Nørrebro er lige som en hyggelig landsby, dog uden den kedelige gyllelugt. Sådan beskriver et ungt menneske bydelen, som medierne helst ser som et stort problem.
Nørrebro Lokaludvalg har holdt inspirations møder, hvor flere hundrede Nørrebro – borgere har deltaget. Man er i gang med at udvikle en bydelsplan og har kigget på Hot Spot – indsatsen. Vi har været med, snakket med institutionsledere, detailhandlere og beboere på Nørrebro
Nørrebro – en hyggelig landsby
- Nørrebro er som en hyggelig landsby men uden den kedelige gyllelugt.
Disse vise ord er sagt af en 14 – 17 årig Nørrebro – indbygger efter en forestilling på Nørrebro Teater. Alle unge under efter en bestemt forestilling blev udstyret med blok og papir. De skulle skrive om mangler og fordele ved Nørrebro.
Vis den positive ungdomskultur
Nørrebro Lokaludvalg er i gang med en møderække omkring Fremtidens Nørrebro og Hot Spots. Og beboerne på Nørrebro er som altid kreative. Hvis blot myndighederne og politikerne ville lytte til beboerne, ja så ville alle problemer snart være løst.
Blandt de mange guldkorn fra de unge er også denne:
- Positive forbilleder og positiv mediedækning. Vis den positive side af ungdomskulturen.
Ja det tror vi ikke, at medierne gør. Det sælger nok ikke så godt som bål og brand, ærgerlig nok. Det var også noget lignende, overborgmesteren gav udtryk for, da han var med til ungdomsklubben First Flours ni års fødselsdagsfest. Her havde unge mennesker arrangeret musik og dans. Men mediemæssig trak det ikke rigtig.
Ingen politikere brænder for Nørrebro
Atter engang diskuteres emnet, om fremtiden på Nørrebro. Det har vi i Nørrebro Handelsforening diskuteret så mange gange før. Men det kan nok ikke gøres for tit. For som en af de hundrede vis af deltagere, som Nørrebro Lokaludvalg havde samlet til sine møder.
- Der er ingen politikere, der virkelig brænder for Nørrebro.
Rummelighed på Nørrebro
På baggrund af de mange diskussioner har Nørrebro Lokaludvalg udarbejdet en slags handlingsplan til Fremtidens Nørrebro:
- Fremtidens Nørrebro er baseret på en rummelighed, som udfoldes i samvær på tværs i bydelen og udtrykkes i ”hverdagsvenlighed”, som løfter stemningen på hvert gadehjørne. Bydelen giver plads til kreativ udfoldelse fra ”gør det selv haver” til kulturelle tiltag på Nørrebros mange scener.
- Gaderummet skaber rum til bevægelse, oplevelser og fællesskab på en sjov og tryg vis i grønne omgivelser – både i kraft af stor bevidsthed og bæredygtig adfærd og den store brodiversitet, som vokser frem som små oaser på Nørrebro.
Disse og mange andre handlingsplaner er fremkommet gennem talrige workshops og temamøder. Foreløbig har Nørrebro Lokaludvalg udvalgt følgende hovedgrupper, som man arbejder videre med
1. Identitet og kultur
2. Bevægelse og idræt
3. Bæredygtigt Byliv
4. Sammenhængskraft og tolerance
Styrk det alsidige kulturliv
1. Man vil styrke det alsidige kulturliv, kreativiteten og iværksætteriet.
Kulturlivet skal sprudle. Det handler om Nørrebros identitet, den lokale stolthed og omverdenens syn på Nørrebro. Man vil fortælle en historie om hvordan Nørrebro blev til.
Kreative byrum, kulturtilbud på gaden, husstandsomdelt avis på flere sprog.
Mere bevægelse og sundhed
2. Mere bevægelse, sundhed, samvær og idræt. Bevægelse og leg skal udfolde sig på Nørrebro.
Der skal også være plads til ro og fordybelse. Tryghed, kendskab og forståelse for hinanden. Man skal nedbryde den fysiske og mentale barriere. Der skal være organiseret idræt i byrummet.
Større bevidsthed
3. Større bevidsthed om bæredygtigt adfærd gennem synliggørelse af vores forbrug og hvordan vi producere energi.
Køkkenhaver, økologi, regnvandsindsamling og sociale haver. Brugbare byrum for både børn og voksne, mere grønt og siddemuligheder. Affaldssortering og genbrug. Og så skal man kigge på butikker og forretningsadfærd, hvad det så indebærer.
Vi skal skabe rum
4. Hvordan vi agerer, bo, leve og være sammen på Nørrebro. Vi skal skabe rum også for de skæve eksistenser. Samarbejde og dialog skal ske på tværs af netværk. Det gælder både for organisationer, uddannelsesinstitutioner m.m. Vi skal tage hånd om minoriteterne, lektiehjælp, frivillighed m.m.
Hvor er detailhandelen?
Unægtelig nogle store og vidtløftige planer, der bliver spændende at følge. Detailhandelen bliver nævnt i forbindelse med iværksætteri og miljø.
Det er dog vigtigt for Nørrebros udvikling, at man kigger på butikssammensætningen og udviklingen i detailhandelen på Nørrebro. Detailhandel tiltrækker kultur og er vigtig for et områdes identitet.
Man skal dog ikke glemme, at forbrugernes solidaritet over for lokale butikker har ændret sig. Man køber på Nettet eller tager længere væk, hvis prisen er bedre.
Og selv om politikerne ikke vil erkende det, så har trafikreguleringen på Nørrebro haft en negativ effekt hos de fleste detailhandlere. Det tager lang tid, at rette op på det.
At dette emne ikke fylder meget i bydelsplanen, kan ikke bebrejdes de deltagende borgere. Måske har butiksfolket i tilstrækkelig grad haft overskuddet til at deltage. Men vi befinder os også lige på grænsen af begrebet kommercielt. Og det begreb er ikke altid velkommen.
Flere ressourcer
Nørrebro Lokaludvalg har også kigget på den kommende Hot Spot – indsats. Det er imponerende så mange borgere, der har deltaget i workshops m.m. Fra Lokaludvalgets side har man mente, alle indsatser skal effekt – måles. Der skal være en klar rollefordeling mellem de forskellige aktører.
Man vil have midtvejs – evaluering, således at man rettidigt kan forlænge projekter. Fra Lokaludvalgets mener man, at der skal tilføres flere ressourcer til gadeplans - medarbejdere og politi.
Den plettede straffeattest
Også en markant nedbringelse af den umotiverede vold skal nedbringes. Misbrug af narkotika skal måles. De unge bør inddrages og tildeles ansvar.
Nørrebro Handelsforening bør inddrages mener man. Uden at det bliver nævnt, er det sikkert den plettede straffeattest og iværksættelse af ekstraordinære praktikpladser, man skal kigge på.
Politiet skal være dialog – søgende
I diskussionerne mener borgerne, at politikerne skal gå i dialog med folk på Nørrebro. Også politiets gøren og laden bliver det peget på. Man mener, at de skal være mere dialogsøgende. Det er bedre, at de patruljerer to og to end at de buldrer frem i hollændervogne, mente nogle borgere. Og så blev der nævnt at Lokalpolitiet mangler en formel kontakt til Gadeteamet.
Effekt af indsats skal måles
Borgere mente, at det er svært at fastholde de unge i uddannelse. De stillede også spørgsmål ved om alle projekter, der blev iværksat, var lige gode, og om alle projektmagere var lige professionelle. I visse tilfælde mente beboere, at projektmagerne pralede af deres resultater, uden at man egentlig kunne måle effekten.
Generelt må man konstatere, at mange har mistillid til systemet. Og mange borgere frygter, at anmelde kriminalitet.
Andre igen mener, at det tager for lang tid at iværksætte en folkepark på den gamle DSB – grund.
Der bliver skåret
Forleden bebudede overborgmesteren og politidirektøren, at der skulle mere politi og opsøgende socialt arbejde i de berørte områder.
Det med mere synligt politi, har beboerformanden i Mjølnerparken efterlyst i flere år. Med hensyn til opsøgende socialt arbejde, undrer det flere institutionsledere som norrebro.dk har talt med, at der bliver skåret i gadeplans - medarbejdere og i flere institutioner, der beskæftiger sig med opsøgende socialt arbejde.
En tryg familie
Modsat har norrebro.dk talt med en familie, der bor på Nørrebros Runddel. De synes, at det er pragtfuldt, at bo på Nørrebro. De to piger i familien kunne ikke tænke sig et andet sted at vokse op. De har masser af venner og går til mange fritidsaktiviteter i bydelen. Familien synes, at der er oceaner af kreative mennesker på Nørrebro. Man har gode butikker lige ved døren. De er trygge og fruen i familien har tidligere deltaget i en masse bydels – aktiviteter.
I forbindelse med denne artikel – læs også disse her på siden:
- Velkvalificerede indvandrere søges
- Ghettoplan – til glæde for Nørrebro?
- Hot Spot Nørrebro
- Mange fattige på Nørrebro
|
