Dansk økonomi har mistet pusten. Produktionen og eksporten falder. Privatforbruget styrtdykker. Bankbogen bugner hos mange. Men samtidig er antallet af dårlige betalere steget. Vi mister købekraft. På den globale hitliste ligger Danmark i bunden. Og danskerne tvivler på både blå og rød blok. Der er stadig røde tal på bundlinjen. Alt dette påvirker omsætningen i vore butikker.
Beskeden størrelse
Danmark oplever i høj grad en finanskrise. Den mærkes også i detailhandelen. Men ikke alle mærker den lige så hårdt som andre. Og det kan blive endnu værre.
Højere energipriser, dyrere fødevarer og højere renteniveau. Det kan gøre livet surt for os danskere. Men vi kan ikke gøre så meget ved det. Det skyldes, at vi kun er en beskeden størrelse i den globale økonomi.
Dansk økonomi har mistet pusten
Dansk økonomi er ved at miste pusten. En uro er ved at sprede sig blandt økonomer, også set i lystet af de finansstramninger, der er planlagt i år.
Der er ikke rigtig skabt gang i de danske forbrugere trods mere end 44 milliarder kroner i skattelettelser og ekstraordinære pensionsudbetalinger de seneste to år. Forbrugernes tilbageholdenhed nager økonomerne. Uden et øget forbrug bliver det svært at forestille sig en stor stigning i investeringer.
Privatforbruget styrtdykker
Privatforbruget styrtdykkede med 4,5 pct. i 2009 og steg kun med 2 pct. i 2010. Og det til trods for at den disponible indkomst steg med 7 pct.
De fleste virksomheder og forbrugere har nu rigelig med penge i banken for at sætte gang i økonomien, men holder igen.
Man er bange for den stigende arbejdsløshed og venter på at boligmarkedet igen begynder at stige.
Og forbrugertilliden er også dalende. De mener, at Danmarks situation er dårligere end for et år siden.
Bankbøger bugner
Bankbøgerne steg sidste år med 773 milliarder kroner. Med andre ord, hver dansker har i gennemsnit 178.000 kr. stående på bankbogen. Vi har 2.000 kr. mere end for et år siden.
Danskerne nedbringer deres gæld til banken, men til gengæld øger de den til realkreditten.
Fald i produktionen
Der bliver produceret færre varer i industrien. Omkring os, bliver der produceret flere varer. Ja vi er oppe på at producere 7 pct. mindre. Og vi ligger hele 20 pct. under det niveau, da krisen startede. Vi taber markedsandele.
I de seneste 2,5 år er eksporten faldet med 100 milliarder kroner. Det er Danmarks store eksportmarkeder i Vesteuropa, der trækker ned.
Antallet af dårlige betalere stiger
Antallet af dårlige betalere er blevet alarmerende højt. Flere end 218.000 danskere er nu registeret med en gæld på 11,5 milliarder kroner. I gennemsnit skylder hver registeret 53.000 kr. Gældsbyrden er vokset med hele 27 pct. på et år.
Gældssituationen er den værste i 15 år.
Alt dette nyder inkasso – branchen godt af. Danskernes gæld stiger i kølvandet på finanskrisen. Det er også sværere at drive gælden ind. Og bankernes strammere kreditpolitik gør det langt mere besværligt at få lavet re - finansieringsaftaler med bankerne.
Vi mister købekraft
Vi mister efterhånden købekraft, men huspriser, friværdier og beskæftigelse ligger stille. Allerede om fem år vil der være markant dyrere, at være dansker. Vi har ikke råd til at gøre det hele på samme måde.
Situationen forværres også af olieprisernes himmelflugt. At en tønde olie koster 119 dollars betyder en benzinpris på 12 kr. Det globale opsving uden for Danmark er i krise.
En forøgelse af verdensmarkedsprisen på 10 pct. vil i løbet af to år medføre et yderligere fald i privatforbruget på 600 millioner kroner. Og når privatforbruget falder, ja så betyder det yderligere produktionsfald.
Tænk hvis oprøret i mellemøsten breder sig til Saudi Arabien, ja så får vi for alvor problemer. De står alene får 10 pct. af produktionen.
Arbejdsløsheden stiger med 7.000
Såfremt olieprisen fastholdes på det høje niveau, vil det betyde en forøgelse af arbejdsløsheden på 7.000.
En anden ting er, at aktierne falder. Handlen bliver præget af nervøsitet. Dette gavner bestemt ikke Danmarks økonomi.
Bundplacering
Alt tyder os på at vores inflation er højere end vores nabolande. Det svækker vores konkurrenceevne. Og i sidste ende betyder det tab af jobs.
I 2012 skal danskerne have deres efterlønsbidrag tilbage. Det koster 40 milliarder kroner. Og de penge skal staten ud at låne. Og det koster vel ca. 2 milliarder kroner.
I en ny global opgørelse får Danmark en absolut bundplacering. Selv Spanien og Portugal har trods krisen mindre nedgang end os. Fra 2008 til 2010 er vores BNP skrumpet med 4,1 pct. i forholdet til niveauet i 2007, før den økonomiske krise.
Globalt er det kun 18 lande ud af 192, hvor krisen relativt har ramt lige så hårdt som hos os.
Dansk økonomi var overophedet inden krisen kom.
Gør politikerne det rigtige?
Men gør politikerne det rigtige? VK – regeringen har fremlagt et håndfast forslag til at skabe sund balance på statsbudgettet, men mangler til gengæld ideer til at skabe vækst og har ikke noget flertal for reformplanerne
Omvendt har S og SF fremlagt et fornuftigt katalog af vækstinitiativer, men har ingen troværdig plan for at skabe balance på budgetterne – og heller ikke flertal.
Røde tal på bundlinjen
Hovedårsagen til det historisk høje underskud på statsbudgettet er at arbejdsløsheden er steget i de senere år. Derfor har det offentlige både lavere skatteindtægter og større udgifter til forsørgelse. Så længe væksten ikke sparkes i gang vil der være røde tal på bundlinjen. |
