Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nyt fra Metroselskabet – April 2012

  
Andrea Jørgensen bringer de sidste nyheder fra byggepladserne på Nørrebro. I Haraldagde er nogle af hoveddørene til beboelsesejendomme lukket. Og ved Nørrebros Runddel arbejdes der med et Åbent Hus arrangement. Ved Nørrebroparken er en del kunstværker sat op. Der er også lavet flere vinduer i hegnet. Her har entreprenøren også fået dispensation til udvidet arbejdstid.

Nørrebroparken
I Nørrebroparken bliver der fortsat arbejdet på de afstivede vægge til tunnelskakten. I forbindelse med dette arbejde har entreprenøren, CMT fået dispensation til udvidet arbejdstid frem til slutningen af maj måned. Det betyder, at den normale arbejdstid er udvidet en time i hverdagene., så nu arbejdes der fra kl. 7.00 til 19.00 samt om lørdagen fra kl. 8.00 til 17.00. Entreprenøren har samtidig indført en række lyddæmpende tiltag i forbindelse med lørdagsarbejdet, hvilket blandt andet omfatter ekstra støjskærme og støjdæmpende arbejdstelte til en række svejseopgaver.

Der er stor aktivitet uden for byggepladsen, hvor adskillige nye kunstværker er kommet op på byggepladshegnet i løbet af de seneste måneder. I februar måned blev der lavet vinduer i hegnet ved Nordbanegade samt i Hillerødgade, så det er lettere at følge med i, hvad der foregår på byggepladsen.

Nuuk Plads
Støbningen af de afstivede vægge er i fuld gang. Boringerne op mod Rantzausgade er ved at være over, og maskinerne vil nu flytte over til arealet foran Landsarkivet.

De kommende måneder er der en del aktivitet uden for byggepladsen, da der skal foretages en række reinfiltrationsboringer (link til Metro – artikel). Reinfiltrationsbrøndene bruges til at tilbageføre det grundvand, som pumpes bort fra byggepladsen ved Nuuk Plads. På den måde bliver grundvandsstanden sikret. Boringerne betyder samtidig, at enkelte parkeringspladser inddrages 1 – 2 uger, mens boringerne foregår.

Nørrebros Runddel
På Nørrebros Runddel er støbningen af de afstivede vægge også i gang. I slutningen af april bliver området omkring Nørrebros Runddel berørt af reinfiltrationsboringer. Perioden for boringer bliver udmeldt med opslag på hjemmesiden www.m.dk

Metroselskabet samarbejder i øjeblikket med entreprenøren CMT, om at holde et Åben Byggeplads – arrangement på Nørrebros Runddel inden sommerferien. Arrangementet vil blive annonceret på www.m.dk/cityringen

Skjolds Plads
I midten af april startede opsætningen af træpladehegnet, som vil omkranse byggepladsen i byggeperioden. I den forbindelse er hoveddørene til Haraldsgade 1, 2, 3, 4, og 7 blevet afspærret, og beboerne skal i stedet benytte alternative indgangsdøre, der er lavet i baggårdene.

Metroselskaberne holder informationsmøde for naboerne til Skjolds Plads samt andre interesserede onsdag den 18. april kl. 18.30 hos naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tilmelding ikke nødvendig og alle er velkommen.

Nørrebro Station
I midten af marts måne blev arealet ved Nørrebro station overdraget til entreprenøren, CMT. Opsætningen af det midlertidige trådhegn starter på basargrunden i midten af april og senere følger trådhegnet ved Folmer Bendtsens Plads


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16