Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er Straffeattest en hindring?

En plettet straffeattest er en hindring for småkriminelle for at få et job. Erhvervslivet bliver beskyldt for, at brugen af straffeattesten er eksploderet. Den ny regering barsler med ændringer. Dansk Erhverv er ikke begejstret. Butikstyveri, der i politiets øjne har lav – prioritet, bliver med forslaget endnu lavere prioriteret. Vi har spurgt nogle af medlemmerne. Kan man overføre erfaringer fra samfundstjeneste til brugen af straffeattest?

En ny start i arbejdslivet
Fra fagbevægelsens side har det i årevis været hævdet, at arbejdsgivere er for konsekvente, når det gælder en ren straffeattest. Det hindrer mange i en ny start på arbejdslivet.

Forbruget af straffeattester eksploderet
Forbruget af straffeattester er steget gennem årene. I persondataloven og forvaltningsretten er der principper om saglighed. Der skal ske en konkret vurdering om kriminalitetens art og grovhed sammenholdt med arbejdets art.

Hvad er relevant?
Når en bankrådgiver skal ansættes er det vel nok relevant, at indhente oplysninger om vedkommende er tidligere straffet for berigelseskriminalitet. Men er det relevant, at vedkommende ikke får stillingen, hvis han tidligere er straffet for besiddelse af hash eller for værtshusslagsmål?

'Hvad har betydning for jobbet?
Man har gennem årene forsøgt at finde en egnet model med Straffeattesten i stil med helbredsoplysningsloven. Her er det kun lovligt at bede om sygdomsoplysninger, der har væsentlig betydning for det job, man skal udføre.

Fra fagbevægelsens side ønsker man en straffeattest i stil med helbredsoplysningsloven. Den skal kun indeholde straffe, der er relevant i forhold til det job, man skal udføre.

Problemet er jo, at det er arbejdsgiverens pligt til at lede og fordele arbejdet. Han vil gerne ansætte en pålidelig medarbejder, som han kan stole på.

Det skal være lettere for småforbrydere
Den ny regering vil halvere den periode, hvor mindre lovovertrædelser figurerer på en straffeattest. Man siger, at det er for at gøre det lettere for småforbrydere at komme på ret køl igen. Det vil sige, at for eksempel butikstyveri kun skal figurere på straffeattesten i et år.

Butikstyveri kan være en belastning
Butikstyveri er noget som politiet ikke prioritere ret højt. Det må for eksempel butiksejere og hans medarbejdere ofte selv tage sig af. Og for medarbejdere kan det ofte være en stor psykisk belastning.

Det handler om balance
Det handler om en balance om at ødelægge ens fremtid og få en praktikplads.
Men hvornår er en forbrydelse grov? Hvem skal bedømme det? Og hvad er relevant i forhold til den stilling, en person skal tiltræde?

I foråret havde 882.000 danskere ifølge Berlingske Tidende en plet på straffeattesten.

Dansk Erhverv ikke begejstret
I Dansk Erhverv er man meget skeptiske over for at forkorte pletperioden på straffeattesten. Her siger man: 

  • Der kommer flere og flere kriminelle gengangere og det er de allerfleste, for hvem det betyder noget, om deres attest er plettet i et eller to eller tre år. Tværtimod vil der, når anmærkningen kun er et år, være en forøget risiko for, at for mange gengangere bliver ansat og udsætter arbejdsgivere for tyverier, der kunne være undgået.

Hvornår får man en plet?
Og det er straffens karakter, der bestemmer, hvor længe en plet figurer på straffeattesten: 

  • Ubetinget straf – fem år 
  • Foranstaltning i stedet for straf (for eksempel på grund af sindssyge) – fem år 
  • Betinget dom – tre år 
  • Tiltalefrafald med vilkår (for eksempel samfundstjeneste) – to år 
  • Bøde – to år 
  • Det er kun overtrædelse af straffeloven og særloven om narkotika, der optræder på straffeattesten. 
  • Siden april er unge under 18 år sluppet for en plet på straffeattesten i førstegangs - tilfælde af mindre grov kriminalitet som eksempelvis butikstyveri.

Hvad mener Handelsforeningens medlemmer?
Hvad mener vore medlemmer? Skal man antage folk med en plettet straffeattest? I sådanne tilfælde, hvilken erfaring har I med det? Du er velkommen med kommentarer. Vi har spurgt et par af medlemmerne af Nørrebro Handelsforening: 

  • Hvis en person begår butikstyveri, så kan vedkommende ikke kende forskel på dit og mit, så vil jeg aldrig antage vedkommende 
  • Jeg bruger aldrig straffeattesten. Hvis en person i en ansættelsessamtale virker tiltalende og besidder de faglige krav, jeg forventer, så er det ikke nødvendig at se straffeattesten. 
  • Der er sorte får overalt. Vi havde håndværkere i kælderen. Ugen efter havde en af dem forsøgt at bryde gennem vores væg. Det viste sig at vedkommende havde en meget farverig straffeattest. 
  • Folk, der har begået et sidespring, skal have en chance i livet.

Samfundstjeneste er vejen frem
Ifølge en ny rapport fra Justitsministeriet falder dømte sjældnere tilbage i kriminalitet, hvis de undgår fængsel. Samfundstjeneste vinder frem også ved grovere forbrydelser.

I sådanne tilfælde afsoner de dømte deres straf på offentlige institutioner som biblioteker, centralkøkkener og daghøjskoler.

Det er en interessant konklusion i forbindelse med denne rapport. Ophavsmanden til rapporten, Christian Klement fra Justitsministeriets Forskningskontor siger således til dagbladet Politiken: 

  • Ud fra en kriminalpræventiv synsvinkel, er det således ikke umiddelbart noget, der tyder på, at man bør være særlig forsigtig med at anvende samfundstjeneste over for personer, der er dømt for vold, røveri, narkotikakriminalitet eller sædelighedsforbrydelser.

Det er fortsat tyveri og berigelsesforbrydelser der er de absolutte kerneområder for samfundstjeneste. Man skal retfærdigvis også tage hensyn til retsfølelsen.

Hvad er samfundstjeneste? 

  • Samfundstjeneste betyder, at den dømte skal arbejde for en offentlig eller almennyttig institution og udføre en opgave, der ellers ikke vil blive gjort. 
  • Omfanget er mindst 30 og højst 240 timers arbejde, der skal afvikles inden for to år og i den dømtes fritid. 
  • Den dømte kan blive boende hjemme og passe sit sædvanlige arbejde. 
  • Omkring 4.000 dømmes hvert år til samfundstjeneste, der også kan erstatte den sidste del af en ubetinget fængselsstraf. De fleste er straffet for berigelseskriminalitet eller f.eks. spirituskørsel. Men en ikke ubetydelig del er dømt for vold, røveri og narkotika.

Bruges straffeattesten for meget?
Arbejdsgivere bliver beskyldt for at se alt for meget på straffeattesten. Det hindrer mange i at få et job. Er den beskyldning rigtig? Hvad mener du?

Læs også artiklen: Hvor er politiet?


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16