Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Fingrene væk fra Jagtvej 69

De unge har ikke glemt konflikten med samfundet og kommunen i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. En kunstner, der dekorerede en gavl ved siden af Jagtvej 69 blev overfaldet. Kunstværket blev skændet med malerbomber og graffiti. No Peace og Yankee hipster go home tyder på at der mangel på tolerance og ytringsfrihed. Politiet vil få travlt, når der engang bliver bygget på Jagtvej 69. Og ude i NV må beboerne selv i gang med at fjerne graffiti. De kan søge op til en halv million kroner hos Københavns Kommune – til hjælp.

Blåt øje og trykket riben
Man skal ikke begynde at lave noget på Ground 69, så får man en på bæret. Det mærkede den amerikanske street – art – kunstner, Shepard Fairey.
Han fik et blåt øje og et trykket ribben efter et overfald. Hans brøde var, at have dekoreret gavlen til Jagtvej 71.

Tag hjem til USA
Overfaldsmændene kaldte ham Obama – tilhænger og bad ham rejse hjem til USA. Den verdensberømte kunstner var i København for at dekorere nogle gavlmalerier på huse i København.

Kunstneren blev kendt, fordi han under Obama – valgkampen i 2008 stod for den berømte Hope – plakat.

Et symbol på fred og fællesskab
Besøget var præget af kontrovers efter at kunstneren havde dekoreret Jagtvej 71, lige ved siden af, hvor Ungdomshuset havde stået.
Han var manden, der skulle forvandle den golde grund på Jagtvej 69 til et symbol på fred og fællesskab.

No Peace
Men gerningsmænd kastede flere malingsbomber på kunstværket og malet graffiti med teksten No Peace og Yankee hipster go home.

Fredssymbol var provokation
Flere gange blev maleriet skændet, da personer fra miljøet omkring Ungdomshuset mente, at projektet blev gennemført i samarbejde med Københavns Kommune.
Man mente, at det hele var en provokation fra kommunens side, fordi det var kommunen, der i 2007 valgte at sælge Ungdomshuset. Fredssymbolet blev derfor opfattet som en provokation.

Man mente også, at kunstværket var et reklamestunt for både kunstneren og Københavns Kommune. Men intet glemt, intet tilgivet.

Kommunen har kun betalt materialerne
Et møde med parterne fik dog kontroverserne af vejen. Ja det troede man. Efterfølgende blev kunstneren angrebet og værket igen angrebet.
Københavns Kommune har ikke været inde over for at bestemme motivet. De har udelukkende betalt materialerne.

Kunstneren mener, at det var Dagbladet Politikens artikler opildnede de unge. De vidste ifølge kunstneren at historien var mere dramatisk og kontroversiel, end han selv fornemmede.

Ingen tolerance
Man fornemmer at der har været mangel på tolerance og mangel på ytringsfrihed i denne sag.
En venlig gæst kommer og arbejder gratis. Men hans venlighed bliver modtaget negativt.

De unge opfattede det som skønmaleri
Den voldelig konflikt mellem de unge og samfundet spøger stadig. Maleriet er blevet opfattet som et arrogant forsøg på at skønmale konflikten og oprøret. Jagtvej 69 er som et åbent sår, som man åbenbart ikke skal hælde maling i.
De unge fandt, at det var en provokation, at erklære fred. Det er åbenbart Ungdomshusets brugere, der skal erklære fred.

At den berømte kunstner laver kunst, der er en hyldest til aktivist – ånden preller af.

Politiet får travlt
Alt tyder på, at politiet får rigelig at se til, når der engang bliver bygget på Jagtvej 69.

Beboere i NV må selv i gang
Ude i nordvest er der også meget af kunst i området i form af graffiti omkring det nye ungdomshus. Overborgmester Frank Jensen mener dog ikke at Ungdomshuset er roden til det.. Men beboerne er så meget plaget af graffiti, at de nu selv kan søge op til en halv million kroner til fjernelse af den.
Med andre ord, Københavns Kommune opfordrer beboerne til selv at komme i gang med skrubber, koste, vand m.m. for at få fjernet den stigende graffiti.

Her på siden er talrige artikler om Ungdomshus – konflikten.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16