Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Sparede kløgtige forbrugere

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  


NOTAT 01.07.09 baseret på:
Værdiindeks i kroner offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. juli 2009
Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1. juli 2009
bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv
.
Mådehold, opsparing og SUND FORNUFT:
Sparede kløgtige forbrugere også i maj op til ventede på et sommerbrag af et SP- og sommerudsalg


De nyeste foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede detailhandel også oplevede et grimt dyk i omsætning i maj. Et dyk på 6,2% i kroner i butikkernes kasseapparater i maj og dermed samlet for årets første 5 måneder et dyk på 6,2%. Set i forhold til samme måned/periode sidste år. Sidste år i maj var der en vækst på 4,2% og i årets første 5 måneder en vækst på 3,6%.

I mængder blev det i år i de første 5 måneder til et dyk på 7,5% mod sidste år en beskeden vækst på 0,8%

Føde- og dagligvarer
For hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" blev det i år i maj til en tilbagegang i kroner på 2,1% og samtidig i mængder en tilbagegang på 2,7%. For de første 5 måneder en tilbagegang i kroner på 1,8% og i mængder på 3,7% i kraft af et lidt højere prisleje i årets første 5 måneder i år end i de samme måneder sidste år.

Sidste år var der en vækst i kroner på 7,8% i maj og i de første 5 måneder en vækst på 7,5% (mod en tilbagegang på 2,1% i år).

I maj i år lå priserne for "Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer" på nulvækst i forhold til maj sidste år, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Det tegner nu med fremtidig nulvækst i priser også til en markant opbremsning i omsætning i kroner i kasseapparaterne for supermarkeder, varehuse, discount , købmænd og brugser og for specialhandelen med fødevarer. Der er ikke længere stærkt stigende priser på fødevarer at lune sig ved som i 2008.

Der er slet ikke marked for den udvidelse i antallet af discountbutikker, der har været på tale. Snarere om en skrumpning af en alt for stor overkapacitet. Der er da også på det seneste f.eks. opstået en barsk sommerpriskrig på bl.a. økologisk mælk. Et øget sommerprispres på fødevarer mellem stordetailhandelen i dagligvaresektoren.
                                                 Kroner i 2009 *)     Kr. 2008      Mængder i 2009 *)
                                         maj    jan.-maj       jan.-maj        maj      jan.-maj
 
Føde- og dagligvarer       - 2,1%  - 1,8%        + 7,5%         - 2,7%   - 3,7%
Beklædning, sko m.v.      -10,1% - 8,9%        - 1,6%          -11,8%  - 9,2%
Andre forbrugsvarer        - 9,6%  -10,2%       + 1,0%         -10,2%  -10,7%
 
Detailhandel i alt              - 6,2%  - 6,2%         + 3,6%         - 7,1%   - 7,5%
*) set i forhold til samme måned/periode året før
   Jan.-maj (5 mdr.)  er et månedsgennemsnit
   Tallene er ikke sæsonkorrigerede - og dermed ikke med sæsonkorrigeringsfejl, som jo også kan opstå


Beklædning, sko m.v.
For hovedbranchegruppen: "Beklædning, sko m.v." blev det til et dyk på 10,1% i maj i kroner (-11,8 i mængder). I årets første 5 måneder et dyk på 8,9% i kroner (-9,2% i mængder). Og det ovenpå et dyk sidste år i de første 5 måneder på 1,6% i kroner (+0,3% i mængder).

"Beklædning, sko m.v." lå således i år i årets første 5 måneder samlet set 11,5% under omsætningen i de første 5 måneder i 2007 - for 2 år siden. Det betyder, at situationen nu er yderst anspændt for store dele af - for flere hundrede butikker i specialhandelen med "Beklædning, sko m.v.". Og for varehuse og stormagasiner, der er stærkt afhængig af et godt salg i især beklædning og sko.

Andre forbrugsvarer
For hovedbranchegruppen: "Andre forbrugsvarer", de mere langvarige forbrugsgoder, er situationen også yderst anspændt med en dyk i omsætning på 9,6% i kroner (-10,2% i mængder) i maj . I årets første 5 måneder et dyk på 10,2% i kroner (-10,7% i mængder) . I årets første 5 måneder sidste år var der en fremgang på 1,0% i kroner (+1,1% i mængder)

"Andre forbrugsvarer" lå således i årets første 5 måneder i år 9,0% under omsætningen i de første 5 måneder i 2007 - for 2 år siden.
1. halvår er i bedste fald landet på et dyk på henved 6% for den samlede detailhandel?

Meldingerne lyder talmæssigt på samme beklagelige udvikling i det meste af juni for store dele af detailhandelen som i årets første 5 måneder. Meget tyder på, at kløgtige og mådeholdne forbrugere klogeligt har afventet det sommerbrag af SP- og sommerudsalg, der også startede i mange butikker sidst i juni, fordi der har været mange forudmeldinger om en forventet benhård tilbudskamp om SP-milliarderne, når de odbetales hen over sommeren. Det betyder derfor på, at 1. halvår i bedste fald vil lande på et omsætningsdyk på henved 6%, hvis juni kan nøjes med en nedgang på 4-5%

Mådehold, opsparing og SUND FORNUFT der helst ikke må kamme over

Forbrugerne har siden sidste efterår lavet en forbrugsmæssig kovending - er gået i skyttegravene, selvom økonomers beregninger tyder på, at en typisk familie I i år og næste år vil have mere til forbrug om måneden gennem skattelettelser, højere lønninger for flere, lavere renter, lav inflation og større offentlige ydelser. Og det uden SP-pengene.

Fortsat faldende boligpriser og frygten for stærkt stigende arbejdsløshed er endt med at holde forbrugerne for længe i skyttegravene med det resultat, at opsparingen i 1. kvartal i år blev den højeste de sidste 10 år. En øget opsparing på 21 milliarder i 1. kvartal, næsten det dobbelte som det af lfere økonomer forventes, at SP-milliarderne (12 milliarder) vil resultere i øget forbrug. Hvis udviklingen fortsætter året ud svarer det til en fordobling af opsparingen i forhold til sidste år.

Forbrugerne er gået fra flere års IMPULS-køb(forbrugsfest) til BEHOVS-køb sidste år op til finanskrisen satte ind og er siden landet i NØD-køb (nødvendigsheds-køb).

Langt flere end ventet af regeringen får nu SP-pengene udbetalt. Og langt flere end sidste år vil holde hjemme-ferie , sommerferie, i Danmark. Det er positive meldinger, der kan give håb om et forbrugsskift til FORNUFT-køb i 2. halvår. Startende med et forhåbentligt godt SP- og sommerudsalg baseret på et opsparet behov for FORNUFT-køb. En udvikling, der kan sørge for, at detailhandelen lander 2. halvår med kun en tilbagegang på omkring 2% og dermed en samlet tilbagegang for hele året 2009 på 4% i kroner i butikkernés kasseapparater.

Ligesom lagrene er godt nedbragte i erhvervslivet og nu igen skal fyldes op, så har forbrugerne forhåbentlig også - og helst et stort - behov for "igen at fylde op" .Hvis ikke så kan det komme til at gå rivende galt for rigtig mange butikker senere på året.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16