Det tager tid at anholde en butikstyv. Det kræver fysisk og psykisk overskud. En konfliktplan må findes i enhver butik. Stigning i butiks – og persontyverier er steget markant. Vesterbro er mest kriminel, men Nørrebro er mest utryg. Men betjente i Nordsjælland og København skal ind bag skrivebordet. Nørrebro Handelsforening undrer sig. Synlig politi har en præventiv virkning. Blev der ikke lovet flere betjente? Der må være grænser for, hvad man skal finde sig i som ekspedient. Samtidig bliver butikstyveri måske nedprioriteret yderligere.
Nørrebro Handelsforening undrer sig
Gang på gang er der blevet lovet mere synlig politi. En politireform slår også fast, at der skal komme flere betjente. Men hvad sker der? Gang på gang har politikere lovet mere politi på gaderne. Især visse steder på Nørrebro føler befolkningen sig utryg.
Ind bag skrivebordet
Det bliver længere mellem patruljevognene i Nordsjælland og København. I de kommende måneder. Betjentene bliver flyttet fra patruljevognene ind til skrivebordet bag talrige sagsmapper. Politiet bliver nødt til at prioritere. Beredskabet er i forvejen barberet ned.
I Københavns Politiforening forventes det, at 100 færre betjente i fremtiden skal servicerer borgerne.
Overraskelse for justitsministeren
Justitsminister Lars Barfod slår dog fast, at det vil han ikke gå med til. Han vil kontakte Rigspolitichefen.
Men gang på gang bliver politikerne overrasket, at de sparerunder som de selv er med til at indføre, får konsekvenser. En et – årig politiaftale, har bevirket benhårde besparelser.
Politiforbund: der er ting, der ikke kan løses
Fra Politiforbundets side bliver det oplyst, at når der er færre betjente til rådighed, er der ting, der ikke kan løses. Der er få folk til flere opgave. Hver dag skal der prioriteres benhårdt. Den enkelte betjent vil hellere end gerne servicerer borgerne, hvis han havde mulighed for det.
Større ansvar i butikken
For butiksfolk betyder dette, at man må tage et større ansvar i tilfælde af butikstyveri. Denne kriminalitet bliver allerede nu stærk nedprioriteret. Derfor forventes det, at butikspersonale i fremtiden må blive bedre til konflikthåndtering. Det kræver i høj grad fysisk og psykisk overskud. Men hvad siger fagforeningen HK i grunden til det?
Pågrebet for tredje gang
Hjemme i butikken:
En kunde, som vi ellers havde givet forbud mod at vise sig i butikken igen, var uset kommet ind. Han luskede rundt. Og i et ,som han troede, var et ubemærket øjeblik forsvandt endnu flere tyvekoster ned i hans bærepose.
Vi pågreb ham, undersøgte hans gemmer, og fandt ud af, at han havde taget for 2.500 kr. Det var tredje gang. Vi anholdt ham, og det var ikke uden problemer. Han slog ud efter os. Nu skulle der statueres et eksempel. Mens min kollega bevogtede den agressive gerningsmand, ringede jeg til politiet. Først efter ti minutters forløb lykkedes det at komme igennem.
Klar det selv
Den kvindelige vagthavende mente ikke at politiet skulle møde op. Desuden havde man heller ikke biler ledige. Vi bliver nødt til at prioritere, sagde betjenten. Det må være standardudtalelsen. Den hørte vi hver gang, vi ringede. Jeg forklarede situationen, at det nu var tredje gang.
Gå på nettet og udskriv en anmeldelse. Den kender vi sagde jeg. Det må da være præventiv, hvis I dukker op. Det mente betjenten dog ikke.
Efter hele fire minutters diskussion fik jeg min vilje. Jeg fik overbevist betjenten om, at de skulle komme. Det kunne godt gå list tid.
Man må sætte grænser
Problemet er altid, at der skal bruges ressourcer i en sådan situation. To mand færre til at ekspedere kunder. Og en meget lang ventetid. Det er der ikke mange butikker, der har mandskab til. Og hvor mange steder har man personale til at tackle agressive typer.
Det gælder ikke kun i tilfælde af tyveri, men også i aggressiv adfærd. I vores butik tåler vi ikke at kunder generer vore piger med sjofle bemærkninger. Det er pigerne, der selv sætter grænsen.
Det tager tid at løse en konflikt
Vi accepterer heller ikke, at påvirkede gæster generer andre kunder. Vi forsøger først på den blide måde, at løse problemet. Hjælper det ikke, skruer vi bissen på.
Problemet er altid, at det tager oceaner af tid, at løse et sådant problem. Og den tid, har vi ikke. Det er heller ikke tid til at følge mistænkelige personer. Men så må man forsøge at spørge indtil, hvad man kan hjælpe med. Og slutningen kan være at man beder gæsten om at gå.
Endelig kommer politiet
Der var nu gået 25 minutter og politiet var endnu ikke dukket. Vi havde skrevet anmeldelse og det hele. Vi var sikker på, at han havde opgivet rigtig navn og adresse. Det kan man nu ikke altid være sikker på. Nogle af butikstyvene er garvede. Under vores forhør, fortalte vores gerningsmand at han var afhængig af alkohol. Hans kontanthjælp rakte ikke til hans forbrug. På den nærliggende bodega havde han fået en liste over varer, som en af gæsterne gerne ville betale ham for. Vi skrev selvfølgelig alle oplysninger ned.
Men der var andre opgaver, der skulle løses i butikken. Vi kunne ikke vente længere. Vi blev nødt til at lade ham gå.
To minutter efter dukkede tre betjente op. De undskyldte deres sene ankomst. Det var tydeligt, at den ene betjent var under oplæring. De tog sig god tid til at høre på os. Noterede flittig i deres notesbog. På spørgsmålet om, det ikke virkede præventiv, når de dukkede op, smilede de. I ni ud af ti tilfælde er de nærmest ligeglade, sagde den ene betjent. Hvis det drejede sig om en skoleelev, der prøvede det for første eller anden gang, så kunne det godt have en præventiv effekt.
Men betjentene forklarede, at det sådan set ikke var politiet, der var problemet. Det var retssystemet. Det skulle ret meget til, før dommeren gav en dom med afskrækkende effekt.
Retsopfattelsen blev højnet
I den omtalte sag regnede vi ikke med at høre mere, men pludselig dumpede en besked med posten. Den omtalte person var blevet dømt i byretten. Såfremt vi ville se dommen eller havde kommentarer til den, var vi velkommen. Retsopfattelsen fik en tak opad.
Børn skal ikke stjæle
I den forbindelse synes jeg det er fint, når forældre dukker op med deres børn, som har tilranet sig ting uden at betale fra butikken. De får så deres børn til at undskylde og aflevere tingene. Det må have en stor psykologisk og afskrækkende effekt.
Hvordan skal man agere?
Det er vigtigt at personalet ved, hvordan de skal agere i forbindelse med tyveri, røveri, overfald og chikane. Det bør stå i personalehåndbogem.
Vi er alle sammen konstrueret forskellig både fysisk og psykisk. Derfor er det uhyre vigtigt at vide på forhånd, hvordan man skal agere.
Mangt og meget på Nørrebro
I de 14 år jeg har været på Nørrebro har vi oplevet lidt af hvert. En gang mødte jeg fem seks unge indvandrere på min hjemtur, som jeg havde smidt ud, fordi de havde chikaneret vore piger i butikken. De slog ring om mig. Men jeg forklarede igen en gang roligt, hvorfor jeg havde smidt dem ud.
En anden gang, truede unge med at smadre min bil eller mine vinduer derhjemme. Og sådan kunne man blive ved.
Undersøgelser omkring psykisk og fysisk vold
For ca. fem år siden lavede Nørrebro Handelsforening en undersøgelse omkring trusler, fysiske og psykiske overfald på Nørrebro. Det var et overraskende stort antal, der havde været udsat for dette.
Ungdomshuset
I forbindelse med ungdomshus – konflikten havde Nørrebro Handelsforening i samarbejde med en række partnere udarbejdet en nødplan.
På selve dagen for ryddelsen af huset blev flere butiksejere truet. Mange butikker har i forbindelse med optøjer blevet næsten helt ødelagt og røvet.
I det daglige var det dog ingen problemer med ungdomshus – gæsterne.
En morgensur betjent truede med at anholde mig, fordi han ville have at jeg skulle bevise, at jeg arbejde inde i butikken, da gaden var afspærret og jeg skulle på arbejde.
Hurtig udrykning
I forbindelse med et narkoopgør som absolut skulle foregå i vores butik, var politiet absolut hurtig til stede med fire patruljevogne.
Men da en person havde skåret sig i håndleddet og efter min mening var ved at forbløde, blev jeg sur på en betjent.
- Er du ikke klar over, at det ikke er livsfarligt når han skærer sig sådan, tillod betjenten at sige. Manden var total indsmurt i blod, da jeg ringede efter ambulancen.
Vesterbro – mest kriminelt
Medierne har længe udnævnt Nørrebro som det mest kriminelle sted i Danmark. Men det er ikke tilfældet. Det er Indre Vesterbro.
Tyverier på Hovedbanegården, Fuldemandsvold på Vesterbrogade samt narko og prostitution på Istedgade. Det er forklaringen på, at Vesterbro suverænt topper anmeldelsesstatistikkerne.
Kvarteret har seks gange så mange narkoanmeldelser, fire gange så mange anmeldelser for tyveri og chikane og næsten tre gange så mange anmeldelser for vold og trusler.
Men det er selve Hovedbanegården, der topper anmeldelserne.
Mest utryg på Nørrebro
Men det er på dele af Nørrebro at befolkningen er mest utrygge. To steder på Nørrebro er det derfor indført Hot Spot.
Nordafrikanere og østeuropæer
Men læg mærke til unge nordafrikanere. De har også vist sig på Nørrebro. I Indre By er de et stort problem, hvor de stjæler massivt. Ofte er de uden opholdstilladelse. Det vil sige, at de har både ID og opholdstilladelse. Problemet er bare, at de er falske.
Men også mange østeuropæer er et problem.
Massiv stigning af tyverier
I Indre By er det en massiv stigning af tyverier, ofte begået af asylansøgere. De sender pengene hjem til familien. I første kvartal af 2011 er tyveri mod borgere og butikker steget med 29 pct.
Også antallet af tasketyverier er steget markant.
Betjentene mangler scannere
Den enkelte betjent ønsker sig scannere til fingeraftryk i patruljevognene. Så ville det være meget lettere, at være betjent. Men der er ikke politisk vilje til at indføre dette.
Det er også sjældent at der bliver pågrebet tyve med nok stjålne varer til at blive fremstillet for en dommer. Vi hørte om problemet i indledningen.
Når en udlænding bliver pågrebet flere gange med lidt alvorligere kriminalitet bliver de typisk udvist for to år.
Asylansøgere
Men asylansøgere bliver blot fulgt hjem til asylcentret. Et par dage efter er de til politiets stor fortrydelse igen i gang. De har intet at miste. De er klar over, at de ikke får asyl.
Ofte går de efter mærkevarer som Versace, Diesel, Ralph Lauren og Chanel. Og de ved åbenbart, hvor det skal afsættes.
Men også punge og I – Phones samt mobiltelefoner er noget, der kan bruges.
Vi skal for retfærdighedens skyld her anføre at størstedelen af asylansøgerne opfører sig ordentligt.
Læs også artiklen Hot Spot Nørrebro under Arkiv 2010. |
