Masser af overvågning

I dag har vi et kamara for hver 15. indbygger. I alt 350.000 kamaraer er der opsat i Danmark. Hvert år bliver der opsat 50.000 nye. Også på Nørrebro bliver der opsat mange nye kamaraer. Beboere tager ukritisk imod den stigende overvågning. Det skaber tryghed. Men er det ikke falsk tryghed? Flere kamaraer må aldrig erstatte opsøgende socialt arbejde og en eventuel politiindsats. Hvor er den enkeltes retssikkerhed? Myndighederne holder øje med din færden på Nettet.

Alt er godt med mere overvågning?
Medierne er begejstret over overvågningen. Kriminaliteten falder, mindre hærværk. Nu skal der snart sættes kamaraer op på Nørrebrogade. Medierne efterlader det indtryk, at så er alt godt.

Hele 360 kamaraer er blevet opsat i boligkomplekset Den Grønne Firkant på Ydre Nørrebro. Det har givet mindre hærværk og mere tryghed.

Er det falsk tryghed?
Er det ikke på tide, at vi får et realistisk forhold til, hvad overvågning kan og hvad det ikke kan. Hvad skal vi bruge det til? Og hvad med lovgivning.? Hvad med den enkelte borgers retsstilling?

Flertallet af danskerne er ukritiske. Jo flere kamaraer der kommer op, jo mere ukritiske bliver vi. Og des større er chancen for misbrug. Spørgsmålet er, om det ikke er tegn på afmagt, når man sætter så mange kamaraer op. Er det ikke tale om falsk tryghed?

Flere kamaraer må aldrig erstatte opsøgende socialt arbejde og politiarbejde.

Man kan ikke mere bevæge sig i det offentlige rum uden at blive registreret. Det var det George Orwell forudsagde i sin bog 1984.

Også mindre hærværk i Tingbjerg
Boligselskaberne har investeret hele 1.200 kamaraer i det socialbelastede Tingbjerg – kvarter. Det har betydet langt mindre hærværk i bydelen. Sammen med Københavns Kommune vil politiet udvide antallet af tv – kamaraer til andre belastede bydele, som bl.a. Nørrebro. Man vil forhindre hash – handel og chikane af borgere.

I boligområderne Aldersrogade og Mjølnerparken vil det fremover placeres endnu flere kamaraer.

Et kamara pr. 15 indbyggere
Men er det nu så fint og flot.
I Danmark er der efterhånden et kamara for hver 15. indbygger. Der er er opsat 350.000 kamaraer. Offentlige og private beskytter sig i stigende grad mod kriminalitet ved at bruge overvågning.

Flere undersøgelser viser, at videoovervågning har en dæmpende effekt på kriminalitet i det offentlige rum. Men problemet er bare, at overvågning efterlader falsk tryghed. Man mister realitetssansen.

Voldsmænd vil nok ikke tænke sig om en ekstra gang ved impulsive forbrydelser.

50.000 nye kamaraer hvert år
Men selv forhandlerne er betænkelige ved udviklingen. Der opsættes hvert år mere end 50.000 nye kamaraer.
Overvågningssamfundet er for alvor brudt igennem. Problemet er, at ingen søger tilladelse, og ingen fører kontrol med, hvad overvågningen bruges til.

Befolkningen får det indtryk, at Danmark er et forbrydersamfund, hvor vi endelig skal være bange for vores nabo. Jo mere man fortæller folk, hvor farlig det er, des mere kamaraer bliver der sat op.

Reglerne er lempet
Siden 2004 er det blevet lettere og nemmere at tv – overvåge. Flere gange har regeringen lempet reglerne. Således bliver hele Strøget overvåget pr. tv. Men dette har dog ikke mindsket tyveri i Indre By.

Folk, der skiller sig ud
Spørgsmålet er om videoovervågning kan dæmme op for terrorisme. Det vil kræve, at der sidder folk konstant og holder øje med de 350.000 kamaraer. Det er nok spild af ressourcer af dyr arbejdskraft.

En terrorist ser ikke ud på en bestemt måde. Han har ikke altid blå briller og skæg.
Men folk, der skiller sig ud af mængden vil der blive holde øje med. Personer med anden etnisk herkomst eller personer, der opfører sig underligt vil uden grund blive mistænkeliggjort.

Små hændelser
Man bruger kamaraerne til noget, som ikke var hensigten. Videoovervågning bruges som en slags undskyldning. Man bruger dem ofte til små hændelser, som registrering af en fulderik.

Kunder under overvågning
Stort set alle kunder i butikkerne er under overvågning. Det virker præventiv. Men det forhindrer dog ikke butikstyveri. Ofte må butiksindehaveren og dennes ansatte selv håndtere en butikstyv. Politiet prioriterer ikke butikstyveri så højt.

Frihedsrettigheder under pres
Også vores brug af Nettet bliver overvåget. Vores frihedsrettigheder er under pres. Vi bliver overvåget i vores kommunikation med andre og i den information, som vi søger. Terror – og Lømmelpakken har sat sine spor.

Det er ikke nok, at tro, at så længe vi opfører os ordentlig og har god samvittighed, så har vi ikke noget at frygte. Vores retssikkerhed er truet. Privatlivets fred er også truet.

I fjor foretog IT – branchen 550 milliarder registreringer. Det svarer til 100.000 registreringer pr. borger på et enkelt år. Siden 2007 har Tele – og It – branchen skullet registrere oplysninger om mobiltelefoni – hvem ringer til hvem og sender sms'er til hvem og hvornår, samt informationer om internetkoblinger.

Meget overvågning
Der er ret store mængder registreringer, der foretages. Og det er ikke billigt. Udgifterne betaler borgerne selv.
De danske regler er mere indgribende end i andre lande. Vi foretager langt mere overvågning herhjemme end der er krævet af EU

Læs også artiklen: Politiet: Vi prioriterer – under arkiv 2011.