Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Lunt at være butiksejer i marts

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT 27.05.10 - baseret på de nyeste værdiindeks (kroner) for brancher fra Danmarks Statistik for januar-februar-marts 2010 sammenholdt med samme måneder sidste år bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Lunt at være butiksejer i marts med mere end 30% vækst for 3 brancher

Den samlede detailhandel gik frem med 9% i marts set i forhold til marts sidste år hjulpet godt i vej med det meste af påskesalget sidst i marts.

For supermarkeder og varehuse m.v. i marts
blev det til en fremgang på 12% for discount og for "anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger (herunder varehuse og stormagasiner)". 6% fremgang for supermarkeder og 5% fremgang for "Købmænd og kiosker"

For de 7 specialbrancher med fødevarer i marts
blev det til en gennemsnitlig fremgang på 7%. Bedst gik det for detailhandel med drikkevarer med en vækst på 37%. Dårligst for tobaksforretninger med en tilbagegang på 18%

For de 30 øvrige specialbrancher i marts
blev det til en gennemsnitlig fremgang på 8%. Bedst gik det for forhandlere af gaveartikler og brugskunst med en fremgang på 36%. Værst gik det for detailhandel med "andre varer (ikke brancherelateret)" med en tilbagegang på 16%.

6 brancher med størst fremgang i marts
1. Detailhandel med drikkevarer +37%
2. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +36%
3. Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v. +33%
4. skotøjsforretninger +28%
5. Detailhandel med køkkenudstyr,glas,porcelæn,bestik,vaser,lysestager m.v. +27%
6. Møbelforretninger +19%

3 brancher med størst tilbagegang i marts
1. Tobaksforretninger -18%
2. Detailhandel med andre varer (ikke brancherelateret) -16%
3. Frugt- og grøntforretninger -9%

1,6% fremgang i 1. kvartal
Den samlede detailhandel gik i kraft af en flot marts 1,6% frem i kroner i kasseapparaterne i 1. kvartal sammenlignet med 1. kvartal sidste år. Sidste år var der en tilbagegang i 1. kvartal på 6,3%. Omsætninngen i 1. kvartal i år lå således ca. 5% under omsætningen for 2 år siden - i 1. kvartal i 2008

For supermarkeder og varehuse m.v. i 1. kvartal
blev det til en fremgang på 0,7% for gruppen: Købmænd og døgnkiosker. Tilbagegang på 1,7% for supermarkeder. Discount opnåede en fremgang på 4,8%. Pæn fremgang på 7,3% for gruppen: "Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger (herunder varehuse og stormagasiner").

For de 7 specialbrancher med fødevarer i 1. kvartal
blev det til en gennemsnitlig tilbagegang på 3,2%. Værst gik det ud over "Frugt- og grøntforretninger" med en tilbagegang på 15,3% og tobaksforretninger med en tilbagegang på 17,7%. Også tilbagegang for slagtere, fiskehandlere og bagere. De store supermarkeds- discount- og varehuskæder tapper i stigende grad specialbrancherne med fødevarer for markedsandele. Dog ikke lige i marts med det store påskesalg.

For de 30 øvrige specialbrancher i 1. kvartal
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 1,4%. Værst gik det ud over "Forhandlere af lystbåde og tilbehør hertil" med en tilbagegang på 19,9%. Bedst gik det for "Forhandlere af gaveartikler og brugskunst" med en fremgang på 22,6%.

4 brancher med mere end 10% fremgang i 1. kvartal
1. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +22,6%
2. Detailhandel med elektriske husholdningsapparater +12,9%
3. Detailhandel med drikkevarer +12,6%
4. Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v. +12,1

3 brancher med mere end 15% tilbagegang i 1. kvartal
1. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil -21,9%
2. Tobaksforretninger -17,7%
3. Frugt- og grøntforretninger -15,3%

Det var surt at være butiksejer i januar-februar - det lunede i marts og nok også lidt i april og maj - men hvor holdbart.

Den spirende forbrugslyst mange forretninger har oplevet op til og efter Påske har nok ligget lidt underdrejet på det seneste. Og kan tænkes at gøre det en stund endnu. Vælgerne/forbrugerne er på herrens mark.

Hvad og hvem skal de tro på S og SF`s 12 minutters løsning eller VKO`s genopretningsplan. Det er forståeligt, hvis forbrugerne tager en forbrugspause indtil, der er overblik over og tillid til genopretningsplanens duelighed. De politiske skænderier er blevet for højrystede , populistiske og skadelige. Den sidste forbrugerundersøgelse viser da også, at forbrugerne er blevet mere pessimistiske. På 4. måned i år har vi dertil i Danmark en højere inflation end i det øvrige Europa. Den skal holdes i ave.

Der er brug for at lade DEN SUNDE FORNUFT råde i et troværdigt samarbejde i Folketinget med at bringe Danmark ud af krisens klør. Det har detailhandlen i høj grad brug for - for at kunne forvente en bedre forbrugs- og erhvervs- og beskæftigelsesudvikling i de kommende måneder - de næste par år.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16