Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Flyvende start på julehandlen og lignende overskrifter

Flyvende start på julehandlen og lignende overskrifter
flød medierne over med den 9. december

- optimismen er stor i detailhandlen, bedste julehandel nogensinde o.s.v. - baseret på nye tal fra Dankortet med en stigning de første 7 dage i december på 6,1%. Alle – økonomer m.fl. - svømmede over i “benovelse”. En sådan medieopmærksomhed kan godt være med til at sætte lidt ekstra skub i julehandlen. Fint nok. Men , men. Tøv en kende med at føle sig bagud.

I november var stigningen på Dankortet på 8,4% i forhold til november sidste år. Måske bl.a. grundet øget køb af vinterfodtøj og vintertøj og øget køb af vinterrejser. Det foranledigede ikke nær samme mediebegejstring. I starten af december har rigtig mange nok også købt vinter/jule-rejser også på Dankortet

I årets første 10 måneder var stigningen på Dankortet på 5,1%. Den samlede detailhandel havde en tilbagegang på 0,3% i kroner i kasseapparaterne i forhold til de første 10 måneder sidste år. Altså en forskel på 5,4%. Forbrugerne bruger i stigende grad Dankortet til betaling af meget andet end køb i butikkerne.

Holder den samme forskel i november så var stigningen detailhandlen i november på (8,4%-5,4%) = 3,0%, og i de første 7 dage i december altså kun på (6,1% – 5,4%)= 0,7%. Og det er nok nærmere sandheden. Samtidig ligger forbrugerpriserne 2,6% højere i november i år end i november sidste år. Og sikkert også i december.

Det skal nok gå bedre med julehandlen i år end sidste år, hvor december i øvrigt var det første år i flere år, hvor der var en bedre udvikling i december end for hele året. Bedre i år bl.a., fordi der grundet forbrugsopbremsning i nu et par år, er oparbejdet et stigende behov for udskiftninger og fornyelser, der kan ende i større nødvendigheds- og behovsgaver til Jul. Dertil højere forbrugerpriser. Mon ikke det kan blive til en fremgang på 3-5% i december i år i forhold til december sidste år i kroner i kasseapparaterne.


Ny planlov? lukker hver fjerde butik
(800 ud af 3000 dagligvarebutikker)

skriver Berlingske og andre medier den 10. december baseret på artikel af direktør John Wagner i Dansk Handelsblad (De Samvirkende Købmænd DSK) citeret i bl.a. Berlingske med: “Hvis det bliver tilladt at bygge gigantiske supermarkedet rundt om i Danmark, risikerer op mod 25% af dagligvarebutikkerne at dø: Det vil gå hårdt ud over udkantsdanmark”.

I Jyllands Posten 14. december har direktør John Wagner en veldokumenteret helsides kronik med overskriften: “800 butikker er i farezonen”. Og skriver heri bl.a. , at en tilladelse til etablering af op mod 10-25 nye hypermarkeder i Bilka-størrelsen og op mod 80 nye i Føtex-størrelsen vil lukke 300-800 eksisterende dagligvarebutikker

En politisk taberbeslutning

Det vil også betyde, at mange specialbutikker med fødevarer og udvalgsvarer vil komme i klemme, når rigtig – alt for - mange dagligvarebutikker som mindre , mellemstore og større lokale kundemagneter går ned med flaget i mindre og mellemstore byer, centre og forstadsområder, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Alt for mange folketingspolitikere er desværre ikke godt nok klædt på, når det gælder forståelse af detailhandlens vilkår og betydning lokalt og på landsbasis. Hvis tilladelse til flere gigantiske supermarkeder ved bl.a. indfaldsvejene til større byer gives, så bliver det en politisk taberbeslutning.

Mon ikke tankerne om ny planlov fejes ind under gulvtæppet. Det er jo valgår til næste år. Det kan let blive en tabersag for især Venstre med Udkantsdanmark i front i valgkampen


Fortsat rigtig julehandel til alle



Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16