Ny kaos truer for pendlerne. Færre togsæt, flere skal stå op og flere forsinkelser. For mange lappeløsninger i infrastrukturen. Toilet – og bremseproblemer giver totalstop for IC – 4. DSB's økonomi bløder. En ”metaltræt” bro skaber store problemer. Havnetunnel er fuldstændig glemt. Man prioriterer lappeløsninger som på Nørrebrogade. En elektrificering frem for betalingsring vil give støre besparelser og bedre forhold for pendlerne. Men der var ikke politisk vilje til en løsning. I Sønderjylland truer togkaos, der kan forplante sig til hele landet.
Johnny kommer for sent
Atter engang møder Johnny for sent på arbejde . Og atter engang giver han trafikforsinkelser skylden. Hans kollegaer er også godt trætte af det. De må ind til Johnny dukker op tage en ekstra tørn.
Det mobile samfund
Tilliden til fremtidens mobile samfund er for alvor rystet. Årtiers manglende vedligeholdelse og investeringer i infrastruktur og materiel, viser nu for alvor sine følger.
Man skulle så tro, at de kloge lagde andre investeringer til side, så man kan få trafikken på skinner. Men ak nej, betalingsringen til 8 milliarder kroner skal presses igennem. Har man overhovedet materiel nok til at kunne klare tilgangen af kunder?
Hvordan vil man overhovedet kunne skaffe materiel til at klare efterspørgslen i hovedstaden?
DSB planlægger, at fordoble passagerantallet frem til 2013.
Næste år skal DSB tilbagelevere 52 af 112 lejede dobbelt – dækkervogne. Denne aftale har DSB forlænget.
En ”metaltræt” bro
For DSB er situationen efterhånden et mareridt. En bro, der slår revner, og en masse strandede tog, der må parkere unødvendig på Lolland. Busser må sendes i lange strækninger til stor frustration for pendlerne.
Men 28 togvogne og 6 lokomotiver kørte meget langsom over den metaltrætte Storstrømsbro. Denne bro har langsom fået lov til at forfalde.
Ny kaos
Men det bliver endnu værre. Pladsreservationer er aflyst. Det skandaleombruste IC – 4 Tog er nu taget fuldstændig af skinnerne. Kaos er startet. Forsinkelser og pladsmangel vil følge. Med stor sandsynlighed vil Johnny atter komme for sent. Før var det plads til 200 i et togsæt, nu bliver det kun 140.
Ic – 4 købet har endnu engang vist sig, at være en alvorlig bommert.
Toiletter og bremseklodser
Og juletravlheden står lige for døren. Men Havarikommissionen skal have arbejdsro. IC – 4 vil ikke bremse. Det har man konstateret i mindst to tilfælde. For et par uger siden, fandt man ud af, at man ikke kunne bruge toiletterne i frostvejr. En undersøgelse vil kunne tage et halvt år.
De groveste fejl kan opsummeres:
- Koblingsprocessen mellem togsættene er upålidelige, og DSB kan derfor ikke kunnet sætte sammenkoblede IC4 – togsæt i drift
- Fodtrinene skydes ikke korrekt ud, og kan hænge fast på perron - kanten
- Varme - , køle -, og ventilationsanlægget skal opdateres. Der er problemer med kulde.
- Nedbrud i kompressorer
- Svigt i batteriladere
- Problemer med togets gear, som kan forhindre drift gennem Storebælts – tunnelen.
Mange nedbrud
IC – 4 togene kører kun i gennemsnittet omkring 2.000 kilometer i gennemsnit mellem nedbrud. Til sammenligning havde de gamle IC – 3 tog en holdbarhed på 25.000 kilomter i gennemsnit.
Ingen returret
Hvorfor returnerede man ikke bare de ubrugelige IC 4 – tog. Ja den mulighed afskrev man sig fra, ved at få togene leveret ti halv pris. Så skulle man selv gøre dem færdige. Man havde da forliget blev indgået fundet 750 fejl.
Glemt er det også, at DSB hænger på 23 IC – 2 tog. Prisen på disse er 750 millioner kroner. De første togsæt af denne type skulle være blevet leveret i 2003. DSB har ikke modtaget en eneste af denne type. De tekniske eksperter vender tommelfingeren ned for denne type tog. Det er IC – 4's lillebror, som skulle være endnu værre end storebror.
Skal ikke skrottes
Analyseinstituttet Atkins anbefalede i oktober, at togene ikke blev skrottet. Man skulle udbedre de tekniske problemer, blandt andet ved at ansætte 100 ekstra mekanikere på DSB's værksteder.
Jydske strækninger – prøveklud
De jyske togstrækninger skulle være prøveklud for IC – 4 togene. Og hvis de ikke kører skal ældre MR – Tog på skinnerne. Det betyder yderligere tid. I det jyske er man trætte af DSB. Her mener mange, at Deutsche Bundesbahn skal overtage driften.
Som bekendt bestilte DSB i 2000 83 stk. IC – 4 tog til fem milliarder kroner. Alle tog blev forventet leveret og i drift i 2006. I dag kører ikke et eneste IC – 4 tog.
Regionsformand for Region Syd Carl Holst er træt af DSB:
- DSB har haft 11 år til at få IC 4 – togene til at køre. Den opgave magter de ikke. Derfor kan vi lige så godt tage konsekvensen og udlicitere togdriften mellem Esbjerg og Aarhus med det samme.
- Borgerne i Jylland er ligeglade med, om det er et offentligt eller privat selskab, de kører med. Bare togene er tidssvarende og kører til tiden.
Vil have godtgørelse
Nu vil Johnny og de andre pendlere ikke finde sig i det mere. De vil have økonomisk kompensation for, at IC 4 – problemer konstant fører til forsinkelser og aflysninger.
Leverandør har det ikke godt
Måske havde det været en ide, hvis nu DSB havde beholdt de gamle dieseltog, ind til man var sikker på at IC 4 – togene kunne køre.
Man skulle tro, at det hviler en forbandelse over IC – 4. Den italienske koncern Finmeccania, der ejer IC – 4 leverandøren AnsaldoBreda har tabt 5,88 milliarder kroner på den primære drift. En af årsagerne er netop IC – 4.
Økonomi bløder
Også DSB`s økonomi bløder. Koncernen skal inden for de næste tre år forbedre deres økonomi med 1 milliard kroner. Ud over effektiviseringer, som skal nedbringe omkostningerne, så skal statsbanerne også sikre flere indtægter fra et stigende antal kunder og forbedret økonomistyring.
Det ser ud til at være en umulig opgave.
En god godtgørelse
DSB savner penge. Trods dette, får den tidligere direktør et gyldent håndtryk af de større. Han var kun på posten i 85 dage. Det fik han 1,8 millioner kroner for. Ud over det har han fået 900.000 kr. skriver ekstrabladet.dk
Nu søger DSB igen en direktør med ret så attraktive fratrædelsesgodtgørelser.
Har rustet sig til vinteren
Sidste år oplevede passagerer flere gange at propfyldte S- tog ikke kunne køre videre på grund af fastfrosne sporskiftere. Et døgnberedskab skal nu forhindre dette. DSB har ligeledes ombygget S – togene, så is og sne ikke kan løbe ind i togets elektriske systemer.
Tre ud af ti tog var forsinket juleaftensdag 2010. Og 10.000 passagerer søgte erstatning for forsinkelserne via DSB's Rejseforsikring.
Udgifter overhaler indtægter
DSB's udgifter har overhalet indtægterne. Det er især omkostningerne ved at fragte passagerer, der er steget. Ja disse omkostninger er steget med 11 pct. fra 2006 til 2010. De sidste fire – fem år har DSB brugt flere penge, end de har tjent.
En nedskrivning på 725 millioner kroner sidste år i kølvandet på DSB Firsts eksotiske eventyr i Sverige.
I de første ni måneder af 2011 har DSB et underskud på 509 millioner kroner. I samme periode sidste år havde koncernen et overskud på 194 millioner kroner.
Af halvårsregnskabet fremgik det ellers, at DSB ville komme ud med et samlet underskud på 125 – 150 millioner kroner.
Et lille lyspunkt er dog, at DSB har en stigning i passagertallet på 6 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Man mangler tog
Og statsministeren siger det helt klart, at IC – 4 igen skal på skinnerne, ellers mangler man tog. Hun opfatter de skandaleombruste tog som et arvestykke.
Foreløbig er togene taget ud af drift på ubestemt tid. Dette skyldes at et tog kørte over for rødt, fordi bremserne havde sat sig fast.
Endnu tættere
Og Johnny og de andre pendlere må stå endnu tidligere op, når de skal nå deres arbejde på Nørrebro. De skal heller ikke kunne forvente, at få arbejdet i togene. De skal nemlig stå op.
I regional - trafikken vil ældre toge blive indsat. Togsættene vil også blive forkortet. Derfor må passagerne vænne sig til, at stå endnu tættere sammen.
Og mange afgange er i det daglige aflyst. Det gælder bl.a. fire daglige Lyntogs – afgange fra København til landets næststørste by
Elektricificering giver besparelser
Debatten om elektrificering af hele jernbanenettet er blusset op igen. En elektrificering af strækningen fra København til Esbjerg, og fra København til Flensborg via Padborg vil kunne gøres færdig omkring 2015, og vil koste 1,2 milliarder kroner. Det ville kunne give betydelige besparelser og gavne miljøet.
Den politiske vilje manglede
Men der var ikke politisk vilje til at nå en aftale. Således var Venstre og Dansk Folkeparti ikke enig om finansieringen. Det samlede CO2 – udslip kunne reduceres.
Ministeren ville sætte dobbeltspor – arbejdet mellem Vamdrup og Vojens i bero og i stedet bruge pengene til elektricificeringen af det sidste stykke til Esbjerg.
Kaos i Sønderjylland
I 11. time har politikerne så fundet ud af, at en planlagt udvidelse af jernbanesporet mellem Vamdrup og Vojens i Sønderjylland vil skabe kaos de næste to år. Det gælder bl.a. for passagerer og gods fra hele Europa.
Man lukker for det der svarer til 450.000 lastbiler om året for hele Skandinavien. Det vil skabe endnu mere pres på vejnettet og skabe en voldsom forurening.
DSB siger nu, at arbejdet vil få store negative konsekvenser for økonomi og passagerantal.
Regeringen vil udskyde hele projektet indtil Femern – forbindelsen er en realitet. Ja og på den forbindelse havde man hvis lige glemt en bro til erstatning for den metaltrætte bro.
Utidssvarende dieseltog
Forskellige andre delstrækninger ville kunne etableres mellem 2018 og 2020. De vil så være uafhængige af fossile brændstoffer.
Men indtil da, må man køre med de utidssvarende dieseltog. Og det er ikke gratis, at få de skandaleombruste IC – 4 på skinnerne igen.
Lappeløsninger
Vi skal lige huske på, at der sker en masse omkring Nørreport. Det har vi tidligere beskrevet i andre artikler.
Politikerne prioritere Betalingsringen frem for en løsning af DSB – problematikken. Ligeledes prioritere de lappeløsninger som den på Nørrebrogade frem for at se det store perspektiv som en havnetunnel, der er kommet fuldstændig i glemmebogen.
Hvis du vil læse mere om infrastrukturen eller mangel på samme, Her er en samling af de nyeste artikler – se under arkiv:
- Betalingsring skal hastes igennem
- Ikke plads til biler
- Mere om den Røde Mur
- Den nye Bymur
- Betalingsring – dengang
- Betalingsring – ikke grøn nok
- Bussluse under Højbanen
- Flere P – pladser i København
- Giver Betalingsringen bedre kollektiv trafik?
- Gør man det rigtige ved Trafikken?
- Hvad med Pendlerne?
- Hvad sker der med P – Pladserne?
- København – cyklernes paradis
- Myldretid
- Nye eventyr på cykelstien
- Skal Nørrebrogade være bilfri?
|
