Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Koks i den kollektive

Der er koks i den kollektive trafik. Pendlerne frygter fremtiden. Mindre tog, og færre siddepladser. Endnu flere forsinkelser. DSB køre med underskud hver dag. Koncernen er præget af manglende styring. Køen ved håndvasken har været stor. S og SF har bebudet at billetpriserne skal sænkes og at den kollektive trafik skal øges med det dobbelte. Men alt tyder på, at det går den modsatte vej for DSB. Op mod 1.000 medarbejdere frygter fyresedlen.

En alvorlig situation
Først skulle pendlerne så meget igennem med DSBFirst. Nu ser de foruroligende på, hvad der sker med DSB. Og det kan jo virke mærkelig, når DSB i forbindelse med Betalingsringen udtalte, at de sagtens kunne forøge driften.

Når vi nu skal have en betalingsring med bedre kollektiv trafik, og det faktum at DSB har en kontrakt med udvidelse af afgange ved årsskiftet. Er situationen alvorlig

Dobbelt så mange i den kollektive trafik
Socialdemokraterne har en ambition om, at dobbelt så mange skal bruge den kollektive trafik. Man vil have flere afgange, mere plads i togene og flere rettidige afgange. Det bliver sandligt svært i den nuværende situation.

Det hele startede med, at Jernbaneforbundet udtalte, at over 1.000 mennesker skulle fyres i DSB. Baggrunden er en rapport, der anbefaler omfattende rationaliseringer i DSB.

Medarbejderne: Det er politisk bestillingsarbejde
Det er pludselig gået op for politikerne at ansatte i DSB får en høj løn. Men hvad er fup og fakta. For Jernbaneforbundet bestrider at løn – og arbejdsforhold er anført korrekt.

Men pension og det hele får togpersonale i gennemsnit en løn på 496.156kr. I gennemsnit. Det er med pension og det hele.

En loko – fører får årlig 529.569kr. Inklusive pension. Rapporten konkluderer, at de kun arbejder to timer dagligt. Det giver så en timeløn på 1.350 kr.

Stationspersonale, som går til hånde på stationerne får 387.357 kr. på en tjenestemands - kontrakt.

Medarbejderne er rasende. De påstår at rapporten ikke giver det rigtige billede af situationen. De taler om manglende tillid fra ledelsens side, og mener at rapporten er et politisk stykke bestillingsarbejde.

Høje lønninger og høj sygefraværd
De høje lønninger kommer som en overraskelse for en koncern, der er i store vanskeligheder.
Og så sandelig får vi, at vide at sygefraværet er på gennemsnitlig tre uger pr. ansat.

Svært at fratage goder
Og det bliver svært at rationalisere i denne gruppe. De ansatte har tilkæmpet sig gode løn – og ansættelsesforhold. På et tidspunkt var der stor mangel på lokofører.

Den situation har en stærk fagbevægelse selvfølgelig udnyttet. Men hvordan man vil gribe ind i en overenskomstmæssig bestemt løn forbliver et spørgsmål. Det er svært at tager goder fra et personale, som de har tilkæmpet sig.

Ledelsen holder sig ikke tilbage
Heller ikke ledelsen holder sig tilbage. Her er lønningerne 50 pct. højere end tilsvarende stillinger inden for staten. Gennemsnitslønnen for de øverste 10 pct. i koncernen er over 1,2 millioner kroner. En tilsvarende stilling i Staten giver 750.000 kr. om året.

Lang kø ved håndvasken
En usædvanlig lang kø har det været foran håndvasken. Ingen i DSB vil tage ansvaret. Men nået skal det vel ske. For det første halvår har givet DSB et underskud på 67 millioner kroner. Stigningen i udgifterne har været 18 pct. mens togkilometerne kun er øget med 5 pct.

Tænk i 2006 havde DSB et overskud på en milliard kroner. Sidste år endte det med et minus på 551 millioner kroner.

Langt mellem skrivebordene
Den konsulentrapport, der danner baggrund for alt dette postyr skulle være hemmeligholdt. Rapporten konstaterer ikke overraskende, at man kan rationalisere ved at udbetale mindre i løn.

Og så er der åbenbart meget langt mellem skrivebordene – hele 20 m2.
Rapporten anbefaler frasalg af bygninger og samling på færre adresser.

Mange fiaskoer
Hvis det ikke var, fordi DSB havde brændt milliarder af på store fiaskoer havde nok ingen medarbejdere været i fare. DSBFirst chokerede med et underskud i 2010 på 582 millioner kroner, året efter var det på 282 millioner kroner.

Så var det IC 4 – skandalen. Her mistede DSB en milliard på det eksotiske eventyr. Men præcis er der ikke tal på alle tab. Det er tale om et betragteligt beløb.

Og DSB har ikke holdt sig tilbage. Man har budt ind på internationale strækninger. Det har kostet de danske skatteydere over en milliard kroner.
På det miljømæssige har det også kostet etaten mange penge. I årevis har DSB overtådt asbest – lovgivningen. Flere medarbejdere er døde af dette. Det har også betydet store summer i erstatninger.

Beslutningstagerne går fri
Men nu er det så åbenbart medarbejderne, der står på tur. De politikere og embedsmænd, der stod for alle de tåbelige beslutninger, de går fri. Og hvad med pendlerne og servicen. Det kan vel ikke undgås, at ramme. Kvaliteten må ikke falde, så flygter passagererne.

Og hvis det hele ender med, at billetpriserne atter engang bliver skruet op, ja så er det den stik modsatte retning, som S og SF har bebudet.

Hvorfor reagerede bestyrelsen ikke
Statsrevisorerne kritiserer regnskabet i DSBFirst. Ja man kommer med en sønderlemmende kritik, og siger den er yderst mangelfuld. Det er mærkelig at DSB`s bestyrelse ikke reagerede på dette.

Medarbejderne. Halvdelen af afgangene vil blive aflyst.
DSB har fortsat et mål. Og det er en fordobling af afgangene inden 2030. Men den holder ikke siger man i Dansk Jernbaneforbund. De bebudede fyringer vil koste halvdelen af afgangene.

Således udtaler Dansk Jernbaneforbund, at personalet har ligget vandret for at få trafikken til at hænge sammen. De har 35 årsværk i overtid, som ikke er afspadseret. Man har konstant 40 mand i overarbejde.

Det bliver ikke en let opgave for en ny transportminister at overtage DSB.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16