Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel låst fast på under nulvækst i februar

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT 06.04.10 baseret på Værdiindeks i kroner offentliggjort i Danmarks StatistikBank 6. april 2010 Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 6. april 2010 bearbejdet af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Detailhandel låst fast på under nulvækst i februar og en tilbagegang i årets første 2 måneder på 1,9% i forhold til de samme 2 måneder

Detailsalget faldt i februar med 0,7% i kroner og med 0,8% i mængder og for årets første 2 måneder med som månedsgennemsnit et fald på 1,9% i kroner og med 2,2% i mængder. et spinkelt håb om en mindre vækst i februar brast.

Detailhandelen blev låst fast i februar på lidt under nulvækst set i forhold til februar sidste år og det både i kroner og i mængder.

Kroner*) Mængder*)
2010 2010 2010 2010
februar jan.+febr.**) februar jan.+febr.* *)

Føde- og dagligvarer + 0,4% - 1,4% + 0,5% - 1,2%
Beklædning, sko m.v. - 0,6% - 1,6% - 4,3% - 5,0%
Andre forbrugsvarer - 1,8% - 2,0% - 1,6% - 2,6%

Detailhandel i alt - 0,7% - 1,9% - 0,8% - 2,2%
*) set i forhold til sammé periode året før. **) Månedsgennemsnit for januar og februar

Med en tilbagegang på 1,9% i kroner som månedsgennemsnit for årets første 2 måneder, en opbremsning i forhold til året 2009 med en tilbagegang på 3,9%, er det helt nødvendigt for at opnå blot nul-vækst i første halvår, at de næste 4 måneder giver en månedlig vækst på 0,5% .Altså en ændring fra -1,9% til +0,5% - en månedsforskel på 2,4%. Det er der måske kun svage udsigter til, selvom det har lysnet lidt i marts op til Påske.

Føde- og dagligvarer er gået fra 1,9% tilbagegang i kroner i året 2009 og en tilbagegang på 3,2% i januar til en mindre fremgang på 0,4% i februar. Også i mængder gået fra en tilbagegang på 1,8% i året 2009 og en tilbagegang i mængder i janur på 3,0% til en mindre fremgang på 0,5% i februar. Der er sket en opbremsning i nedturen for føde- og dagligvarer.

Beklædning, sko m.v. er gået fra 5,6% tilbagegang i kroner i året 2009 til 2,6% i januar og nu 0,6% i februar. I mængder gået fra en tilbagegang på 6,0% i året 2009 til i januar en tilbagegang på 6,1% til nu i februar på 4,3%. . Her er der også sket en mindre opbremsning i februar med en mindre tilbagegang i kroner på 0,6% set i forhold til en fortsat stor tilbagegang i mængder på 4,3%. Der er købt "beklædning, sko m.v." i et højere prisleje i februar end i månederne før.

Andre forbrugsvarer er gået fra 6,0% tilbagegang i kroner i 2009 til 2,1% tilbage i januar og nu i februar 1,8%. I mængder gået fra en tilbagegang på 6,6% i året 2009 til i januar en tilbagegang på 2,5% og nu i februar på 1,6%.

Forbrugerne skjuler sig fortsat i skyttegravene forbrugsmæssigt set
Privatforbruget er fortsat frosset fast i skyttegravene. Der skal en markant øget forbrugertillid til, at regeringen og Folketinget sammen kan få Danmark ud af finanskrisens favntag, før forbrugerne tør øge deres privatforbrug. Tillid til at partierne kommer væk den evindelige utroværdige politiske skyttegravskrig - og sammen tager arbejdstøjet på - inden næste folketingsvalg. Ellers må der et folketingsvalg til i utide for at få renset luften. 

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16