Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er København den bedste by

Offentliggjort 28. juni 2008

Skal vi ikke bare sole os i den ros, København får? Det trækker turister til. Og det har vi brug for. Det trækker fra i bedømmelsen, hvis man ikke får den demokratiske indflydelse, som er berettiget til. Og er det tale om livskvalitet, når de ansatte i Københavns Kommune har 21 sygedage. Kunne man ikke lave om på styreformen?

Det engelske magasin, Monocle har kåret København som

  • den bedste by i verden med den bedste livskvalitet

  • verdens bedste designby

Udnævnelsen er sammensat af vurderinger af byens kulturelle liv, muligheder for iværksættere, internationale transportmuligheder, kommunikation, kriminalitetsrater, arkitektur og offentlige velfærdssystemer.

Det som har trukket København op, er byens opmærksomhed på miljøsager og en ”fantastisk madkultur”. Den rene havn og vores ivrige brug af cyklen trækker op.

Vores afbalancerede livsstil er også et plus.

København ligger også langt oppe, når det gælder handel, kultur, detailsalg og globalisering.

Tak til vikingerne

Den amerikanske Tv – station ABC har også været forbi, for at finde ud af, hvorfor vi er så lykkelige. Ny seriøs forskning viser faktisk, at det kan vi takke vikingerne for.

To tredje dele af den danske befolkning mener, at man kan stole på andre mennesker, og det er mere end dobbelt så mange som i Frankrig. Den tillid vi viser andre mennesker, har vi nedarvet fra vikingerne.

Send bare turisterne til Nørrebro

Flot reklame. Det har vi brug for. Antallet af overnatninger er faldet i Danmark med 12 %. Turisterne har svigtet os. Og på Nørrebro tør man ikke at komme. Medierne fortæller, at man får en på hovedet. Send bare turister til Nørrebro, her har vi Danmarks mest farverige detailhandel og man får ikke èn på hovedet.

Masser af nye virksomheder

Skulle vi så ikke bare være tilfreds og sluge det råt.?

Monocles redaktør har i hvertfald ikke været ude at cykle, og set alt det svineri, der trods Klaus Bondams ihærdighed stadig ligger og flyder.

54,9 % af dette affald blev genbrugt i 2006, og 5.000 nye firmaer ser dagens lys hvert år.

Vores forretningsklima er helt i top.. Det konkluderer The Economist Unit. Danmark vinder syv ud af ti kategorier.

Ødelæg ikke åndehullerne

Det tager kun fem minutter, at cykle til noget grønt. Det har man ret i. Men redaktøren af denne sides yndlingssted ved Svanemølle Bugten vil man ødelægge og lave om til en strand. Det må absolut trække ned.

Klaus Bondams forslag om 14 nye lommeparker er pragtfuld. Man vil også gøre gaderne mere grønne. En god ide. Man må håbe, at pengene – 301 millioner kroner, kan findes.

På Nørrebro er det bla. Bananapark, og miniparker ved Skt. Hansgade og Ravnsborggade, der er kommet til.

De dejligste piger er i København

De fleste mennesker er glade og ser godt ud. Pigerne er de næst smukkeste i verden, kun overgået af Stockholm. Det er rejsemagasinet Travelers Digerst, der må have haft en dårlig dag. For de smukkeste piger befinder sig faktisk i København.

Vi har også negative ting

Pas nu på, tendensen er, at man vil udvikle rigmands – ghettoer med glasfacader. Og så skal boligpriserne ned, så butiksansatte har råd til at bo i byen. Man taler altid kun om sygeplejerske og politibetjente.

Mange københavnere klager over for meget larm, kvindehandel, udstødte narkomaner, fattigdom, 17 – åriges druk, pizzabakker, der flyder, åbenlys kvindehandel, fattigdom blandt indvandrere, hjemløse, der bliver tæsket, dårlig integration.

Er der velfærd i Københavns Kommune?

Andre mener, at vi er hæmmet af regler og bureaukrati.

Måske var det noget at tage fat på her. På Københavns Kommune der er syv selvstændige forvaltninger. Mange af disse laver det samme. Og mange af disse embedsmænd laver for meget internt arbejde. De burde komme ud, der hvor der sker noget.. Rundt om og især på Nørrebro, er der mange, der kan give disse embedsmænd kreativ og positiv input.

Prøv forresten at sammenligne en veldrevet privat virksomhed med Københavns Kommunes styrelsesform?

De ansatte i Kommunen har gennemsnitlig 21 sygedage om året. Noget tyder på, at her mangler der motivation. Dette handler også om livskvalitet.

Få endnu bedre karakterer

En pil op af, vil København få, hvis man forbedrede infrastrukturen især inden for det trafikale. Her skal blot nævnes:

  1. Investeringer i intelligente transport systemer, lav grønne bølger, fartreguleringer og digitale vej – og hastighedskort
  2. Øgede investeringer i den kollektive transport. Anlæggelse af en ny baneforbindelse mellem København og Ringsted over Køge. En letbaneløsning langs Ring 3. Overvej også om letbaner ikke med held kunne anvendes andre steder.
  3. Lav en trafiksikring af de farligste kryds. Dette vil gavne livet for cyklisterne. Lav en anti ego kampagne beregnet for både fodgængere/ bilister og cyklister.
  4. En havnetunnel vil afskaffe propperne i Indre By. Adskil de bløde trafikanter fra biltrafikken. Dette vil få flere til at sætte sig op på cyklen. En østlig forbindelsesvej vil forbedre forholdene for den tunge trafik til og fra Københavns Havn.
  5. Bedre vedligeholdelse af det eksisterende vejnet og cykelstier. Der bydes cyklisterne livsfarlige forhold i overhalingsbanen.

Detailhandelen har mistet indflydelse

Ja og helt i top kunne det blive, hvis detailhandelen igen fik den indflydelse, man engang havde. Man behøver ikke, at få ret hver gang. Bare der var nogen, der ville lytte. Men der er for meget kassetænkning og for mange fordomme. Dette trækker ned i bedømmelsen af København.

Men det har Monocle, ABC og The Econmist Unit og andre, der skamroser København endnu ikke fundet ud af.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16