Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bedre information ønskes

I forbindelse med det omfattende anlægsarbejde på bl.a. Nørrebrogade og Elmegade efterlyser Nørrebro Handelsforening en bedre kommunikation og information til butikkerne, så man kan tage sine forholdsregler. Gennem Nørrebro Lokaludvalg har man forsøgt at fremskaffe en tids – og konsekvensplan for anlægsarbejdet fra Runddelen til Nørrebro Station. Desuden har man samme sted fra forsøgt at få relevante oplysninger fra Metroselskabet om deres arbejde. Såfremt man får de oplysninger vil foreningen kommunikerer det ud til sine medlemmer. På den måde vil man forsøge at mindske den kaos, nogle butikker har oplevet.

En hel uge med et hul
En detailhandler på Nørrebrogade ser pludselig, at der bliver gravet foran hans butik. Fortovet fjernes, og et stort hul ligger blottet. Næste dag forsvinder arbejderne pludselig. Skal I ikke dække det til, spørger detailhandleren. Nej, vi har ikke materiale med.

Først en uge efter arbejde man videre med detailhandlerens hul.

Støv og larm
I den varme periode kunne butikkerne ikke åbne deres døre, på grund af støv og larm fra de arbejdende maskiner. Det skete også uden varsel

Kaotisk skiltning
I Elmegade protesterer de handlende også i kraftige vendinger over, at man uden varsel har brudt vejen op. Skiltningen er nærmest kaotisk. Og her kan det undre at Politiet ikke reagerer.

Nogle containere placeret midt på vejen stod ubenyttet i flere uger

Busser spærrede for trafikken
Busserne var åbenbart heller ikke blevet varslet om ændringerne. For på et tidspunkt var det både omkring Nørrebrogade og Elmegade busser, der spærrede for den øvrige trafik.

Masser af anlægsarbejde
På Elmegade var det fjernvarmerør, der blev lagt. På Nørrebrogade er det cykelgaden, der er ved at blive etableret. Arbejdet i Elmegade vil antagelig tage 3 måneder. På Nørrebrogade er arbejdet med anlægsarbejdet blevet forsinket.

Kaotisk trafikafvikling
Trafikafviklingen har til tider været kaotisk. For cyklister har det i tidspunkter været farligt at bevæge sig rundt på cykelstien.

I forbindelse med vejarbejdet i Elmegade er afspærringen i Guldbergsgade/Sjællandsgade og busslusen i Stengade fjernet.

Nørrebro Handelsforening frygter konsekvenser
Mange steder på Nørrebro ligner det en stor losseplads. Og bliver Metro – byggeriet lige så forvirrende, så frygter Nørrebro Handelsforening for konsekvenserne.

Har bedt Lokaludvalget om hjælp
Gennem Lokaludvalget har Nørrebro Handelsforening bedt om, at få en tidsplan for etablering af cykelgaden fra Runddelen til Nørrebro Station. Desuden har man bedt om, at få en tilsvarende plan vedr. etablering af Metro – stationerne. Anmodningen er foretaget for et par måneder siden. Men foreningen har endnu ikke hørt noget.

Forening vil gerne informere
Hvis ikke det offentlige og bygherrerne kan informere ordentlig, vil Nørrebro Handelsforening gerne kunne informere foreningens medlemmer, så man kan tage sine forholdsregler.

Bedre informationer ønskes
Ofte henvises der til diverse hjemmesider, men det har detailhandlere ikke tid til. Og ofte, står der ikke noget om byggearbejde. Hvorfor ofrer man ikke tid til at informere detailhandlerne på en anden måde om diverse anlægsarbejder?

Endelig informere Movia
Langt om længe ser det nu ud til at busselskabet har fundet ud af, at der er problemer, Således kan på www.movia.dk se, at busdriften på Indre Nørrebro er blevet ensrettet. Busserne fra Indre By mod Runddelen kører fra ved Nørre Søgade og kører via Tagensvej og Jagtvej til Runddelen.

Hvad var formålet egentlig?
Og så er det på sin plads at gentage formålet med ombygningen af Nørrebrogade 

  • at styrke bylivet 
  • at forbedre forholdene for cyklisterne 
  • at styrke busdriften og skabe kortere rejsetider

Til hjælp for kunderne
Og for at hjælpe kunderne, der er blevet en del forvirret, så gælder indtil videre følgende: 

  • Runddelen er åbnet for ligeudkørsel 
  • Busslusen ved Nørrebrogade er genindført

I byggeperioden kan der dog være afvigelser fra denne plan. Således har der været placeret to lyskryds meget tæt ved hinanden i nærheden af Runddelen. Det afstedkom også problemer.

Guide ønskes igen – med rettelser
Nørrebro Handelsforening har desuden bedt Lokaludvalget om, at den guide, som kommunen havde lavet blev rettet for diverse fejl og tilbudt butikkerne. Når guiden er rettet for fejl bringer vi den også her som pdf.

Hvad med havnetunellen?
Foreningen følger også trafikudviklingen i byen, men man forstår ikke helt, hvorfor diskussionen om havnetunellen er gået i stå. Det gælder især fordi København oplever befolkningstilvækst og nye bydele.

Læs andre trafik – artikler her på siden. Brug arkiverne.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16