Offentliggjort 29. juni 2008
Kriminaliteten bliver grovere blandt de unge. Beboere i de udsatte områder bliver mere utrygge. Man afholder integrationskonference med ideer til forebyggelse og bedre integration. På den anden side sparer man ned til benet inden for Børne, unge og socialområdet. De frivillige og erhvervsvirksomhederne kan ikke alene afhjælpe problemerne på Nørrebro.
Forleden kunne man i Københavns Radio høre at integrations – og beskæftigelsesborgmesteren havde oprettet en portal, hvor virksomheder kunne finde folk, der ønskede et fritidsjob. En god ide. Men hvorfor skal man høre det i radioen? Hvorfor har Københavns Kommune ikke henvendt sig til Nørrebro Handelsforening? Vi vil hellere end gerne henvise til den gode ide. Vi har alle et ansvar. Redaktøren vil selv forsøge at finde frem til den.
400 stor kriminelle unge
En analyse fra LG Insight fortæller, at der i hovedstadsområdet er en hård kerne af 300 – 400 stor kriminelle unge. Heraf vurderes 20 – 30 som deciderede farlige.
Rapporten mener, at der hurtigt skal iværksættes foranstaltninger.
Der sættes ikke tidligt nok ind over for disse unge og selv de kriminalpræventive aktører er bekymrede over udviklingen.
Den voldsomme kriminalitet vokser.
Selv om kriminaliteten i Københavns Kommune har været faldene i 2001 er der blevet 27 % mere af den mest voldsomme i perioden – det vil sige vold, overfald, voldtægt, røveri og mord.
Kigger man på den kriminalpræventive indsats målt i procenter ser det sådan ud:
-
Østerbro 7 %
-
Amager 23 %
-
Brønshøj/Tingbjerg 14 %
-
Nørrebro 15 %
Indvandrernes efterkommere overrepræsenteret
Blandt indvandrernes efterkommere er overrepræsentationen hele 92 %, skriver Urban. Allerværst ser det ud blandt mænd mellem 20 og 29. Her fik 23 % i 2006 en dom. Det svarer til næsten hver fjerde.
Blandt de 15 – årige, der blev fremstillet i dommervagten i 2007, var to tredjedel af en anden etnisk herkomst.
De unge mennesker mener, at samfundet er imod dem. De glemmer, at det er dem selv, der laver balladen. De føler ikke, at deres forældre kan hjælpe dem. Manu Sareen siger noget klogt til Urban:
Indvandrerne klumper sig ikke sammen
Mange unge efterkommere af indvandrere føler sig ikke velkommen. Det viser en ny undersøgelse.
Catiné Reseach har lavet en undersøgelse for Ugebrevet A4, der afviser, at flytninger og indvandrere klumper sig sammen i grupper. Det er der faktisk kun 18 %, der gør. Hele 60 % bor steder, hvor der er et flertal af etniske danskere. Indvandrerne bliver mødt med fordomme om at de klumper sig sammen, begår kriminalitet og modsætter sig integration. Det er vel på tide at vi og medierne får en mere nuanceret holdning til dette problem.
Etniske problemer fylder forholdsvis meget i medierne i Danmark
Danskere mener, at Islam er problematisk
70 % af danskerne mener, at det er problematisk med Islam. Nogle områder bliver hevet frem og fremvist som problematisk.
Hvis den brede gruppe af indvandrere for alvor vil ændre deres image i offentligheden, kunne det være, at de skulle lade sig repræsentere af nogle andre mennesker.
De danske medier vil helst vise det, der er usædvanligt.
Indvandrere i blandede kvarterer føler sig bedre integreret i det danske samfund end indvandrere i ghettoer.
Indvandrerne vil bo blandt danskerne
66 % af indvandrerne siger i undersøgelsen, at der helst skal være flere danskere eller lige mange børn med udenlandsk baggrund i skolen. Kun 6 % foretrækker at bo i områder, hvor der er overvejende folk med udenlandsk baggrund.
Det vigtige er at lære sig samfundets uskrevne regler og sociale koder. Noget tyder på, at det er danskerne, der holder 10 skridt fra livet. Danskerne har en tendens til at kigge på navneskiltene inden de vælger at flytte il et nyt sted.
Venteliste i Mjølnerparken
I de fire store områder i København – Tingbjerg, Akacieparken, Mjølnerparken og Aldersrogade, hvor der bor 11.848 beboere, er der sket et markant fald i antallet af beboere, der fra december 2006 til december 2007 stod uden for arbejdsmarkedet. Udover beboere, der er kommet i arbejde, viser tallene fra beskæftigelses og integrationsborgmesteren, at der siden januar 2007 er flyttet 535 ressourcestærke beboere/familier ind i områderne.
I Mjølnerparken er der i øjeblikket en venteliste på et par hundrede med arbejde eller under uddannelse.
Utryghed i de udsatte boligområder
Trods de positive tal, så føler et stigende antal sig utrygge i de udsatte områder. Til Berlingske Tidende siger beskæftigelses – og integrationsborgmester Jakob Haugaard:
-
at utrygheden kan skyldes mediernes historier om indvandrerbander og gangstere i København.
-
”Det sætter selvfølgelig sit præg på befolkningen i de berørte områder. Men vi vil også i næste halvår spørge beboerne helt konkret, hvad de føler sig utrygge over.
Andelen af sigtede under 18 år i disse områder er faldet fra 2,6 procent i 2006 til 2,2 procent i 2007.
Ideer til bedre integration og tryghed
I februar måned mødtes 300 deltagere til en integrationskonference. Her diskuterede frivillige og professionelle og diskuterede nye tiltag for at fremme integrationen og trygheden i København. Hele 118 ideer fremkom. Berlingske Tidende har gengivet et par stykker:
-
Hjælp med klagesager om diskrimination.
-
En hotspotchef, der skal styrke en indsats i lokalområdet
-
En fængselsmentor til den enkelte indsatte i fængslerne
-
Flere (moderate) imamer til fængslerne
-
Bedre uddannelse om islam til almindelige borgere, rådgivning til politikerne og en særlig dansk moderat imamuddannelse – herunder medietræning for etniske debattører for at nuancere debatten
-
Fortælle beboerne i forskellige lokalområder om den faktiske kriminalitet for at undgå, at rygter skaber unødig utryghed.
-
Et tryghedsindeks, der måler niveauet af tryghed og kriminalitet i bydelen
Det lyder alt sammen meget flot. Også på Nørrebro Handelsforenings konference for et halv års tid siden fremkom der gode ideer.
Der skal spares
Med hvad hjælper det hele, når man skal skære ned på det sociale og på børne – og ungdomsområdet?
Socialrådgiverne på Nørrebro har fået at vide, at der ikke er råd til at gribe ind, før at socialt udsatte familiers forhold bliver forværret med 20 %. Baggrunden er, at Københavns socialcentre i 2007 overskred deres budgetter med 78 millioner kroner. Det var i sær på Nørrebro, der blev brugt for mange penge.
Serviceniveauet falder
På Nørrebro reduceres antallet af pædagoger, der tager ud og hjælper familier i hjemmet med to. Kontaktpersoner til børn under 13 år afskaffes og børn med særlige behov tages ud af deres heldagstilbud for at ryge over i normalområdet. Desuden skal der anbringes færre børn udenfor hjemmet og nogle af de anbragte børn tages hjem igen.
Ifølge ”Dagbladet Arbejderen” indrømmer Socialudvalget, at genopretningsplanen går ud over serviceniveauet overfor de udsatte borgere.
Katastrofale forhold
”Det pædagogiske område er skåret helt ned til benet. Sygefraværet er i top, det psykiske arbejdsmiljø i bund og afvandringen fra det pædagogiske område ses tydeligere og tydeligere. Nedskæringerne er uacceptable ” siger Jan Hoby, forretningsudvalgsmedlem i Landsforeningen for Socialpædagoger til Modkraft.dk :
-
Krisen i Socialforvaltningen blev brugt til at udlicitere tilsynet. Krisen i Børne og Ungdomsforvaltningen er blevet brugt til at gennemføre en total markedsgørelse af forvaltningen med resultatkontrakter, resultatsamtaler, centralisering af pædagogikken, kontrol, dokumentation etc. og det vil fortsætte uanset politikernes og direktionernes løfter om det modsatte.
-
Sidste skud på stammen er, at Børne – og Ungdomsudvalget har opgivet at finde de 194 millioner kr., har fravalgt sig ansvaret og bedt revisorfirmaet Deloitte løse opgaven. Det er reelt en funktionstømning af kommunen. Gennemføres nedskæringerne på 194 millioner kr. svarer det til at gennemføre en operation uden bedøvelse.
Det er ret alvorlige anklager.
På den ene side forsøger man at finde nye ideer, på den anden side sparer man, og det er på den forebyggende indsats. Efter de uroligheder, vi har haft især på Nørrebro er det stærk foruroligende.
De belastede familier har næppe kræfter til at klage over en urimelig behandling.
En kriminel ”karriere” koster 50 millioner
Ifølge Hanne Bech Hansen koster en gennemsnits kriminel samfundet 50 millioner kroner gennem hele ”karriereforløbet”. Ved en god forebyggende indsats kunne man spare samfundet for det beløb.
Og hvordan skal en ung kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når han/hun ikke kan få en ordentlig støtte, når det er behov for det.
Det mest sårbare vi har, er vore børn og unge. Det er en katastrofe, at spare på dette område. En masse frivillige på Nørrebro påtager sig et stort ansvar for at hjælpe disse unge. Også mange virksomheder tager et socialt ansvar ved at tilbyde arbejde til unge.
Et liv i med uddannelse, arbejde og familie er at foretrække frem for et liv i misbrug og kriminalitet.
Kære politikere, det halter med prioriteringen. Nogle gang kan det betale sig at støtte noget, som ikke giver så meget presseomtale. Det at være politiker handler ikke kun om populisme.
Flere artikler om emnet:
Flere jobs på Nørrebro
Få dog samlet integrationsprojekterne på Nørrebro
Hvor fører integrationen hen?
Ingen fortjener at blive afvist
Integration og beskæftigelse
Integration på Nørrebro
Mangfoldighed på Nørrebro
Mjølnerparken er cool |
