Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Presseinformation; Tyveri af detailhandels omsætning i brokvarterne i København og resten af Danmark.

Med stemmerne 32-17 vedtog den Københavnske borgerrepræsentation i går et lovligt tyveri af detailhandelsomsætning i milliard klassen, udtaler Johnny Beyer, næstformand for Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger og udtrykker samtidig bekymring over det stadig stigende antal politikere og embedsmænd med begrænset eller slet ingen viden om erhvervslivets praktiske hverdag.

Det mangler sammenhæng mellem den politiske verden og erhvervslivet vilkår, og ikke nok med det; stemte den Københavnske borgerrepræsentation imod butiksstrukturkomissionens anbefalinger.

Denne kommission blev i sin tid nedsat af erhvervsministeren og bestod af bredt og kompetent panel af personer alle med indsigt i sammenhænge i butikkernes hverdage.

Kommissionen har analyseret udvikling i butiksstrukturen og vurderet konsekvenserne for forbrugerne og miljøet herunder effekten af den eksistrende lukkelov. Hvor jeg herved tillader mig, at citere et par af kommissions holdninger;

Jo flere særregler og dispensationer der lægges ind i lov om butikstid, desto større er risikoen for konkurrenceforvridninger.

Jo flere butikker der får særregler - dispensationer for lovens regler - desto mindre bliver effekten for den enkelte butik og dermed muligheden for at hjælpe trængte butikker.

Derudover vil Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger i dag tilskrive Erhvervsminister Pia Gjellerup og opfordre hende til, at henstille til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, at der ikke gives den endelige dispensation for Københavns City center til at holde åbent grundlovsdagen 1999.


Yderligere informationer kan indhentes hos;

Johnny Beyer, Næstformand Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger, Tlf. 3537 1891


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16