Offentliggjort 24. november 2008
Mødet havde stor pressebevågenhed. Men her får du et uddybende referat. Følelserne kunne ikke skjules. Mange af de 75 detailhandlere frygtede for deres fremtid. Kulturborgmester Pia Allerslev var rystet over de historier, hun hørte. De tilstedeværende stillede også store krav til Nørrebro Handelsforenings gøren og laden. Svaret herfra var: ”Bak os op, med medlemskab”. Læs dette interessante referat. Evalueringen kan, hvis den går Nørrebro Handelsforening imod, få katastrofale følger.
Den 20. november 2008 mødtes cirka 80 deltagere i Borgerrepræsentationens mødesal. Alle stole var optaget. Blandt de deltagende var tre journalister.
Stemningen var lidt afdæmpet.Johnny Beyer bød velkommen og fortalte lidt om stedets historie. Derefter blev bestyrelsen præsenteret.
På demokratiets talerstol
Da kulturborgmester Pia Allerslev var ankommet indledte Johnny Beyer sit oplæg:
Stående på byens demokratiske talerstol kan jeg ikke undgå at tænke på, om denne by bliver ledet ud fra flertalsdiktatur eller reelle demokratiske begreber – idet man i min optik i et reelt demokrati også tager hensyn til og lytter til mindretallet.
I Nørrebro Handelsforening har vi naturligvis fuld forståelse for, at politikerne ikke kan have viden om alle felter, det har vi andre heller ikke – men vi er ikke bange for at søge råd andre steder og drøfte problemstillinger med relevante personer. Det er desværre en evne, som flere af vores folkevalgte ikke har – men læner sig op af SMS afstemninger, og deres beslutninger virker tit som populistiske.
Ingen konsekvensberegning
Da vi i Nørrebro Handelsforening var med i de indledende møder omkring trafikforsøget, fik vi at vide, at hvis vi ville undlade at brokke os offentligt, ville vi blive orienteret under hånden, og vi fik også at vide, at vores forslag ville blive taget seriøst. Det var tomme floskler.
-
Og som I alle ved, har vi lavet en undersøgelse blandt forretninger på Nørrebrogade og konklusionen på den er soleklar.
Vi har fået svar fra 74 forretninger, hvilket er 25 pct. af gadens forretninger.
2 forretninger har haft stigende omsætning fra forsøgets start.
72 forretninger er faldet i omsætning og gennemsnittet ligger tæt på 20 pct. – men det er flere forretninger som oplyser, at de har mistet mere end 60 pct. Denne konklusion som vi på forhånd frygtede, kunne med al sandsynlighed forudses, hvis man som vi forslog, lavede en konsekvensberegning af forsøget inden starten – og i virkeligheden burde dette ikke være noget problem for kommunen at betale og iværksætte en sådan undersøgelse.
Kommunens svar på vores opfordring om at lave en undersøgelsevar, at det skulle der ikke bruges penge på, men man ville blot afvente trafikforsøgets udfald. Konsekvensen af denne beslutning er nu, at butiksindehaverne på Nørrebrogade kommer til at betale 400 millioner kroner for undersøgelsen, fordi politikerne har fravalgt, at der skulle foretages en konsekvensberegning.
Hvor bliver dialogen af?
For et par år siden havde Handelsforeningen periodevise møder med overborgmesteren, og vore henvendelser til toppolitikerne blev altid besvaret. Man ville gerne i dialog med os. Men den tid er forbi.
Hvorfor vil Overborgmesteren og Klaus Bondam ikke i dialog med os, og hvorfor prøver embedsmændene at lukke munden på os.
På trods af dette har vi ofte markeret vore standpunkter, og det har sandelig været nødvendigt – idet detailhandelen på Nørrebro i tidens løb har været hårdt ramt af uro, der har bevirket væsentlige fald i omsætningen.
Også i forbindelse med dette trafikforsøg har vi været ude i medierne for at markere os. DR 2 bragte en halv time omkring demokratiprocessen - eller manglen på samme, omkring etableringen af trafikforsøget. Vi medvirker i halvdelen af programmet.
Planlæg møderne på de rigtige tidspunkter.
I de borgermøder som vi har deltaget i, møder vi ofte dem, der arbejder i det politiske system og tilhængerne af Bilfri Nørrebro er klart overrepræsenteret – hvilket vi også ser i forskellige populistiske SMS – afstemninger.
Er det antallet af ja’er, der skal afgøre Nørrebrogade – og dermed detailhandlernes skæbne. Dem der stemmer ja, mister ikke noget. De kan stemme ja uden konsekvenser.
Grunden til at tilhængere af Bilfri Nørrebro er overrepræsenteret er, at der ingen respekt for lange arbejdsdage – og detailhandlere og erhvervslivet er ikke repræsentativt repræsenteret i politik.
De lange arbejdstider respekterer politikerne ikke. Den manglende vilje fra politikere og embedsmænd til at planlægge møder på tidspunkter, hvor detailhandelen har mulighed for at deltage, ødelægger den demokratiske proces.
Man træffer et valg
Når man bosætter sig på Nørrebro, træffer man et valg. Her er dynamik og masser af kultur. Man mærker byens nerve. Man mærker kulturen. Det er langt til landsbyens stille liv. Denne nerve afspejler mangfoldighed og kulør fra 72.000 indbyggere fra 132 nationer. Man ved, at denne nerve indebærer mere trafik.
Er Københavns Kommune miljøvenlig
Hvornår har du kigget på din benzin – eller dieselmåler. Du bruger mere og mere, når du skal på arbejde. Det er ikke særlig miljøvenligt. Årsagen er manglende p – pladser. Og på Nørrebro skal du køre omveje. Spørg bare en taxa – chauffør. De hader, at køre på Indre Nørrebro.
Og Københavns Kommune tror i deres alvor, at længere rødt lys giver så meget utilfredshed, at man vil overveje, at sælge sin bil. Tænk hvor meget det forurener. Nørrebro Handelsforening har i årevis slået på, at vi skal have en grøn bølge. Det er godt for samfundsøkonomien og miljøet.
Skal detailhandelen uden for byen?
Hvis det er sådan, at politikerne ønsker detailhandelen uden for bygrænsen burde de markere det lidt tydeligere.
Politikerne roser trafikforsøget. Men de fortæller ikke noget om, at trafikken på Tagensvej og Jagtvejen er steget og køerne er vokset.
Kære deltagere, kan vi finde en plan, der både tilgodeser – de gående, de cyklende, buspassagerne, borgerne og de handlende. I er mere end velkommen til at bidrage efter borgmesterens indlæg.
Pia Allerslev: Situationen er alvorlig
Hermed blev ordet givet til kulturborgmester Pia Allerslev.
Hun betegnede situationen som alvorlig. Det handler om detailhandlernes eksistens, om overlevelsesmulighederne. Tallene fra undersøgelsen havde gjort indtryk. Det klæder ikke demokratiet, at erhvervslivet ikke er blevet spurgt. Men det havde måske heller ikke ændret noget. Det er det, der hedder flertalsdiktatur.
Kulturborgmesteren mente også, at det var en hetz mod bilerne. Men det lugter også af, at man er ligeglade med butikslivet. Man har ikke forholdt sig til et erhvervsliv, der skal overleve. Det er et hovsa - forsøg, en hån og en skam. En beslutning er truffet, uden at man kendte konsekvenserne.
Man forsøger med bomme og advarsler, for at skræmme bilerne væk, men det er få, der tager konsekvensen og stiller bilen.
Der kommer jo ikke mindre forurening af forsøget. Det bliver ikke fedt for en befolkning at leve i et kvarter uden forretninger. Det er svært at se fornuften. Man lukker øjnene og håber på det bedste.
Pia Allerslev gjorde opmærksom på, at hun ikke havde et flertal – endnu. Hun vil bruge tiden til at lytte og høre detailhandelens erfaringer. Men hun var bekymret over, at man ikke lyttede til alle parter. Hun frygtede ligeledes at forsøget skal udvides til de andre brogader. Det er i det hele taget et tåbeligt forsøg, der burde standses aldeles omgående.
Dyr taxaregning for de ældre
En optiker fortalte om de ældres problemer under trafikforsøget. Hvis de skal have rettet deres briller og er dårlig gående, må de køre en mægtig omvej selv om afstanden i fugleflugtslinje kun var 100 meter. En af måtte holde i kø i en taxa på henholdsvis Tagensvej og Jagtvej, som nu er blevet væsentlig mere trafikeret. Taxa – regningen kom til at lyde på 310 kroner.
SMS – afstemning for de unge
Der blev også stillet spørgsmål om værdien af en sms – afstemning. Erfaringer andre steder fra siger, at det er unge under 25 år, der deltager i en sådan afstemning.
Og hvordan kan det være at det er tilladt, at indrette busser uden for en port, var der en, der ville vide.
Lokaludvalgsformanden uenig
Kim Christensen formand for Lokaludvalget oplyste, at han mest var kommet for at lytte. Forsøget havde ikke rigtig været diskuteret i Lokaludvalget. Man havde ikke fået informationer fra kommunen. Personlig var han ikke enig i trafikforøget.
Anette Wegener havde haft en meningsudveksling i Nørrebro Avis. Hun var stærk utilfreds med forøget, og ville vide, hvad det kostede Københavns Kommune.
Frisøren uden kunder
Frisør Moussa Al Malla fortalte, at han for 20 år siden kom til Danmark. For 16 år siden fik han sin egen frisørsalon på Nørrebrogade. Han havde oplevet en dag helt uden kunder. Det var aldrig sket før. Han er altid gået op i, at tjene sine egne penge og forsørge sig selv og dem han holdt af. Han var dybt bekymret for fremtiden.
Han kritiserede Nørrebro Handelsforening, fordi de ikke havde inviteret Klaus Bondam. Han burde have nøglen til at løse problemet. Men det er som om ingen vil høre på os, sluttede frisøren.
Føtex havde tilbagegang
Fra Føtex lød meldingen, at de efter 14 år med konstant fremgang nu pludselig oplevede en markant tilbagegang, som den eneste Føtex i København. Det kan ikke være den økonomiske krise. Dem der kommer i bil, kan ikke komme frem. Og det er specialbutikkerne, der går mest ud over. Man savnede en plan fra Nørrebro Handelsforening , der skulle undersøge de juridiske muligheder.
Bak op om handelsforeningen
Johnny Beyer modtog kritikken. Han fastslog, at man netop var samlet for sammen, at kunne finde frem til en plan. Og aftenen skulle bruges til at samle ideer. Desuden opfordrede han alle tilstedeværende til at bakke Nørrebro Handelsforening op, så ville det også være mere økonomi til at gennemføre en større handlingsplan.
Populisme
Uwe Brodersen, sekretær i Nørrebro Handelsforening og webmaster på www.norrebro.dk talte om populisme. Han mente, at det var tydeligt at det var valgår. Han forstod ikke, at vælgerne ikke kunne gennemskue denne populisme. Hvorfor forholder politikerne sig ikke til fakta? De angriber medlemmer af bestyrelsen personlig. Det stødte også Uwe Brodersen at læse, at politikerne mente, at Nørrebro Handelsforening var for inaktive og overhovedet ikke konstruktive, selv om handelsforeningen havde sendt masser af forslag til forbedringer af både miljø – og trafikforhold til politikerne.
Politikerne har også udtalt, at de ikke kan forstå, at bilister udgjorde så stor en del af handelsgrundlaget. Brodersen henviste til kommunens egen trafikundersøgelse, der viste at 80 – 85 pct. af dem, der kørte på Nørrebrogade, havde et ærinde i bydelen. De besøger vel ikke alle deres moster.
Informationen var meget dårlig. Nørrebro Handelsforening måtte også læse i avisen, hvad der skete. Pludselig havde man fundet en løsningsmodel nr. 4 frem. Den havde overhovedet ikke været til diskussion. Skiltningen havde også været katastrofal.
Politikerne havde også hævdet, at det var finanskrisen, der var skyld i nedgangen.
Handelsforeningen har kigget 45 branchers tal igennem, og det var ikke tilnærmelsesvis de samme dårlige tal, at finde på denne liste, som på Nørrebrogade.
Det lover ikke godt for fremtiden, mente Brodersen, når politikerne ikke vil i dialog. Her tænkte han på de store arbejdspladser i forbindelse med Metro – byggeriet. Hvordan vil det gå med trafikafviklingen her.
Hold dig orienteret på hjemmesiden
Han henviste også til, at Nørrebrogade ville miste en stor omsætning, når Bazarbygningen ved Nørrebro Station blev revet ned.
Til slut opfordrede han de deltagende til at holde sig orienteret på foreningens hjemmeside www.norrebro.dk
Nørrebrogade – stedet for Ritt’s billige boliger
Fotohandler Jørgen Lybæck havde ikke indsendt sine tal. Han mente, at de var for deprimerende. Hans omsætning var faldet med 60 pct. Og det handler ikke om finanskrise, sagde han. Han blev nødt til at lukke butikken, hvis tendensen fortsatte. Hvis forsøget fortsatte vil han opsige sit lejemål og holde ophørsudsalg. Og det er det hvis mange, der gør, sagde han.
Med humoristisk undertone mente han, at såfremt forsøget blev permanent ville Ritt Bjerregaards billige boliger komme helt af sig selv. Så ville det være rigtig mange lejemål ledige i stueplan på Nørrebrogade.
Problemer ved Stengade
Snedkermester Rud Rasmussen påpegede at han havde måttet fyre 8 mennesker. Han mente ikke at skiltningen var i orden. Det stod således at Stengade var spærret, men det er kun spærret for gennemkørsel. Og det er åndssvagt mente snedkermesteren. Bilisterne søger mod Jagtvejen og Nørre Søgade. Han havde en aftale fra 1984 om, at hans varer skulle frem til sin virksomhed.
Men politikerne var ikke særlig lydhør over for det problem med at have tilkørsel fra Stengade.
Er det juridisk korrekt?
Han ville nu på firmaets hjemmeside lave en kørselsvejledning. Hvordan er det med huslejen og ejendomsskatterne, når ens vilkår bliver forringet, spurgte han. Han mente, at Nørrebro Handelsforening burde kigge på det juridiske, for det kunne ikke være rigtig, at kommunen bare kunne gøre det, som de havde lyst til. Og han fremkom med en interessant vinkel med spørgsmålet Mon ikke brovejene er EU – kvalificeret?
Interessant forslag
Fra ”den gode ende” af Nørrebrogade (Mc. Colmann) kom der en melding fra en tidligere tilhænger af forsøget. Han mente, at det herskede alt for meget anarki på vejen. Det var skræmmende trafikforhold. Man burde fremstille store bannere eller gule skilte til alle butikker med påskriften LUKNINGSTRUET. Så ville det virkelig gå op for de lokale borgere, hvor alvorlig situationen er. Han mente ikke, at de lokale beboere tænkte på, hvor alvorlig situationen er.
Livskvaliteten har det godt
Hans Mejlshede, låsesmed og næstformand i Nørrebro Handelsforening og medlem af Lokaludvalget fortalte at han havde 53 ansatte. Han var også belastet af forsøget. I 38 år havde han boet på Nørrebrogade. Dengang kørte sporvognene og glasset klirrede. Han mener, at trafikken er dalet og det er forureningen også. Beboerne har selv valgt at bo på Nørrebrogade, og her har livskvaliteten det udmærket.
Er det kun Nørrebrogade, der skal undvære trafik?
Dem der bor i sidegaderne, mærker store ulemper. Og det gør dem i Prinsesse CharlottesGade også. Her er tre skoler, og Hans mente at skolebørnene var meget udsatte. Han stillede spørgsmålet. Hvorfor skal Nørrebrogade have mindre trafik end andre gader?
Giv os, vores Nørrebrogade tilbage
Trafikplanen er lavet af mennesker, der ikke ved, hvad de har med at gøre. Skraldebilerne holder ikke i læssezonen, som andre transportbiler skal. De holder ind over cykelstien.
Bus 5 kommer lidt hurtigere frem, men man fortæller ikke at bus 18 har svære ved at komme frem.
I låsefirmaet bruger hver medarbejder en halv time mere i kørsel hver dag, Det belaster miljøet og koster firmaet 1,5 millioner kroner om året. Og grunden er trafikreguleringer.
Hvis tendensen fortsætter, vil det betyde mere handel til centrene. Også lukkelovens afskaffelse fik et skud for boven. Hans Mejlshede sluttede med ordene
Halv forsøgsperiode afgøres med sms - afstemning
Carina fra Mad fortalte om det initiativ som Nørrebro Handelsforening satte i værk med forskellige guidede rundture på Nørrebro. Her var der blandt andet en kulinarisk tur, og takket være dette, fik Carina nye kunder fra forstæderne. Disse har dog ikke vist sig, efter at trafikforsøget blev sat i værk.
Carina var harm over at ”en halv prøveperiode” skulle evalueres ved en SMS – afstemning. Hun mente, at det var dårligt at Nørrebro handelsforening ikke havde inviteret nogen fra Teknik – og Miljøudvalget. Vi er en gang rygklappere, der bekræfter hinanden. Det kan vi ikke bruge til så meget.
Gennem 10 år har indtægtsstærke beboere flyttet til Nørrebro. Mon de er klar over, at Nørrebrogade er ved at udvikle sig til en stille villavej.
Kun 5 havde deltaget i Kommunens undersøgelse
Johnny Beyer gentog nok en gang, at mødet i aften skulle føre til, at lave en plan. Derfor var teknik – og Miljøforvaltningen ikke inviteret. Det var kommet Johnny for øre, at et analyseinstitut havde ringet og spurgt om erhvervslivets forhold til trafikforsøget. Det viste sig, at kun 5 af de 75 fremmødte virksomheder var blevet adspurgt. Nok engang pointerede Johnny, at informationen fra Kommunen var for dårlig.
Fra salen lød der igen kritik af, at sidegadernes butikker ikke var inviteret. Og Johnny gentog atter at det handlede om manglende ressourcer. Det optimale ville være at bakke Nørrebro Handelsforening op med et medlemskab.
Lokaludvalgsformand: Råb noget højere
Kim Christensen nævnte, at Lokaludvalget var utilfreds med kommunens håndtering af sagen. Udvalget har aldrig fået en officiel indkaldelse til at give sit besyv med. Der er heller ikke holdt høringer.
Kim gjorde opmærksom på, at selv om prøveperioden udløber den 31. december, skal evalueringen diskuteres den 17. december i Borgerrepræsentation. Normalt vil politikerne få rapporten en uge inden. Så det skal ikke undre, hvis evalueringen er ved at blive skrevet, udtrykte Kim sig. Han mente heller ikke, at man havde tænkt, at rydde op efter sig. Forsøget har haft et helt forkert forløb, mente Kim. Det bliver også spændene, hvordan man havde tænkt sig at evaluere..
Han opfordrede Nørrebro Handelsforening til at reagere endnu stærkere.
Handelsforeningen burde kommunikere bedre
Christian fra Guldsmediene havde aldrig set så mange mennesker tale sammen fra Nørrebrogade. Normalt ved man ikke, hvem der er hvem. Nørrebrogade burde ikke deles i to. Nørrebro Handelsforening burde tage op til revision, om man kommunikerede rigtig. Han ville godt vide, hvad der nu skulle ske. Man burde lave en e – mail liste og bruge de ressourcer, der var til stede.
Nørrebro overgiver sig aldrig.
Der lød nu atter protester mod foreningen. Faxen virkede ikke. Der burde sendes regelmæssige beskeder og invitationer ud til alle, også sidegaderne. Og så mente andre, at det var for dårligt at Handelsforeningen ikke fik oversat indbydelserne til Urdu og andre sprog.
Johnny Beyer gentog for tredje gang, at man skulle bakke foreningen op med medlemskab, så ville det være ressourcer til dette. Han henviste til sloganet for Nørrebro.
Jo flere der vil udtale sig til pressen desto bedre bliver det.
Formanden for Danmarks Handelsforeninger, Bent Aarrebo Petersen bakkede Nørrebro Handelsforening op i kampen.
Kulturborgmesteren: Demokratiopfattelsen er mærkelig
Pia Allerslev havde nogle afsluttende bemærkninger. Hun mente, at Klaus Bondams demokratiopfattelse var mærkelig. Det virkede besynderlig, at evalueringen i princippet allerede er afsluttet, inden den sidste måneds juletravlhed sætter ind. Hun mente, at det var et stort problem, at detailhandlen ikke var en del af evalueringen.
Hun havde i aften hørt mange skræmmende historier. Hun var rystet over at høre, at lokaludvalget ikke var blevet inddraget. Og undrede sig over at politikerne bag trafikforsøget ikke ville forholde sig til fakta.
En usikker fremtid
Det må være frygtelig for detailhandlerne at vide, at de ikke kender deres fremtid efter den 31. december. Man burde jo forvente, at det er ryddet op den 2. januar. Og hvor lang tid skal der egentlig evalueres. Pia lovede at stille nogle skriftlige spørgsmål til Klaus Bondam.
Det gælder om, at råbe højt – meget højt. Det er alvorligt, det drejer sig om forsørgelse af familier. Hun håbede på at Nørrebro Handelsforening sammen med Nørrebro Lokaludvalg kunne finde frem til en fælles plan.
Er det slut med usandheder og floskler?
Klaus Bondam kan forvente, at blive inviteret, når Nørrebro Handelsforening og Nørrebro Lokaludvalg inviterer til det næste møde om Nørrebrogades fremtid. Så må man håbe at hans og andre politikers konstruktive meninger. Kan fjerne sig fra løse postulater, floskler og personangreb.
Og diskussioner fortsatte længe efter mødets officielle afslutning. En række interessante henvendelser har efterfølgende skabt optimisme hos Nørrebro Handelsforening.
|
