En forfejlet diskussion?
De økonomiske vismænd vil have efterlønnen afskaffet. Begrundelsen er, at Danmark i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft, da de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Det danske samfund står over for nogle virkelige udfordringer.
Efterlønsordningen var beregnet for dem, der efter et hårdt liv på arbejdsmarkedet ikke orker mere. Kan man bare sige, at man afskaffer efterlønnen og dermed punktum?
Har man en ældre – politik?
Burde Danmark ikke indføre en bedre ældre – politik. For ikke alle ældre er udslidte. De vil gerne blive. Men ordningerne er så komplicerede, at de ældre ikke orker at sætte sig ind i de komplicerede regler. Er diskussionen om efterlønnen ikke forfejlet? Læs denne interessante artikel.
Hvor mange efterlønner står i grund i butikkerne på Nørrebro? Ja kære læsere I er meget velkommen til at melde tilbage med jeres holdning.
Statsministeren i tænkeboks
Ledende venstre – profiler vil gå til valg på en reform af efterlønnen. Det skal få de katastrofale meningsmålinger til at vende,
Siden statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1998 ændrede efterlønnen har ordningen været til debat. Emnet er ømtåleligt. Men det er også et emne, som danskerne har taget til sig.
Efterlønnen blev en del af velfærdsforliget i 2006.
Kort før jul sagde finansmister, Claus Hjort Frederiksen, at en efterlønsreform var unødvendig. Men økonomi – og erhvervsminister, Brian Mikkelsen var bestemt ikke enig. Han mener, at det vil lykkes at afskaffe efterlønnen inden 2020.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er gået i tænkeboks. Han overvejer, om man skal bringe efterlønnen i spil i 2020 – planen.
Men dette nægter socialdemokraterne at tro på. Politisk ordfører Henrik Sass Larsen har i den forbindelse udtalt:
- Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at regeringen vil bryde det løfte, som vi gav til befolkningen i 2006.
Der skal være balance
Men regeringen har sat sig et mål. Og det er, at i 2015 skal der være balance mellem de offentlige udgifter og indtægter. For at nå det mål blev der indført en førtidspensions og en SU – reform. Samtidig med en halvering af dagpengeperioden skulle dette så lukke et stort hul. Men der mangler stadig 2 milliarder kroner. Og nu står efterlønnen åbenbart for fald.
Man skal ikke glemme, at staten udbetaler næsten 23 milliarder kroner om året til efterlønner.
Radikale Venstre og Liberal Alliance vil have efterlønsordningen afskaffet.
Danskerne vil have afskaffet efterlønnen
Meningsmålingerne taler også deres sprog. Således vil 55 pct. af danskerne afskaffe efterlønnen for folk under 40 år. Fire ud af 10 vil endda tage hårdere fat. De vil afskaffe den for alle under 50 år. Kun omkring hver tredje dansker siger nej til overhovedet at pille ved efterlønnen.
Hvor meget sparer samfundet?
Men hvor meget sparer samfundet i grunden ved at afskaffe efterlønnen? Kommer et tilsvarende antal ikke bare på dagpenge? I øjeblikket er der 135.000 i efterlønsordningen.
Er det ikke en væsentlig forringelse af velfærden, når det sker. En væsentlig del af befolkningen vil uundgåelig ende på kontanthjælp i en sen alder.
Er de 20 milliarder kroner, politikerne siger, de sparer ved afskaffelse af efterlønnen bare et eller andet tal, der bliver slynget ud?
Lav udnyttelse af efterlønnen
Hver anden af dem, der går på efterløn som 60 – årig havde egentlig ikke planlagt, at gå på efterløn. Det viser en undersøgelse fra HK. Og hver tiende har helt fortrudt, at de er gået på efterløn.
Og i en undersøgelse som Politiken har fortaget konkluderer, at tre ud af fire danskere forventer, at efterlønnen afskaffes inden for fem år.
Tal fra Pensionsstyrelsen viser, at kun hver anden af de 60 – 65 årige a – kasse- medlemmer var på efterløn i begyndelsen af 2010. Det er den laveste grad af udnyttelse af efterlønnen i mange år.
Er det grå guld en myte?
Men er det mulig for folk over 60 år, at få et job i dagens Danmark. Arbejdsgiverne taler ofte, om mangel på erfaren arbejdskraft. Men er det ikk ofte de ældre, der først står på spil, når der skal rationaliseres? Mange taler om det Grå Guld. Men er dette begreb blot en myte?
HK`s tal viser, at hver tredje efterlønner tog sit gode tøj og skred på grund af omstrukturering. Er det fordi at de ældre ikke er omstillingsparate? Eller er begrebet omstrukturering blot en undskyldning for at komme af med de ældre?
Hver anden efterlønner blev tvunget på efterløn, hver tredje ville gerne have blevet på arbejdsmarkedet.
Flere ældre på arbejdsmarkedet i Sverige
Vil løsningen for det danske samfund ikke være at beholde det danske guld på arbejdsmarked? I Sverige er der langt flere ældre på arbejdsmarkedet. Er det vores system der er for ufleksibelt?
Det er underligt, at arbejdsgivere taler om, at fjerne efterlønnen, samtidig med at kun 2 pct. af dem svarer, at de har gjort noget særligt for at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet.
En interessant undersøgelse
Mange ældre vil gerne trappe ned gradvist. Men sådan foregår det ikke. Udtrædelse fra arbejdsmarkedet sker fra den ene dag til den anden. Det er måske lige værd at stoppe op og kigge på HK`s undersøgelse:
Spørgsmålet – Hvorfor trak du dig tilbage?
- Gentagende omorganiseringer 32 pct.
- Et opskruet arbejdstempo 23 pct.
- Ingen seniorordning 22 pct.
- Ny chef forstod ikke mine kompetancer 19 pct.
- Mine arbejdsområder blev skåret væk 19 pct.
Spørgsmålet – Hvad kunne have fået dig til at blive?
- Nedsat tid med fuld løn 14 pct.
- Nedsat tid med mindre løn og fuld pension 12 pct.
- Andre opgaver med mindre stress 10 pct.
- Opfordring til at blive 9 pct.
- Ekstra ferie 8 pct.
Man kan så undre sig over politikernes udspil, for der er åbenbart andre måder, som man kan løse efterlønnen på.
Men der er mange myter.
Rutine og erfaring
Således har Dansk Arbejdsgiverforening fundet ud af, at ledigheden blandt de 50 – 59 årige er lavere end hos de 16 – 49 årige.
De ældre udmærker sig ikke alene ved rutine og erfaring, men også med en stærk loyalitet og en lav sygefraværd. Men når man i den alder bliver ledig, har man svært ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen.
Mange unge dynamiske chefer vil helst af med de ældre. De passer ikke ind i konceptet.
Nogle af de ordninger, som politikerne har indført virker. Således får de 60.000 kr. som staten giver, når man er på arbejdsmarkedet som 64 årige – en positiv effekt. 11.000 ældre eller 8 pct. har ladet sig friste af dette tilbud. Hvis man ikke arbejder videre efter det 64. år falder de optjente penge bort.
Gør reglerne mere enkle
Måske var en løsning også at gøre reglerne mere enkle, eller være bedre til at forklare de ældre hvilke muligheder, man har på arbejdsmarkedet. Mange ældre kan bidrage til samfundsøkonomien ved at blive på arbejdsmarkedet. En tredjedel af efterlønnerne er således ikke klar over, at de kan kombinere efterløn med et job.
Men måske skal der også en kulturændring til på de danske arbejdspladser, der er mere åbne for at fastholde de ældre.
Er politikerne klar over, at mere end 40 pct. af alle mænd mellem 60 og 64 år gerne vil i arbejde i et vist omfang. Der ligger en skjult arbejdsreserve gemt blandt de ældre. En reserve som de fleste politiker har glemt. De fokuserer kun på spørgsmålet – Efterløn, ja eller nej.
Er politikerne i grunden klar over, at der er 667.000 danskere mellem 60 og 70 år. Blot 217.000 af dem er i arbejde, mens 440.000 er på efterløn, førtidspension eller almindelig pension.
Der er under 10.000 der er vendt tilbage, efter først at have forladt arbejdsmarkedet.
Bruger efterlønnen – som faldskærm
Man kan også stille spørgsmålet, om dem, der så går på efterløn er nedslidte.
Generelt så bliver højtuddannede længere på arbejdsmarkedet. Det kan ikke betale sig for dem, at gå på efterløn. Men mange af dem, synes også, at deres arbejde stadig er interessant og udfordrende.
Andre er nedslidte og syge. Mange bruger efterlønnen som en faldskærm. Hvis de ikke har gode løn – og arbejdsforhold eller behandles ordentligt, ja så skrider de.
Efterløns – grænsen er hævet
Og så glemmer man faktisk at Velfærdsaftalen fra 2006 hævede efterlønnen fra 60 til 62 år. Pensionsalderen er automatisk fem år senere end efterlønsalderen.
Det vil sige, at alle der er født efter 1. januar 1973 har en efterlønsalder på minimum 65 år og en pensionsalder på 70 år. Dette glemmer politikerne lige at nævne, når de diskuterer efterlønnen.
Ja hvis man har glemt det, så blev efterlønnen indført i 1979. Den giver mulighed for at trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen. For at få efterløn skal man have betalt bidrag i 30 år. Man skal være medlem af en a – kasse og have nået efterlønsalderen. Fra 2019 til 2022 forhøjes efterlønsalderen til 62 år.
|
