Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandlen gik samlet frem med 2% i august

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen,HD, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefron 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT vedr. januar-august baseret på de nyeste værdiindeks (kroner) for brancher
fra Danmarks Statistik for årets første 8 måneder sammenholdt med de samme 8 måneder sidste år - bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Detailhandlen gik samlet frem med 2% i august
og i årets første 8 måneder: januar-august frem med 0,8%

Højdespringere januar-august blev dyrehandlere med en vækst på 14,4%, lædervarer med 13,8 og cykelhandlere med +12,0%. Bundskrabere blev stofforretninger med en tilbagegang på 30,3% og frugt- og grøntforretninger med en tilbagegang på 30,1%

BIi`r det til en bedre gave-jul i år ????

A u g u s t
Den samlede detailhandel oplevede i august en fremgang på 2%. Dog en ringere ringere udvikling end prisudviklingen på omkring +3%. Sidste år i august var der 0-vækst i butikkernes kasseapparater.

I august i år oplevede købmænd og døgnkiosker en fremgang på 2%, supermarkeder 0-vækst, discount, +9% og anden detailhandel fra ikke specialiserede forretninger (herunder varehuse og stormagasiner) minus 3%.

For de 7 specialbrancher med fødevarer blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 1% – holdt nede af en tilbagegang for frugt- og grønt på 26%, fiskehandlere med 0-vækst, bagere på -4%. Slagtere oplevede i august en fremgang på 2%.

For de 30 specialbrancher med udvalgsvarer m.v. blev det til en gennemsnitlig brancheudvikling på 0-vækst – bedst gik det for detailhandel med elektriske husholdningsapparater med +26%, dårligst gik det for butikker med stoffer, garn, broderier m.v. med en tilbagegang på 27%

Årets første 8 måneder: Januar-august:

Den samlede detailhandel gik i de første 8 måneder frem med 0,8% set i forhold til de samme 8 måneder sidste år. En fremgang langt under prisstigningerne i samme periode på omkring 3%.

For supermarkeder og varehuse m.v. i årets første 8 mdr.
blev det for de 4 branchergrupper: Købmænd og døgnkiosker til +0,8%, supermarkeder til –1,3%, discount til +9,0% og anden detailhandel fra ikke specialiserede forretninger (herunder varehuse og stormagasiner) til –2,3%. I årets første 9 måneder steg forbrugerpriserne for “Fødevarer og ikke alkoholiske drikke” som månedsgennemsnit med 3,6%

For de 7 specialbrancher med fødevarer i årets første 8 mdr.
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 4,8%. Bedst gik det for gruppen: “Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger” med en vækst på +13,1%. Dårligst gik det for frugt- og grøntforretninger med en tilbagegang på -30,1%, fiskehandlere tilbage med –13,2%, bagere med –7,3%. Slagtere klarede skærene med en beskeden fremgang på 1,0%.

Kampen om kunderne i dagligvaresektoren er gået hårdt ud over specialforretningerne med fødevarer. Og det bliver med måske fortsat forbrugsopbremsning og mere søndagsåbent hos stordetailhandlen værre endnu med mange butiksophør til følge blandt specialbutikker med fødevarer, kiosker, købmænd og brugser.

For de 30 øvrige specialbrancher med udvalgsvarer i årets første 8 mdr.
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på –1,6%. Bedst gik det for dyrehandlere med +14,4%, lædervarer med +13,8% og cykelhandlere med +12,0%. Dårligst for detailhandel med “kjolestoffer, garn, broderier m.v.” med en tilbagegang på 30,3% mod en vækst sidste år for hele året på 21,9%.

6 ud af 41 brancher med en fremgang på over 8%

1. Dyrehandlere +14,4%
2. Lædervareforretninger +13,8%
3. Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger +13,1%
4. Cykelhandlere 11,0%
5. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +10,4%
6. Discount (fødevarer) +9,0%

9 ud af 41 brancher med en tilbagegang på over 10%
(21 ud af de 41 brancher havde tilbagegang)

1. Detailhandel med kjolestoffer, garn og broderier m.v. -30,3%
2. Frugt- og grøntforretninger -30,1%
3. Blomsterforretninger og plantecentre -17,3%
4. Detailhandel med musik- og videooptagelser -15,6%
5. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil -15,5%
6. Fiskehandlere –13,7%
7. Detailhandel med andrer varer i.a.n. -11,1%
8. Forhandlere af musikinstrumenter -10,8%
9. Fotoforretninger -10,2%

Bli`r det til en bedre GAVE-JUL i år???
Får vi et veritabelt storcenter- og kæde-hundeslagsmål om julehandlen???

Det politiske hundeslagsmål har sat forbruget skakmat. Detailhandlen risikerer at komme skidt ud af året. Et spørgsmål om det overhovedet er til at redde julehandlen. Og dermed redde 1.000-vis af butikker fra butiksdøden næste år. Nervøsitet for, at den nye regering taber detailhandlen på gulvet resten af året, vil givet sætte et veritabelt og uhørt kæde- og center-hundeslagsmål igang om julehandlen.

Der er stor usikkerhed hos forbrugerne. De har holdt igen. Sparet op. Køb og smid-væk æraen er død uanset stigende opsparing i mange familier. De senere års julehandel har været en spare-jul. Mange familier kan godt give sig selv en bedre gave-jul i år. Tør de det, er det store spørgsmål for detailhandlen. Økonomisk er der intet til hinder herfor i mange familier. Dertil henter øget genbrug og internethandel også omsætning fra de fysiske butikker.

Det bliver en lang sej fælles kamp for os alle at skabe ny tillid til og genoprette Danmark som velfærdssamfund og dermed ny vækst i detailhandlen. Evner nutidens politiske ledere – det nye folketing – at være i front hermed ???? Det tvivler mange forståeligt på lige nu.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16