Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

25 år med Loppemarked

Glæd dig til den 23. juli. Langs Kirkegårdsmuren vil der være musik, klovne, ballonmænd m.m. så længe lager haves vil du kunne få kupon til gratis øl/vand samt et historisk hefte og meget mere. Nørrebro Handelsforening takker Familien Berling for deres store indsats gennem det meste af de 25 år, Loppemarkedet har eksisteret . Læs det store program i næste nummer af Lokalavisen for Nørrebro/Nordvest

Danmarks længste og mest smalle
Familien Berling står meget tidligt op om lørdagen fra april til oktober. Allerede klokken fem står Inga og Gunnar klar til at arrangere loppemarkedet langs Assistens Kirkegård på Nørrebrogade. Det har de gjort i størstedelen af de 25 år loppemarkedet har eksisteret. Havde det ikke været for de to havde der ikke været Loppemarked mere.

Jo Nørrebro Handelsforenings Loppemarked er blevet kendt som Danmarks længste. Helt nøjagtig 333 meter, men egentlig er det længere, for også for enden af kirkegårdsmuren fortsætter boderne i dag.

Datteren også med
Jo er så er datteren Jeanette også kommet ind i billedet. Hun afløser Gunnar. Der er meget at holde styr på. Med sine høje hat fungerer Inga som en slags politibetjent.

Hun varetager lovgivningen med største respekt. Der er ret strenge regler for, hvad man må og ikke må. Det er ikke noget som Nørrebro Handelsforening eller Familien Berling selv har fundet på, nej det er retningslinier fra Københavns Kommune.

Disse retningslinier står på foreningens hjemmeside, men dem, der i tvivl får et skriftligt eksemplar af reglerne. Og de skal overholdes ellers er det bortvisning.

Respekt for Inga
Hvis Inga og Gunnar ikke sørger for, at bodeholderne overholder reglerne, jamen så lukker Københavns Kommune loppemarkedet.

Trusler om lukning er også kommet fra lokale politikere i forbindelse med at Nørrebrogade skulle omdannes til cykelgade. Men det fik bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening forhindret.

Og som politibetjent har Inga rigeligt, at se til. Regler skal håndhæves og skærmsyler skal håndteres.

Det skal passe til kirkegårdsmuren
Ja så er der også lige alle formularer, der skal udfyldes, for politiet kan til hver en tid, forlange, at få at vide, hvem, der eksempelvis bestyrer bod nr. 16.

Og hvor de enkelte skal stå, ja det er malet ,ja det er malet med gul farve på fliserne. Og som Inga siger: 

  • Det skal passe til kirkegårdsmuren.

Først ved 15 – tiden kan Gunnar og Inga nyde deres frokost. Men arbejdsdagen er langt fra forbi. Efter frokosten er det tid til at rydde det op som bodeholderne har efterladt. Jo, det er skam en lang arbejdsdag for familien Berling.

Pas på cyklisterne
Og når man bevæger sig på den smalle passage foran boderne skal man passe på, når man vil passere de talrige besøgene. Et forkert skridt og man bliver torpederet af en af de talrige cyklister på cykelstien.

Eksotiske sprog
Og det er ikke sikkert, at du på Nørrebro Handelsforenings Loppemarked kan klare dig på dansk. Her tales alverdens sprog. Og der pruttes om prisen på mange eksotiske dialekter.

Bodeholderne afspejler også i den grad bydelens befolkningssammenhæng.

Her finder du det mest forfærdelige og mest overraskende. Her er cd'er til en tier, nye ure, et hav af mobiltelefoner, fjernbetjeninger, lædersofaer, ski og pc'er samt adapter i alverdens afskygninger. Dertil kommer tøj, nye cowboybukser, børnelegetøj, gamle Tekno – biler og en engelsk bog om Luftwaffe.

Jo loppemarkedet er sandelig et besøg værd. Og den tidligere borgmester Klaus Bondam huskede også Ingas runde fødselsdag (vi røber ikke hendes alder, for man kan ikke se det)

Da tilladelserne til den store fødselsdagsfest ankom, skrev man fra Teknik og Miljøforvaltningen: 

  • Tak for jeres arrangement. Det er med til at gøre Københavns Kommune til et spændende og levende sted.

Og det har han så sandelig ret i. Hvis man ikke kan bruge alle de køkkenredskaber, boremaskiner, radioer, trolde, tasker m.m. kan man i høj grad nyde det liv, der udspiller sig langs kirkegårdsmuren hele sommeren.

Støtter sociale formål
Og gennem alle årene er overskuddet gået til sociale – og kulturelle formål på Nørrebro.

Så kære læsere – mød op den 23. juli. Vi forærer en øl/vand, som du kan nyde over hos Caf'e Runddelen og høre Heart Breakers spille rock, pop og jazz fra kl. 12 – 14.30. Men inden er der blevet holdt fødselsdagstale. Hvis du er heldig har du også fået et gratis historisk hefte. Men alt med måde. Alt slipper op.

Børnene er der også tænkt på. Klovne og ballonmænd skal nok gøre det til en sjov oplevelse.

Og bodeholderne har lovet at komme med ekstra gode tilbud.

Læs også her på siden – følgende artikler: 

  • Nørrebro Loppemarked var lukningstruet 
  • Nørrebro Handelsforening – 25 år 
  • Staderegler – følge stien Hvem er vi/Loppemarkedet – i venstre side.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16