Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Dyrere Fragtpriser i København

Offentliggjort 27. juni 2008

Mere trafik, mere CO2, dyrere fragtpriser og senere levering er nogle af de konsekvenser, man kan forvente, når forbuddet mod de tunge lastbiler indføres i København. Vognmænd raser. Baggrunden for indgrebet er alvorlig. På 4 år har 18 – tons lastbiler været involveret i 12 dødsulykker.

De tunge lastbiler skal ud, for de forudsager højresvingsulykker. Hvis dette var rigtigt, var det jo sådan set en god ide. Men trafikforskere peger på, at sådan er det ikke. Faktum er, at der kommer endnu flere lastbiler. Mængden af varer, der skal ind i byen bliver jo ikke mindre af et forbud mod de tunge lastbiler.

Mere forurening – mere trafik

Ikke nok med, at der vil komme flere lastbiler. De vil true cyklisterne mere, og vil forurene endnu mere.

Og mange vognmænd, der netop har skiftet til kommunens nye lovkrav, har masser af for tunge og ubrugelige biler stående.

Store udgifter for vognmænd

Skal der omlæsses ekstraordinært vil det betyde ekstraordinære udgifter. Og de vognmænd, der har investeret i ”for tunge” biler skal have anskaffet mindre biler. Og det er kun kunderne, der kommer til at betale disse ekstraordinære udgifter. Med andre ord. Det bliver dyrere at få varer leveret til butikken.

Både vognmænd, detailhandel og andre erhverv vil med reglerne få store praktiske og økonomiske problemer.. Allerede 1. februar 2009 skal de nye regler indføres.

Har allerede investeret i nye biler

Leveringstiden på nye lastbiler kan sagtens være op til 8 måneder, så det kan blive en dyr fornøjelse.

I forvejen havde Københavns Kommune i de nye miljøzoner pålagt busser og lastbiler over 3,5 tons at være forsynet med partikelfilter for at måtte køre i zonen. Det koster omkring 80.000 kr. stykket, at købe og montere et partikelfilter.

Nu risikerer en del vognmænd som havde investeret i helt nye biler og som har masser af kunder i København at skulle skille sig af med bilerne med store tab.

En samlet forbedret infrastruktur efterlyses

Københavns Kommune har travlt med at udskifte lyskrydsene med kvinder. De ville være bedre om man fik gang i p – husene og lavede en langsigtet trafik strategi, så man kunne forbedre Københavns infrastruktur på det trafikale område.

Alvorlig baggrund

Baggrunden for beslutningen er alvorlig nok. I perioden 2002 – 2006 var 18 – tons lastbiler involveret i 12 af de 15 dødsulykker med højresvingende lastbiler i hovedstaden.

Flere kilometer

Københavns Kommune har beregnet, at der med den nye ordning vil blive kørt 1,5 millioner færre kilometer med tunge lastvogne inden for forbudszonen.

Oven i forbudszonen i Indre by vil Københavns Kommune lave en omlægning af al godstransport til og fra containerpladsen i Nordhavn. For fremtiden skal de store lastvogne dirigeres uden om København ad Ringvej 2 mod nord. Det betyder så til gengæld 2,8 millioner ekstra kilometer.

Hvad med CO2 – udslippet?

Andre måder at forbedre sikkerheden

Det er ikke vægten, der er afgørende for sikkerheden. Det er udsynet.

I debatten er vognmændene blevet beskyldt for ikke at arbejde med sikkerheden. Det afvises dog fra dem.

Trafikforskere har tidligere påpeget at en chip placeret på cyklen, som havde forbindelse til en modtager i lastbilen, kunne forbedre sikkerheden. Ligeledes var det på et tidspunkt tale om en ændring af de mest farlige kryds i København. Her på denne side, har vi i vores cykel – artikler påpeget flere steder, hvor forbedringer kunne indføres.

Men butiksejere må være indstillet på dyrere fragtpriser, og det er heller ikke sikkert, at varerne lige kommer så tidligt som nu. Og butikkens kunder må være indstillet på, at betale for butikkernes øgede udgifter til fragt.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16