Offentliggjort 28. juni 2008
Med vold og magt skal bilerne holdes ude af København. Politikerne mener, at bompenge er den eneste løsning. Imens flygter passagerne fra busserne. Bilerne skal stadig ind gennem København, og der spildes stadig masser af kostbar tid i køerne.
Bliver Københavns ”trafikale infrastruktur” løst med bompenge?
En masse borgmestre er blevet enige om, at der skal indføres bompenge, for at komme ind i København. Og medierne fortæller jublende, at et flertal i befolkningen ønsker, at der skal indføres bompenge. Jamen, det er langt fra nok.
Hvorfor skal bilerne stadig ind i byen for at komme videre? Hvorfor skal så mange bilister forurene, når de forsøger, at finde en p – plads? Og hvorfor bliver ved med at lave lokale trafikhindringer, der går ud over naboerne?
Et alternativt forslag
Indfør i stedet en zone rundt om København. For at komme ind i byen skal man have et City - kort som er et månedskort, der giver adgang til
-
Bevogtet p – plads uden for zonen -
Adgang til kollektiv transport fra zonen ind til city -
Mulighed for at bruge ”mini – fragt – ordning” ( mulighed for at få transporteret sine varer ud til Zonen) Denne ”Park and Ride” service skal selvfølgelig udvides. Det betyder øgede udgifter til den kollektive transport, bygning af p – pladser m.m. ude i zonen.
Og så skal der gang i infrastrukturen som også skal omfatte hele den kollektive trafik, havnetunnel m.m. Det går ikke med lappeløsninger.
En af disse lappeløsninger er at bygge Flintholm S – togstation uden p – pladser. Det er Danmarks tredjestørste station.
Det bliver mange penge på en måned, for dem der er afhængig af bilen, når de hver gang skal betale 25 kr. Ja, siger nogen, hvis du vil undgå bilkøer, så brug den kollektive trafik. Jamen hvis den ikke er god nok, hvad gør man så?
Store udgifter
Det første år kostede det svenskerne 1,8 milliarder kroner eller dobbelt så meget at indføre bompenge i Stockholm. Driften af systemet blev fire gange så dyrt som ventet, nemlig 400 millioner kroner.
I London skal englænderne hoste op med 1,2 milliarder kroner om året. Det svarer cirka til, at de skal af med 75 kr. pr. gang.
I Oslo blev ordningen indført i slutningen af 1980’erne. Det skulle have været afviklet i 2007. Men man fortsætter for at få delfinansieret en tunnelforbindelse. Tilfredsheden med systemet er lavt.
Indføres i København
I København skal det koste 25 kr. for at komme ind til byen, og de fleste borgmestre er tilfredse med den ordning. Anderledes er det på Christiansborg. Her mener mange politikere, at det ikke kan være rigtig at man skal betale for at aflevere børnene i børnehaven.
Man vil hellere satse på roadpricing, hvor man betaler efter, hvor meget, man kører. Og så skal det indføres over hele landet.
Kameraer skal fotografere nummerpladerne på de biler, der krydser betalingsringen. Efterfølgende får bilejerne automatisk en opkrævning. Man kan også betale med en bizz.
Indtægten forventes, at være på 2 milliarder kroner årligt. Disse penge skal gå til en forbedring af den kollektive trafik. Hvad det koster at indføre ordningen, er ikke oplyst
Ifølge beregninger vil trafikken falde med 23 % inden for betalingsringen. Man regner med mindre køer på indfaldsvejene, da der forventes at pendlerne tager toget.
Frederiksberg ligger inde for betalingsringen, men her vil man ikke være med. De mener, at bompenge er en ekstra beskatning.
Togdrift
De gamle IC 3 – tog var jo slet ikke så dårlige. Ideen med at togene blev delt i Fredericia i alle retninger, var genial. Herved fik selv de tyndtbefolkede dele af landet forbindelse hver time. Men hvad hjælper det, når skinnerne ikke dur. Hvis et IC -3 tog kunne holde en fart på 180 kilometer, var meget nået.
Men Danmarks skinnenet er stadig opbygget efter 1800 – tallets behov. Vi lever trods alt i 2008. Glem alt om højhastighedstog. Vi bliver nok aldrig koblet på det europæiske 2008 – net.
Uheldigt er det for DSB, at de 83 togsæt er forsinket. Når IC – 4 togene ikke kommer mister DSB passagerer og penge og pendlerne dårligere forhold. Om vi om ca. 11 måneder får tog, der kan køre, en bunke rust eller en retssag, bliver spændene. Pendlerne venter spændt på ”varene” fra Italien.
Billetsystem skrottes måske
Et landsdækkende billetsysten, hvor der er investeret flere hundrede millioner kroner, kan vise sig at være spildt. Meningen var, at man skulle kunne skifte frit mellem tog og busser over hele landet. Men efter al sandsynlighed opgives projektet. Måske føres det videre som et Københavner – projekt. Der er indtil nu ofret adskillige millioner kroner i projektet.
Dyrt, når DSB skal sælges
Staten har barslet med at sælge DSB, men det kan de hvis godt glemme. Tjenestemændene truer med at kræve 3 millioner kroner hver, når DSB privatiseres.
Busser
Danskerne flygter fra busserne. Antallet af passagerer er i frit fald. Sidste år valgte alene syv millioner passagerer i København at stige af.
I Sverige sker lige det modsatte. I Helsingborg er passagertallet steget med 24 % på to år. Passagertallet er nu så stort, at man vil forbedre busdriften. Det er en bevidst satsning, der har bevirket dette. Busselskaberne honoreres, når de henter flere passagerer.
Måske skulle man starte med, at gøre plads til os, der er lidt længere end ”normalmennesket”. Herhjemme. Og en gennemsnitshastighed på 13 km i timen er jo heller ikke imponerende. Det går hurtigere på cyklen.
Det var måske en god ide med en bedre sammenhæng mellem bus, tog og Metro. Og kvaliteten skal forøges, ellers springer de sidste 196 millioner passagerer af bussen de næste år.
Letbaner
Når de kloge politikere diskuterer trafikordninger, glemmer de ofte letbaner. Kvaliteten i disse letbaner er ofte bedre end i busserne. De kan komme langt ud, og er forholdsvis billige og miljørigtige. Mon ikke de kører lidt hurtigere end 13 kilometer i timen?
Cykler mindre
Især i København gøres det meget for cyklisterne, men sandheden er, at færre og færre cykler. Det er måske den stigende rigdom, der gør, at man fravælger denne.
Når man har råd tager man ikke bussen, men bilen. Ja mange familier har endda anskaffet bil nr. 2
Regeringen og kommunen har slået meget på, at den kollektive trafik skal øges og forbedres. Sker der noget? Ok, Metroen kommer, men det varer dog endnu nogle år.
Der skal spares
I Københavns Kommune spares der på 50 anlægsinvesteringer for tilsammen 288 millioner kroner. Det er tiltag, der skal få busserne hurtigere frem, nye cykelstier, samt projekter med intelligent trafikledelse.
Måske skal det lige nævnes at Københavns Kommune sidste år havde en parkeringsomsætning på 489 millioner kroner, heraf stammer hele 182 millioner kroner fra p – bøder.
Et miljøprojekt, der skulle gøre bilisterne så irriteret, at de valgte den kollektive trafik, stilles også i bero. Sidste projekt kunne vel sidestilles med kvinder i fodgængersignalet. Et nyt populistisk forslag fra kommunen.
Andre ting end bompenge
Som vi har påvist er bompenge ikke den eneste løsning, når København skal forbedre sin trafikkultur. Husk også på, at der skal være plads til den ”nødvendige trafik” – erhvervstrafikken.
|
