Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Trafikforsøgets evaluering - er den demokratisk

Offentliggjort 2. december 2008

En evaluering skal helst kunne sælge varen. Er det sådan en, som embedsmændene er i gang med at skrive. Den skal være færdig en uge før fremlæggelsen – den 10. dec. Nørrebro Handelsforening stiller sig kritisk over for denne rapport. Man burde fra starten have allieret sig med erhvervslivet.

Nørrebro Handelsforenings spørgsmål omkring trafikforsøgets demokratiske evaluering er blevet fejet af bordet. Politikerne mener, at det ikke kan gøres mere demokratisk.

Man havde lovet så meget

På de indledende møder blev de gjort klart, at handelsforeningen ville blive informeret grundigt i evalueringernes hensigt, og hvordan de ville blive brugt. Det var vel også den rigtige måde at gøre det på, da de handlende, der vil blive ramt.

Men de ”gode” politikere glemte bare dette tilsagn.

Hvad har man gang i ?

Vi ved, at det det er blevet foretaget

  1. Trafiktællinger, 50 steder på Nørrebro.
  2. En snak med borgere fra en containere på Runddelen
  3. En undersøgelse af analyseinstituttet Catiné
  4. En SMS - afstemning.

Trafiktællingen

Allerede i 2006 lavede man en trafiktælling på Nørrebrogade. Det var Vej og Park, der foretog denne. Men denne tælling glemmer man. Vi citerer ordret (med kursiv) for at modvirke faren for at vi atter engang skal blive beskyldt for at manipulere.

  • Analysen viser, at der kører ca. 17.000 biler på Nørrebrogade, mens der kører ca. 3 gange så mange på Ågade – Åboulevard og på Fredensgade. Analysen viser også, at der kun er en mindre del af trafikken på Nørrebrogade er gennemkørende, mens ca. 80 pct. har et ærinde på gaderne eller på en af sidegaderne.

Og det er dette faktum, at politikerne glemmer.

Det går ud over miljøet

Det hedder videre i analysen.

  • den trafikale fredeliggørelse af Nørrebrogade må ikke føre til mærkbar forringelse af trafikafviklingen på de øvrige overordnede veje. Hvis man vedtager foranstaltninger, som fører til øget trafik på sidevejene, må de ske i fuld bevidsthed om de miljøkonsekvenser, beboerne langs vejene vil opleve.

Da Nørrebro Handelsforening fremførte disse fakta under en TV – dokumentation optaget på Københavns Rådhus, fik man, at vide, at man havde misforstået analysen.

  • På tværs af Nørrebrogade er Nørre- og Øster Søgader størst med 30 – 40.000 biler, Jagtvejen lidt mindre med 20.000 biler, og dernæst Nordre Fasanvej, Lygten, Mimersgade, Hamletsgade og Hillerødgade med 10 – 20.000 biler.

  • Udover de nævnte veje, er der en række mindre veje (bl.a. Stefansgade og Ægirsgade), hvor der skønnes at køre en del biltrafik.

Hvorfor fortæller man ikke fakta?

Analysen konkluderer

  • 10 – 20 pct. af trafikken i Nørrebrogade kører igennem uden at have ærinde på Nørrebro

  • Yderligere 10 – 20 pct. kører ad Nørrebrogade gennem enten Indre eller Ydre Nørrebro med ærinde i den anden af de to bydele.

  • Omkring 85 pct. af trafikken i Nørrebrogade har altså et ærinde på Nørrebrogade eller et andet sted på Nørrebro.

  • 70 pct. af trafikken på Nørrebrogade mellem søerne og Jagtvej har et ærinde på Indre Nørrebro.

  • 70 pct. af trafikken på Nørrebrogade mellem Jagtvejen og Nørrebro Station har et ærinde på Ydre Nørrebro.

Påstanden om, at trafikken på Nørrebrogade er gennemkørende er hermed afvist. Og det er ret sandsynligt at mange af disse bilister gør en handel på Nørrebro. Hvorfor fortæller politikerne ikke det til borgerne.

I stedet foretages der en ny trafiktælling, som så måske giver et bedre resultat. Et resultat, der berettiger politikerne til at fortsætte trafikforsøget og omdanne til en permanent ordning.

Trafikanalysen advarer også mod miljømæssige konsekvenser. Det fortæller politikerne heller ikke. Sammen med Agenda 21 fortælles der nu om en renere luft overalt på Nørrebro. Det passer jo ikke til fakta.

Undersøgelser fra en container

En række unge mennesker fra DTU havde fået til opgave, at samle oplysninger fra borgerne på Nørrebro. Det skete fra en container fra Runddelen.

Vi var henne for at spørge om formålet. Jamen det var bare, at lave stikord til kommunen. Fint, sagde Nørrebro Handelsforening. Vi sender lige 20 artikler med Nørrebro Handelsforenings meninger og forslag. De ville vende tilbage, men handelsforeningen hørte ikke noget.

Der blev heller ikke stillet kritiske spørgsmål.

Gad vide, hvor mange bilister, der parkerede i nærheden og gik hen til de unge mennesker. Og hvor mange erhvervsdrivende tog sig tid, til at rose eller rise forsøget?

En undersøgelse fra Catiné

Pludselig en dag, blev vi på arbejdspladsen ringet op af Analyseinstituttet Catiné. De stillede nogle relevante spørgsmål, men allerede efter et par minutter var ”forstillingen” over. Det var ikke tale om udfylde et skema eller noget.

På ”Krisemødet på Københavns Rådhus” var der således kun 5 – 6 af de fremmødte 75 butikker, der var blevet kontaktet af Analyseinstituttet.

Er det et repræsentativt udvalg?

SMS – afstemning

I Lokalavisen for Nørrebro og Nordvest bliver afstemningen hver uge promoveret. Her var nej procenten fra starten helt nede på 21 pct. Den sluttede på 41 pct.

På Københavns Kommune ligger man meget vægt på denne undersøgelse. Knap 6.000 har stemt. Vel nok flest unge mennesker på cykel og gående. På Copenhagen X kan man læse nogle af begrundelserne for et ja, til fredeliggørelse af Nørrebrogade.

Og det er virkelig ”eksperter” som Københavns Kommune har fået fat i. Man har ”virkelig sat sig ind i problematikken”.

Det kan ses på kommentarerne. Mange mener, at butikkerne blot kan lukke, når de ikke kan klare sig. Det er ikke trafikanternes problem. Mange mener, at Nørrebro handelsforening bruger finanskrisen til at fremprovokerer forkerte oplysninger.

Således kan man frit afgive stemmer uden begrænsning. Tre fire steder begrunder Agenda 21 også for at stemme ja. Det kan man vel ikke fortænke dem i, men er det en demokratisk måde, at gøre det på.

En anden ting er også at den webside, der bliver brugt til denne afstemning ikke er neutral. Den nærmest opfordrer deltagerne til at stemme ja for en fredeliggørelse. Således spørger man:

  • Hvordan skaber vi en CO2 neutral by, der også er god at bo i ?

Senere fortæller hjemmesiden, at målingen ikke er en traditionel afstemning. Det er et nyt forsøg at pejle en stemning, og giver flere mennesker, der færdes på gaden en direkte adgang til at kunne tilkendegive sine holdninger til forsøget.

Man vil etablere en bred kontakt til københavnerne. Men spørgsmålet er, om dette er rigtig ? Deltager 50+ i SMS – afstemninger? Er det ikke en bestemt befolkningsgruppe, der gør det?

  • Vi afprøver denne måling, om det kan lade sig gøre at skabe nye debatkanaler ved hjælp af nye metoder. Det sker på opfordring fra kommunen og er etableret i et samarbejde, som skal supplere kommunens egne aktiviteter.

Det vil med andre ord sige, at et forsøg bliver gjort til en seriøs afstemning.

Men dette har man så graderet sig imod, for længere nede står der:

  • Målingerne kommer langt fra til at stå alene i den endelige vurdering af forsøget. Konsekvenser for luftforurening, trafikale forhold, sikkerhed og meget mere indgår som markante parametre, når kommunen gør status ved forsøgets udgang.

Bliver de handlende hørt?

På sin blog pointerer Klaus Bondam, at

  • I evalueringen indgår også en stor repræsentativ holdningsundersøgelse. Her bliver et udsnit af både borgere, erhvervsliv, brugere af Nørrebrogade og de handlende på Nørrebro hørt.

Mon de handlende føler sig tryg ved dette budskab?

Er Nørrebro blevet mere kedelig

Det er nogle ting som evalueringen sikkert ikke forholder sig til, fordi man ikke ville samarbejde med erhvervslivet. Noget andet er, at evalueringen sikkert allerede er i gang. Den skal være færdig den 10. december, en uge før den bliver fremlagt i Borgerrepræsentationen.

Hvis man skal lade bilen stå, hvad er alternativet? Hvordan får man leveret varer. Hvordan skal kunderne slæbe deres varer af sted. Busserne er overfyldte. Den kollektive trafik er også for dårlig.

Den er ikke attraktiv nok.

Er det ikke en grund til at bo i en storby? Er det ikke en grund at bo på Nørrebro? Trafikken og larmen er vel en naturlig del. Hvis man er utilfreds kunne man vælge en af byens pænere og mere rolige bydele eller provinsen?

Nørrebrogade er en indfaldsvejene til København. Når en så lille en del af trafikken er gennemkørende, hvorfor skal disse så forhindres i gennemkørsel?

Som cyklist kan det undre, at der skal være så brede cykelstier, når de alligevel bliver smallere ved Søtorvet, og medcyklisterne kan slet ikke finde ud af de nye muligheder.

Skal kunder, som ikke bor på Nørrebro ikke længere have mulighed for at handle på Nørrebrogade? Handlende parkerer nu der, hvor beboerne skulle parkere, hvis de overhovedet gider det. Og det er der noget, der tyder på, at de ikke gør.

Gadelivet dør og det gør forretningerne også. Politikerne glemmer, at butikslivet på Nørrebro ikke kun overlever af de lokale borgere.

Redaktøren af denne hjemmeside vil vove den påstand, at Nørrebro er i gang med at blive kedeligere.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16