Københavns Kommune skal betale 390 millioner kr tilbage. Ifølge Staten skyldes dette manglende aktiveringsindsats over for ledige og kontanthjælpsmodtagere.
Bruges ledige til kassetænkning? Hvorfor skal aktivering og arbejdsprøvning være ydmygende? Kunne man ikke i samarbejde med virksomheder gøre en mere målrettet indsats. Aktiveringspenge bruges til håbløs aktivering
Københavns Kommune vil hjælpe ledige
Københavns er flere gange kåret som en af verdens bedste byer at leve i. Men byen er ikke ligefrem kendt for at have et godt erhvervsklima. Men det har overborgmesteren erkendt. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal få gang i vækst og beskæftigelse i kommunen.
I en presseinformation bebuder kommunen, at de vil hjælpe de ledige med at sparke døren ind til virksomheder.
En kedelig sag i Farvergade
Men i kommunen har man en kedelig sag. Kommunen har i 2008 og 2009 modtaget 390 millioner kroner fra staten til aktivering af de ledige. Det er penge som kommunen har fået som refusion for et aktiveringsprojekt i Farvergade.
Nu har den statslige Arbejdsmarkedsstyrelse afgjort, at kommunen uretmæssigt hævede den højeste refusionssats på 65 pct. af kontanthjælpen. Ifølge styrelsen var man kun berettiget til 35 pct.
Kan loven misforstås?
Men loven er åbenbart uklar. Den såkaldte 25 – timers betyder at de arbejdsløse skal aktiveres mindst 25 timer om ugen. Spørgsmålet er så, om det skal foregå på en fast adresse, eller om de arbejdsløse må være andre steder. I Farvergade var de arbejdsløse kun halvanden time om ugen.
Kommunen mener, at borgerne skal deltage aktivt i tilbuddet, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen taler om, at borgeren skal være mødt frem i tilbuddet.
40 pct. af dem, der kom i Farvergade er ikke mere under offentlig forsørgelse. Så aktiviteten må siges, at være succesrig.
Kommunen var advaret
Klaus Bondam påstod dengang, at kommunens revisorer ikke havde advaret mod ordningen. Men til det svarer revisionsfirmaet Deloitte, at man havde advaret kommunen om, at et ugentlig fremmøde ikke levede op til lovgivningen.
Er ledige blevet snydt?
Hvert år bruger Danmark 15 milliarder kroner til aktivering af ledige. Spørgsmålet er om man får nok ud af disse penge. Folketingets ombudsmand er involveret i sagen fra Københavns Kommune. Har Københavns Kommune snydt tusinder af kontanthjælpsmodtagere for vejledning og opkvalificering?
Arbejdsmarkedsstyrelsen advarede
Fra kommunens side påpeger man, at man har handlet i god tro. Men det viser sig, at flere har stillet spørgsmålstegn i lovligheden af projektet. Allerede i 2008 advarede Arbejdsmarkedsstyrelsen om lovligheden.
Masser af penge til advokaterne
Københavns Kommune har ikke i sinde, at betale pengene tilbage til Staten. Kommunens advokater kan nu se frem til en god indtjening, når de nu skal køre sagen for kommunen. I et notat som advokatfirmaet Accura har formuleret hedder det:
- Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke påvist nogen lovhjemmel for et sådant krav om fremmøde.
- Det ses ikke at være grundlag for at sidestille kravet om aktiv deltagelse med et krav om fremmøde
En retssag kan trække ud i flere år og koste endnu flere millioner af kroner. Men det kan blive et problem for Københavns Kommune. Pengene skal nemlig betales tilbage her og nu.
Ifølge overborgmesteren vil det ikke ramme borgerne. Det vil gå ud over anlægningsprojekter lige fra gade – og klimarenovering til bygningsprojekter.
Alle skal behandles ens
I Folketinget har man også behandlet sagen. Det viser sig nemlig, at lovgivningen kan fortolkes efter den enkelte kommunes pengepung. Og arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere skal behandles ens i alle kommuner.
En mærkelig smag i munden
Arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere i København må stå med en mærkelig smag i munden. De spekulerer på om deres muligheder på grund af sagen bliver yderligere forringet. Politikerne har dog lovet, at sagen ikke får indflydelse på kommunens aktiviteter. Men kan de nu tro på det. Fra Københavns Kommunes Beskæftigelsesforvaltning lyder det nu sådan her:
- Forvaltningen vil selvfølgelig indrette sine tilbud til både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, så de lever op til Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding af 6. december 2010 om, at jobsøgning uden for aktiveringsstedet ikke kan indgå i aktiveringskravet på gennemsnitligt mindst 25 timer ugentlig.
Man får unægtelig en mærkelig smag i munden. Bruger kommunerne ledige og kontanthjælpsmodtagere i deres kassetænkning?
Der er nok regeltyrani over for de ledige. Der skal ikke meget til, for at man ikke er til rådighed over for arbejdsmarkedet.
Man måler ikke på succes
De personer, der er udsat for aktivering og arbejdsprøvning bliver ofte ydmyget. Ofte fører det til ingenting. De ville være fin med et direkte skub ud til et varigt job på arbejdsmarkedet.
Ofte skal den gruppe have løst sociale problemer. Men dette er ordningerne slet ikke gearet til. Refusionen måles alene på, hvor mange, der kommer i aktivering.
Man måler ikke på succes. Derfor får vi en masse billig aktivering med nyttesløse kurser.
Nedbrydende aktivitetsindsats
Nye eksempler på tåbelige og nedbrydende aktiveringsindsats vil vi sikkert også i fremtiden blive vidende til. Det er på tide, at vi får ændret aktiveringsindsatsen fundamentalt, så effekten bliver mærkbar både for den arbejdsløse og for den virksomhed, som påtager sig en social indsats.
Penge til ingen verdens nytte
Rigsrevisionen har målt effekten af aktiveringen i perioden 2006 til 2009. det var også under den periode, at regeringen indførte indsatsen Ny chance for alle. Resultatet viste, at knap 9,4 milliarder kroner blev smidt ud til ingen verdens nytte.
At virksomheder så får skyld for, at de ikke er social ansvarlige, fordi de ikke tager flere lærlinge eller ansætter flere på grund af krisen eller ændrede trafikregler, ja se det er også en god historie, som vi gerne vender tilbage til.
Kommuner burde belønnes
De kommuner, der virkelig gør noget for at øge beskæftigelsesindsatsen, burde belønnes. Kassetænkning med de ledige og kontanthjælpsmodtagere som gidsler, burde straffes. Men reglerne burde gøres så klare, at der absolut intet kan misforstås.
Lokal initiativ på Nørrebro
Som vi tidligere her på siden har omtalt, så har lokale erhvervsvirksomheder taget sagen i egen hånd, og startet en netværksgruppe, der skal få gang i beskæftigelsen på Nørrebro.
Vi håber,her på siden at kan bringe positive historier fra denne indsats. |
