Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebrogades indvielse

Har været et sandt forhindringsløb. Handelsforeningen skulle holde sin mund, ellers fik man ingen informationer. 85 pct. af bilister havde et ærinde. Omsætningsnedgang skyldes udelukkende krisen. Handelsforeningen kunne dokumentere stor tilbagegang i prøveperioden. Handelsforeningens undersøgelse blev kaldt manipulerende og misvisende. Kommunens undersøgelse startede 14 dage efter prøveperiodens igangsættelse. Streamers blev ulovlig fjernet. Manglende information og dårlig planlægning forstærkede nedgangen i omsætningen

De brede cykelstier 

  • Hvorfor skal cykelstierne være så brede, at man både kan lette og lande?

Ja sådan sagde en blomsterhandler efter indvielsen af af den indre del af Nørrebrogade. Nørrebro Lokaludvalg og Københavns Kommune havde sat alle sejl til, for at gøre indvielsen så festlig som mulig.

Taget hensyn til handelslivets ønsker!
Lokaludvalgsformanden gav udtryk for, at man havde taget hensyn til handelslivets ønsker, og borgmesteren mente, at man havde gjort nogle erfaringer som man kunne overbringe, når man skulle i gang med anden del af Nørrebrogades renovering. Snart skal man i gang med de indledende drøftelser om planlægningen af Nørrebrogade fra Runddelen til Højbanen, som politikerne vil lukke med en bussluse.

Handelsforeningens erfaringer
Nørrebro Handelsforening hjælper lidt til med en liste over artikler, hvor Handelsforeningen har gjort sine erfaringer. Denne liste er for øvrigt sendt til Teknik – og Miljøforvaltningen.

Store ambitioner
Ambitionerne er at gøre Nørrebrogade til den mest cykelvenlige gade i Europa. Og det er nu så meget plads på cykelstien, at den sides redaktør ved flere lejligheder har mødt modkørende trafik. Ikke uden grund har nogle udnævnt Nørrebrogade til cyklisternes paradis.
To gange om dagen er det da også gang i cykelstien på Nørrebrogade.

Et sandt forhindringsløb
Ved indvielsen blev det ikke nævnt, at de handlende og deres kunder gennem tre år har været gennem gravkøer, støv, byggelarm, afspærringer, bussluser her og der. Det har til tider været et sandt forhindringsløb. Og det har kunnet mærkes i omsætningen. Mange butikker er bukket under. Medarbejdere er blevet fyret, og nogle butikker er simpelthen flyttet fra bydelen.

Nye trafikhindringer
Kunder er blevet trætte af, at skulle møde nye trafikhindringer hver gang, de har besøgt Nørrebro. Mange har derfor valgt andre bydele til at gøre deres indkøb.

Det er krisen, der har kostet omsætning!
Men politikerne mener ikke, at det er deres renovering af Nørrebrogade, der har kostet omsætning. De tillægger hele omsætningstabet, krisen i samfundet. Men hvordan, var det egentlig? Har man taget så meget hensyn til handelslivet, som det blev sagt ved indvielsen?

En ny type forretninger
Snart vil der indfinde sig en ny type forretninger, som kan drive forretninger til de ændrede forhold. Det samme vil komme til at gælde for Ydre Nørrebro, når man går i gang her.

Masser af negativitet
Fra starten blev der opstillet tre modeller, hvordan Nørrebrogade kunne inddeles. Nørrebro Handelsforening mødte optimistisk frem med foreningens synspunkter til møder på Nørrebro i 2007. Men man man blev mødt af masser af negativitet.

  • I har ikke ændret synspunkt de sidste 15 år 
  • I går jo ind for forurening 
  • I tænker slet ikke på lokalbefolkningen

Hold jeres mund
Under de indledende møde fik repræsentanterne fra Nørrebro Handelsforening at vide, at man skulle lade være med at udtale sig offentlig om trafikforsøget, for ellers kunne det måske være, at man fremover ikke fik alle relevante oplysninger.
Det var klart fra starten, at tilhængere af et bilfrit Nørrebro var overrepræsenteret.

Åbenbart ikke behov for konsekvensanalyse
Allerede fra starten ønskede man en konsekvensanalyse for detailhandelen. Men det syntes hovedparten var noget pjat.

Man anerkendte ikke, at Nørrebrogade var en trafikgade og egentlig udgjorde et indkøbscenter.

Helikopterperspektiv
Foreningen mente ikke, at en lappeløsning på Nørrebrogade havde den store miljømæssige virkning. Man burde i stedet betragte København ud fra et helikopterperspektiv. En samlet trafikmæssig infrastruktur i København ville have en meget mere gavnlig virkning.

Forsøgsperiode i den bedste periode
Politikerne havde besluttet sig, for at lave en forsøgsperiode på tre måneder, oktober, november og december. Det var i butikkernes mest indbringende periode, hvor mange butikker skulle indtjene mellem en tredjedel og halvdelen af årets omsætning.

85 pct. havde ærinde i bydelen
I 2008 startede Nørrebro Handelsforening en underskriftsindsamling. Mod de videre planer. Den gennemkørende trafik var faktisk kun 15 pct. Det var et tal Københavns Kommune selv var kommet frem til. Det vil sige, at de 85 pct. af bilisterne havde et ærinde i bydelen.
Men politikerne ville have begrænset den samlede trafik mede 50 pct.

Turde ikke lægge blanketter frem
Fra handelsforeningens side påpegede man, at det ikke kun ville ramme butiksejere, men også håndværkere, transportfirmaer, taxaer, kunder og bydelens egne beboere.

Mange butiksejere turde ikke, at ligge blanketterne mod politikernes planer frem. Visse organisationer havde advaret mod, at man ville boykotte de butikker, der havde underskriftsindsamlingen liggende frit fremme.

Læse om nye tiltag i avisen
Selv om Nørrebro Handelsforening var med i diverse udvalg, måtte man læse i avisen, at Lokaludvalget var gået ind for en bussluse ved Nørrebrohallen.
I medierne kunne man nu også læse, at politikerne havde besluttet sig for en plan 4, som overhovedet ikke havde været diskuteret. Politiet havde været imod, at man helt spærrede Nørrebrogade. De brugte faktisk de samme argumenter, som Nørrebro Handelsforening brugte.

Beskyldt for at være fjendtlig
Under en stor konference på Rådhuset blev foreningen atter engang beskyldt for at være fjendtlig over for bedre miljø.

God besparelse
Det passede Movia fint, at fremkommeligheden blev bedre. De skar samtidig ned på trafikken med 10 – 20 pct. for at spare. Men det skrev medierne ikke så meget om. De skrev kun om, at Movia havde forbedret fremkommeligheden med 10 pct. Men det gjorde kun ved at nedlægge et par stoppesteder.

Evaluering en farce
Evalueringen af det tre måneders forsøg var nærmest en farce. Man var begyndt 14 dage efter, at forsøget var iværksat. I Borgerrepræsentationen havde man ikke tid til at vente på det forventede resultat. Man iværksatte tiltag, inden evalueringen var færdig. Man gik desuden ind for Plan 4 inden denne var offentlig tilgængelig.

Stemme via SMS
På Runddelen stod elever fra DTU og lavede samtaler med cyklister. Via mobiltelefon og via sms kunne man afgive sin stemme, for eller imod trafikforsøg. Dette indgik så i den samlede vurdering.

Guide skabte forvirring
I medierne kunne man læse, at forsøget på Nørrebrogade blev sammenlignet med Strøget, hvilket er helt hen i vejret.
Københavns Kommune havde fået den gode ide, at fremstille et kort/guide til Nørrebros kunder. Men ak den blev hurtig forældet og skabte snarere forvirring, da politikerne konstant ændrede de trafikale regler.

Cyklen er kommet for at blive
Skiltningen var i mange måneder særdeles forvirrende.
Man må sige, at politikerne havde fået medierne på deres side. Konstant blev Nørrebro Handelsforening angrebet. Man kunne bl.a. i diverse medier læse: 

  • Overvægtige forretningsfolk på Nørrebrogade kæmper for at nå morgenmødet

Og man refererede Klaus Bondam: 

  • Ja jeg er godt klar over, at bilen er kommet for at blive, men ved du var, det er cyklen også.

Varer skulle leveres på Christania – cykler
Det var vitterlig politikere og folk på Nørrebro, der troede på, at man kunne få sine vare leveret på Christania – cykler. Man anerkendte overhovedet ikke behovet for den nødvendige trafik

De kører ikke bare igennem
Og følgende udtalelse fra politikere blev også gengivet i medierne: 

  • Det er et underligt argument, at de biler, der kører gennem Nørrebro, skulle være dem, der bragte handelen med sig. De har jo ikke engang noget sted, at parkere. De kører jo bare igennem.

Det skyldes krisen
Det var jo så bare det, de ikke gjorde. At det nu er lykkedes at begrænse trafikken med langt over 50 pct., og det faktum at mange butikker i mellemtiden er lukket, samt at de resterende har mistet omsætning, for ikke politikerne til at rynke på næsen. 

  • Det skyldes krisen

Manipulerende og misvisende
Det var også alle disse mærkelige argumenter, der fik Nørrebro Handelsforening til at gennemføre deres egen undersøgelse. Samtidig indkaldte man til krisemøde på Københavns Rådhus.
Undersøgelsen viste, at de fleste butikker havde haft en tilbagegang på 15 – 20 pct. Et par havde en tilbagegang på 50 pct.

Mange politikere, medier og organisationer kaldte undersøgelsen for manipulerende og misvisende. Og det til trods for, at der var indhentet statistiske undersøgelser mange steder fra. Det var sågar politikere, der påstod at undersøgelsen ikke var repræsentativ, da kun 75 butikker deltog.
Det virkede mildt sagt forbavsende med en sådan udtalelse, da kun 11 butikker i alt havde deltaget i kommunens egen undersøgelse.

Kommunens konklusion
Krisemøde på Københavns Rådhus samlede 75 butikker fra Nørrebro. Kun 5 af disse butikker havde været med i kommunens undersøgelse. Her oplyste de om markant omsætningsnedgang.

I kommunens undersøgelse var konklusionen: 

  • En del erhvervsdrivende mener, at omsætningen er faldet i forsøgsperioden, men det er ikke målt, hvor meget det er faldet. Det evt. fald kan være meget lille og uden betydning 
  • Et oplevet fald kan være som følge af finanskrisen.

Dette viser vel hvor selvmodsigende undersøgelsen var. Man konstatere, at man ikke har målt omsætningen. Man konkluderer så, at en evt. omsætningsnedgang er meget lille. Og så for at helgardere sig, ja så er det finanskrisens skyld.

Politikerne misforstod mere eller mindre bevidst tallene fra Nørrebro Handelsforenings egen undersøgelse. Ja de påstod sågar, at de ikke måtte se tallene. Man havde fra foreningens side gjort det klart, at man måtte bevæge sig ud af fra Rådhuset og ud til Nørrebro for at se tallene.

Uheldige episoder
Nørrebro Handelsforening har gentagende gange påpeget uheldige episoder. Således har flere detailhandlere klaget over, at skraldebiler holder og spærrer i læssezonerne. Når butiksindehaverne kommer i deres private biler og læser varer, ja så vanker der ofte en bøde. Det var ikke hensigten.

Fra foreningens side fik man nogle få indrømmelser. Foreningens ide med bussluse ved Dronning Louises Bro blev også afvist.

Var det lukket eller........
Gennem hele forløbet har kommunikationen været så dårlig at kunder udefra havde fået det indtryk at Nørrebrogade havde været helt lukket.

Dokumentarudsendelse
Flere gange gav Nørrebro Handelsforening høringssvar med konstruktive forslag. Fra fire andre handelsforeninger fik man opbakning. Foreningen medvirkede i radio – og TV – udsendelser. Det blev blandt andet til dokumentarudsendelse i DR 2 om demokrati eller mangel på samme.

Besøg af overborgmesteren
På et tidspunkt havde man besøg af overborgmester Ritt Bjerregaard, der ved selvsyn kunne se hvad lukningen af Nørrebrogade havde forvoldt af skader. Foreningen mente, at deres argumenter burde vægtes bedre.

Forsøg blev gjort permanent
Uanfægtet juridiske advarsler fortsatte man efter forsøgsperioden og gjorde forsøget permanent. Det fik så politikere til at udbryde: 

  • For at Handelsforeningen skal have noget ud af forsøget skal de omstille sig til en ny kundegruppe – cyklisterne.

Udvandring i protest
Kommunen havde indkaldt til et møde på Kapelvej. Det udviklede sig kaotisk. Et flertal af butikker følte at kommunen talte ned til dem. De følte at embedsmænd dikterede, hvad de skulle. Ca. 80 personer udvandrede i protest.

Fjernelse af streamers
Nørrebro Handelsforening fik fremstillet 300 gule streamers, som blev sat på Nørrebrogades vinduer. 

  • Denne butik er lukningstruet på grund af trafikomlægning på Nørrebrogade.

Disse streamers blev dog ved en nøje planlagt aktion fjernet af miljø – aktivister, der ikke ville anerkende demokratiets spilleregler. Og politiet fandt ingen grundlagt til at undersøge sagen.

Ophørsudsalg
Dagbladet Politiken har udnævnt Nørrebrogade til en ferinschmeckergade. I sig selv er det jo rosende. Men sandheden er nok en anden. For på daværende tidspunkt var der 12 tomme butikker fra Runddelen til søerne. Yderligere tre butikker bekendtgjorde, at de holdt ophørsudsalg.

Næste afdeling
Og nu skal der nedsættes grupper, der skal diskutere den næste face på Nørrebrogade. Den, der går fra Runddelen til Højbanen. Og det bliver uden de to frontkæmpere fra Nørrebro Handelsforening, som forsøgte at gøre foreningens synspunkter gældende på Indre Nørrebro - Johnny Beyer og Uwe Brodersen.

Givet er, at der skal etableres en bussluse ved Højbanen. Herved skærer man så Nørrebros opland over.

Dårlig planlægning og information
Man må så håbe, at kommunen har lært, at dårlig information og planlægning ikke er vejen frem. Mange medlemmer har oplevet dette under arbejdet på Indre Nørrebro. Lad os nøjes med at nævne to eksempler.

En detailhandler oplever pludselig, at de uden varsel bliver gravet foran sin butik. Da man er færdig efterlader man et stort hul. Forespørgsler fra detailhandleren forbliver ubesvaret. Først efter en uge, vender arbejderne til bage.

En fredag eftermiddag bliver det ringet til planlæggeren af Nørrebro Handelsforenings Loppemarked, at man bliver nødt til at aflyse arrangementet om lørdagen, og hvis man ikke fulgte orden ville tilladelsen blive inddraget resten af sæsonen. Årsagen skulle angivelig være, at ellers ville busserne ikke køre.
Man fik dog i sidste øjeblik afværget dette.

Diverse anlægsarbejder foregik kaotisk. Der var ingen informationer at få. Trafikken blev under denne periode afviklet kaotisk.

Utilfredshed
Under etableringen af første del af den såkaldte lukning af Nørrebrogade arbejde nogle bestyrelsesmedlemmerne i Nørrebro Handelsforening nærmest i døgndrift. Men det kunne ikke aflæses i medlemstilgangen. Tværtimod. Nogle meldte sig ud i protes, de mente ikke at Handelsforeningen havde gjort nok. En anden del opsagde deres medlemskab, da de blev nødt til at lukke butikken.

Glæde
Glædelig var det så, at et enkelt medlem tilbød at betale alle ekstra omkostninger som tabt arbejdsfortjeneste m.m.

Se dette var en anden historie i forbindelse med indvielsen af Ny Nørrebrogade

Find flere artikler
Artikler til belysning af Nørrebro Handelsforenings holdning til trafikforsøg og trafikdæmpende foranstaltninger.
Dette er artikler på Nørrebro Handelsforenings hjemmeside www.norrebro.dk . Brug søgefunktionen og find frem til artiklen. Brug også ordet Trafikforsøg eller Nørrebrogade. De seneste artikler er nævnt først. 

  • Bedre Information ønskes 
  • Bussluse under Højbanen 
  • Gør man det rigtige ved Trafikken? 
  • Ophørsudsalg på Nørrebrogade 
  • Nørrebros mangfoldige handelsliv 
  • Hvad sker der med København? 
  • Fremtidens Nørrebrogade 
  • Får vi normale forhold på Nørrebrogade 
  • Bliver Nørrebrogade forårsklar? 
  • Nørrebro Handelsforening 2.høringssvar vedr. trafikforsøget på Nørrebro 
  • Derfor bliver Nørrebrogade aldrig Gl. Kongevej? 
  • Politikerne taler da med os 
  • Nørrebro og Finanskrisen (2009) 
  • Kvælertag på Nørrebrogades butiksliv 
  • Butiksfolk på Nørrebro: Nu kan det være nok (presseinfo) 
  • Mød op til idemøde om Nørrebrogades fremtid 
  • De holder ikke, hvad de lover 
  • Butikker lukker om ørerne af os 
  • Lokaludvalget og Trafikforsøget 
  • Utroværdig og maniplurende 
  • Hvad sker der med Nørrebrogade? 
  • Svar på tiltale 
  • Man skalter og vralter med andres eksistens – grundlag 
  • Åben mail til Københavns Borgerrepræsentation 
  • Besøg af Overborgmesteren 
  • Fælles presseinformation fra Handelsforeningerne i Brokvarterne 
  • 300 protest – streamers ulovligt fjernet 
  • For det er på Nørrebro, det foregår 
  • Høringssvar vedr. trafikforsøget på Nørrebrogade 
  • Dialog om Nørrebrogade (TV – indslag) 
  • Agenda 21, Læs tallene rigtig 
  • Trafikforsøgets evaluering – er den demokratisk? 
  • Agenda 21 – hold jer til fakta 
  • Nørrebrogade – en hån mod demokratiet 
  • Nørrebrogade er blevet et makværk 
  • Protest – streamer 
  • Krisemøde på Københavns Rådhus 
  • Pressemddellelse fra Pia Allerslev 
  • Indsigelse mod Trafikbegrænsning 
  • Nørrebro Lokaludvalg vil lave høring om Nørrebrogade – i 2009 
  • Nørrebrogades mangfoldighed er i fare – Presseinformation fra Nørrebro handelsforening 
  • Detailhandelen på Nørrebro mister omsætning 
  • Skal Nørrebrogade miste sin mangfoldighed? 
  • Åbent brev fra Anette Wegener til Klaus Bondam 
  • Åbent brev fra Nørrebro Apotek til Klaus Bondam 
  • Robin Hood levede ikke forgæves 
  • Teknik - og Miljøborgmester Klaus Bondam – åbent brev 
  • Underskrifter mod Trafikforsøg 
  • Kære politikere 
  •  …...af Nørrebrogade skaber modstand bland Nørrebros butiksejere 
  • Kaos på Nørrebro 
  • Presseinfo: Nørrebrogade starter underskriftsindsamling mod lukning af Nørrebrogade 
  • Følgebrev til virksomheder om underskriftsindsamling 
  • Nørrebros detailhandel har betalt nok.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16