Fagbevægelsen raser. Danmark vil få de skrappeste regler i OECD. Usandheder fyger rundt. Manipulerede tal, som er bestilt til lejligheden skal enten bevise eller modbevise efterlønnens afskaffelse eller forbliven. Brugerbetalingen skal øges, trods det faktum, at fattigdommen øges. Et spændende valg ligger forude.
Det koster at afskaffe efterlønnen
Udviklingen om afskaffelsen af efterlønnen går ufattelig hurtig. Ordningen har stor betydning for alle, også for alle inden for butikssektoren.
Politikerne har bare glemt at nævne, at det også koster penge at afskaffe efterlønnen. Økonomer har nævnt, at 20 pct. af efterlønnerne vil havne i fleksjob eller på førtidspension. Det vil koste samfundet fem milliarder kroner om året.
Resten 110.000 personer – skal have udbetalt dagpenge.
I forvejen er der 170.000 arbejdsløse. Det vil koste 21, 5 milliarder kroner. Dertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterløn.
Når alt gøres op – plusser og minusser – betyder det en udgift for statskassen på 8,5 milliarder kroner.
Sådan vil det se ud, når ikke en eneste kommer i arbejde. Øvelsen består i, at folk kommer i arbejde. Gør de så også det?
Er der nok af jobs?
Ved en langsom udfasning, kan der måske skabes job, men hvad med en hurtig udfasning, som det nu er lagt op til. Er der nok af jobs?
Krisen er ikke over. Og det vil tage lang tid, at skabe de mange jobs.
I nytårstalen lagde statsministeren jo netop op til, at der skulle ske en langsom udfasning, men sådan ser det ikke ud.
Brugerbetaling og skattelettelser
De Konservative har lagt op til skattelettelser. Det ser rød blok som en provokation. Skal vi knokle til vi segner, til de rige bliver endnu rigere, siger de.
Desuden mener Lars Barfoed, at man skal indføre øget brugerbetaling. Problemet er bare at vi har et stigende fattigdomsproblem, så alle ikke kan betale.
Er de 60 – årige friske?
De 60 årige er lige så friske, som alle andre, sagde statsministeren i sin nytårstale, og henviste til de undersøgelser, han havde set. Men er det nu korrekt?
Arbejdsmarkedskommissionen påpeger, at 15 – 20 pct. ikke kan arbejde videre. De skal have førtidspension. Fleksjob eller sygedagpenge, når efterlønnen forsvinder.
Men der indtil nu ikke lavet ordninger, som gør det lettere, at få disse ydelser.
LO er dog ikke helt enige i disse tal. Man peger på, at 34 pct. har modtaget sygedagpenge i 15,6 uger eller ca. 30 pct. af året.
20 pct. af dem, der fortsætter efter de 60 år, er topledere eller selvstændige.
Hvad med førtidspension?
Statsministeren har også udtalt, at der ikke er forskel på efterløn og fortidspension. Dette er ikke rigtigt. Efterlønnen for en 60 – årig er på 178.000 kr. For en 62 – årig er den på 196.000 kr. En førtidspensionsydelse er på 195.000 kr. Men den er afhængig af om modtageren er gift. En ægtefælle kan tjene op til 166.000 kr. hvorefter komplicerede modregningsregler træder i kraft.
Men et andet problem er, at den dårlige helbredstilstand blandt efterlønnere gør, at det er 50 pct. større chance eller risiko, om man vil, at dem mellem 60 og 64 år, der bliver på arbejdsmarkedet, dør.
Pensionsordninger
Et andet problem melder sig, nemlig pensionsordninger. De velstillede på arbejdsmarkedet har gode ordninger. Det har de svage ikke. Derfor vil et af de kommende overenskomstkrav fra arbejder blive – en bedre pensionsordning. Med andre ord, arbejdsgiverne skal punge ud. Det kan godt give problemer.
Et glemt problem: Ungdomsarbejdsløsheden
Men er det ikke som om, man har overset et problem – ungdomsarbejdsløsheden. Mere end 60.000 unge er berørt arbejdsløshed. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til 20.000 fuldtidsstillinger. Over 8.000 mangler en praktikplads.
På to år er antallet af langtidsledige unge firedobbelt.
Er denne problematik ikke støre end efterlønsdebatten? VKO's nedskæringer på uddannelserne er på 5 milliarder kroner i genopretningspakken. I Fair Løsning er der 1,2 milliarder kroner årligt i plus.
På baggrund af ungdomsarbejdsløsheden mener nogle økonomer, at det ikke haster med en efterlønsreform. Arbejdskraften bliver først en mangelvare i 2020.
Men det er regeringen ikke enig i. Efterlønnen skal nu afskaffes i 2014 i stedet for 2019.
En gulerod med succes
Den gulerod, som regeringen for et par år siden indførte med at give de 65 årige en skatterabat på op til 100.000 kr., har langt større effekt end forventet. Ordningen omfatter dem, der er født mellem 1946 og 1952.
11.000 lønmodtagere får gavn af denne rabat. Dertil kommer selvstændige erhvervsdrivende. Det er væsentlig mere, end hvad regeringen forventede. Hvorfor har man ikke taget denne succesrige ordning med i overvejelserne?
Krav til arbejdsgiverne
3F vil stille krav til næste års overenskomstforhandlinger. De mener, at arbejdsgiverne skal betale mindst 1.000 kr. ind til opsparing hver måned fra 24 – års alderen. Det er med andre ord lagt i kakkelovnen til næste års overenskomstforhandlinger.
I fagbevægelsen planlægger man store tillidsmandsmøder. Man vil ikke finde sig i behandlingen. Man mener, at regeringens økonomiske politik er slået helt fejl, og at skattelettelserne har været ufinansieret.
Regeringens plan
Foreløbig er det ingen fare for dem, der er født før 1954. Her bliver alt som det plejer. Men er du født i første halvår af 1954, så udskydes din efterløn og pension med et halvt år.
Er du født efter 1965 kan du vinke farvel til efterlønnen og din folkepension starter først, når du er 68 ½ år.
En kvinde på 51 år, med fødselsdag i november, kan ført få efterløn som 65 årig, og hendes folkepension begynder når hun fylder 68 år.
Ja sådan siger regeringens 21 siders plan.
En forbedring på 15 milliarder kr.
I dag betaler 1,1 million danskere efterlønsbidrag. Knap en halv million er under 45 år. De mister helt retten til efterløn, mens godt 200.000, der er fyldt 57 år ikke bliver berørt. Den sidste gruppe på 400.000vil få aftrappet efterlønnen.
Regeringen forventer, at de offentlige finanser er blevet forbedret med 15 milliarder kroner i 2020.
Hvad med De Radikale?
De Radikale roser regeringens udspil. Man kan så undre sig, hvordan partiet vil begå sig i en eventuel ny regering sammen med rød blok.
Dansk Folkeparti skal nok parere ordre. De får i stedet stramninger inden for udlændingelovgivningen. Sådan har det altid været.
Forvirrende tal i omløb
Der er mange forvirrende tal i omløb. Og man skulle tro, at det var tal, der var fabrikeret til lejligheden. Således fortæller Finansministeriet, at der i 2030 vil være 121.000 efterlønnere efter den nuværende ordning, mens Arbejdsløshedskassens Samvirke operere med et tal på 78.000.
Højeste pensionsalder i udsigt
Faktum er, at hvis regeringens forslag går igennem, står danskerne til at få den højeste pensionsalder i OECD. Det viser en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd.
Med stramningerne får Danmark det absolut strammeste tilbagetrækningssystem. I 2030 vil man have en pensionsalder på 68 år.
En nyfødt i dag vil først kunne forvente at gå på pension som 74 – årig.
Læs også:
- Efterløn ja eller nej
- Mange fattige på Nørrebro
- Ghettoplan – til gavn for Nørrebro?
|
