Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Budget med ambitioner

Københavns Kommune har afsat penge til husholdningsregnskabet. Der er givet mange penge til børn og cyklister. Men man har åbenbart opgivet en havnetunnel. Og det til trods for, at en hel ny bydel opstår i Nordhavn. Her vil man dog føre en Metrolinje hen. Også skolerne får en del penge. På Nørrebro skal der oprettes nye fritidsklubber og lukketiderne skal udvides i de eksisterende. De første penge er givet til en skybrudsplan. Der skal ske effektiviseringer i den offentlige administration. Og erhvervslivet skal have en bedre service.

Mangler i den trafikale infrastruktur
Forleden kunne vi her på siden fortælle om Københavns ambitioner, når det gjaldt erhvervsudviklingen. Nu er det så lagt et budget, der skulle følge op på de ambitioner. Men man kan nok helt leve op til det. I den trafikale infrastruktur er der nogle mangler.

F.eks. har man helt glemt havnetunellen. Man kunne dog godt lave nogle undersøgelser?

Mange penge til cykler
Hele 20 cykelveje skal forbedres.

Ja hele 75 mio gives til bedre forhold for cyklisterne i 2012. Men også den kollektive trafik skal styrkes. København skal være Verdens bedste cykelby.

Københavns Kommune mener, at der skal være to Metro – Stationer i det nye Nordhavn. Og forberedelserne kan man lige så godt gå i gang med, når der skal etableres en forbindelse under Sortedamssøen.

Og tænk så vil man forbedre snerydningen på cykelstierne. Det var heller ikke godt sidste år. Hele 51, 6 mio. kr. går til anlæggene omkring de nye Metro – stationer.

Ned med selskabsskatten
Selskabskatten nedsættes med 0,2 promile. Man vil skrue op for hastigheden ved anlægsarbejder og sagsbehandlingstiden reduceres. Københavns jobindsats bliver også moderniseret. Virksomheder kan forvente hurtigere svar fremover.

Forslaget om, at give virksomheder skattelettelser på beskedne 400 – 30.000 kr. var årsagen til, at Enhedslisten forlod budgetforhandlingerne. Udgifterne svarer til ca. 20 millioner kroner.

95 pct. skal gennemføre ungdomsuddannelserne
Man har en målsætning om, at 95 pct. af alle elever skal få en ungdomsuddannelse. Det kræver de rette rammer og det rette indhold. En skolepædagog skal ansættes på alle skoler. Alle elever, der kræver en socialpædagogisk indsats skal have hjælp. Elektroniske medier og interaktive tavler skal have indpas i undervisningen. Trådløse netværk skal muliggøre en it – baseret undervisning.

Bekæmpelse af ledighed
52 mio. kr. gives til bekæmpelse af ledighed. Mange unge københavnere har svært ved at få en praktikplads, som en forudsætning for, at de kan gennemføre deres uddannelse.

Københavns Kommune vil styrke indsatsen over for de langtidsledige.

5 mio. gives ekstra til udsatte unge til et job eller uddannelse. Fritidsklubberne skal have udvidet deres åbningstider, og to nye fritidsklubber etableres på Nørrebro og i Bispebjerg.

En pulje etableres til video – overvågning af særligt belastede områder.
Man erkender, at der stadig er behov for en målrettet indsats over for de 18 – 15 årige.

10.400 nye jobs
Frem til 2015 forventer Københavns Kommune at skabe 10.400 jobs i forbindelse med anlæg. I perioden forventes anlægsudgifter på 5,1 milliarder kroner.

Og så skal København være filmby. Man opretter en filmfond, som skal støtte internationale filmproduktioner.

I tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium oprettes en Europaskole.

Bedre erhvervsklima
Med budget 12 forventes det at man rykker 10 pladser op ad ranglisten Lokalt Erhvervsklima.

Grønne investeringer
København skal være endnu mere grøn. I særdeleshed fordi Danmark i 2012 skal bestride formandsskabet i EU. Og det skal bruges i forbindelse med byens idrætsanlæg. Her skal der investeres i energis besparende foranstaltninger.

Sundhed og bevægelse
93 mio. kr. gives til sundhed og bevægelse. Renoveringen af byens idrætsanlæg fortsætter, nye kunstgrusbaner og lysanlæg etableres.

Indsatsen mod social bedrageri skal styrkes. Man skal arbejde på tværs af forvaltningerne. Der er afsat 8,7 millioner kroner til dette formål.

Børnene får 1,5 mia. kr.
Børnene har fået hele 1,5 mia. kroner. De skal bruges til nye daginstitutioner og skoler. I alt 1.900 børne – og vuggestuepladser, 420 nye fritidspladser og en ny skole på Østerbro er det blevet til.

Det er den store befolkningstilvækst, der gør behovet for investeringer nødvendig.

Der bliver sat penge af til faglighed i folkeskolerne, herunder flere timer i dansk og idræt.

Mindre administration
Og så man i Københavns Kommune fundet ud af, at man bruger 1.000 kr. mere pr. administration pr. indbygger end gennemsnittet af de fem øvrige store byer i Danmark. Effektiviseringen vil betyde 500 mio. kr. mindre til administration frem til år 2015. Mindre kontrol og bureaukrati samt mere tillid er vejen frem. Institutionerne får mere handlerum m.h.t. at eksperimentere med ledelse, organisering og styring.

Skybrudsplan
Mange kældre på Nørrebro er stadig ramt af eftervirkninger fra det sidste skybrud. Det har kostet dyrt for detailhandelen på Nørrebro.

Teknik – og Miljøborgmester Ayfer Baykal havde anmodet om 200 millioner kroner til en plan. Men det blev kun til cirka det halve. Udover rørledning, skal pengene bruges til flere pumper og beredskab til Københavns Brandvæsen. Der skal også bruges penge til sikring af offenligt IT – udstyr, der i mange tilfælde befinder sig i kældre.
Skal en plan være virkelig effektiv, kræves der milliarder i investeringer. Disse penge har Københavns Kommune ikke.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16