Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailsalget stiger atter

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT
værdiindeks i kroner offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. april 2009
Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1. april 2009 bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv.

Overskrifter over dagens februar-tal fra Danmarks Statistik:
Detailsalget stiger atter. Danskernes købelyst stiger.
Forbruget stiger og varsler økonomisk vending.
Danskerne har fået pengene op af lommen.
Lidt for meget aprilsnar-overskrifter.

I februar dykkede den samlede detailhandel med 7,1% i kroner i kasseapparaterne i forhold til februar sidste år. Det er den skinbarlige sandhed. Det er, hvad detailhandelen forholder sig til, og hvad politikere og alle andre også bør forholde sig til.

De nye tal fra Danmarks Statistik over udviklingen i detailhandelen viser i Nyt fra Danmarks Statistik over udviklingen i mængder et samlet dyk for detailhandelen på 8,9%.

I Danmarks StatistikBank er offentliggjort udviklingen i de enkelte måneder i kroner i kasseapparaterne. Beregninger herover for februar i år sammenlignet med februar sidste år, foretaget af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger, viser, at den samlede detailhandel i februar i år dykkede med 7,1%.

Som gennemsnit for januar-februar et dyk på 5,5%. Til sammenligning var udviklingen sidste år i januar-februar set i forhold til januar-februar 2007 en vækst på 6,0% i kroner i kasseapparaterne.


                                         Kroner 2009*)          Kr. 2008        Mængder 2009*)        
                                        februar   jan-febr.**)   jan-febr.**)   februar    jan-febr.**)
 
Føde- og dagligvarer       + 0,5%    + 1,5%          + 9,1%          - 2,5%      - 1,8%
Beklædning, sko m.v.      -14,7%    -10,4%          + 2,9%         -10,9%     - 9,4%
Andre forbrugsvarer       -13,7%    -11,8%          + 3,5%          -14,6%     -12,5%
 
Detailhandel ialt              - 7,1%     - 5,5%           + 6,0%         - 8,9%      - 7,6%
 
*) set i forhold til samme måned/periode i 2008
**) 2-måneders gennemsnit
For gruppen: "Føde- og dagligvarer" blev det til en beskeden fremgang på 0,5% i februar i kroner i kasseapparaterne og for januar-februar en fremgang på 1,5% men kun i kraft af højere priser på fødevarer end sidste år, da mængder gik ned med 2,5% i februar og med 1,8% i januar-februar. Sidste år i januar-februar var der en vækst på 9,1% i kroner i kasseapparaterne for "Føde- og dagligvarer".

Gruppen: "Beklædning, sko m.v." dykkede med 14,7% i kroner i februar og for januar-februar med 10,4%. Og det mere end i mængder, og dermed et salg til lavere priser end i januar-februar sidste år. Sidste år var der en fremgang på 2,9% i kroner i kasseapparaterne for "Beklædning, sko m.v."

Gruppen: "Andre forbrugsvarer" dykkede i februar med 13,7% og i januar-februar med 11,8% i kroner og med en smule større dyk i mængder - stort set til samme prisniveau som i januar-februar sidste år. Sidste år var der en vækst på 6,0% i kroner for "Andre forbrugsvarer".

Danskerne har ikke fået pengene op af lommen igen i forhold til sidste år. Tværtimod. Det er, hvad detailhandelen forholder sig til. Og hvad politikere og alle andre også bør forholde sig til. Dagens overskrifter kan alt for let give julelys i øjnene - berolige ubetænksomme politikere - til helt forkerte konklusioner om udviklingen i dansk detailhandel.

Dagens overskrifter er da dejligt positive, men har ikke fast grund under fødderne, hvis man kun læser overskrifter. Og det gør jo rigtigt mange KUN. Også politikere.

I øvrigt ligger udviklingen - stigningen - fra januar til februar for det sæsonkorrigerede mængdeindeks på 0,9% hos Danmarks Statistik indenfor den usikkerhed, man måske nok også må tage med i vurderingen af tallene.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16