Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En Politistation på Nørrebro

Nørrebro Handelsforening har utallige gange efterlyst en politistation. Man mener, at det var en forhastet beslutning bare at fjerne stationen. Normalt er det roligt. Men hurtig kan der opstå en nervøs stemning. Det gik senest ud over fire jyder, hvoraf den ene svævede i livsfare. Men skal forskruede kriminelle fortsat sætte dagsordenen på Nørrebro? Kan en politistation forhindre dette? Og den nye station skal ligge i Hermodsgade.

En formands udtalelser

  • Efter nærpolitistationen på Nørrebrogade blev lukket for et halvt år siden, er det væsentlig færre betjente på Nørrebro. Hvis man ser en betjent på gaden om ugen, skal man være heldig. 
  • Politiet har efterfølgende hældt fire liter vand ud af ørerne og sagt, at de skam patruljerer lige så meget på Nørrebrogade, som de har gjort før, men det passer ikke. 
  • Vi har før beklaget os over, at vi ikke længere har en lokal politistation.
  • Det var en rigtig dårlig og forhastet beslutning, at lukke den lokale politistation.
  • Så er det rigtig godt, hvis vi får en. Det har en forebyggende effekt. Ikke mindst med de fikspunkter, som vi har Mjølnerparken og Blågårds Plads.

Sådan udtalte formanden for Nørrebro Handelsforening, Hans Mejlshede efter at fire jyder forvildede sig ud til Blågårds – kvarteret for efterfølgende at blive overfaldet af 10 – 12 Nørrebro – borgere.

Til tider nervøs stemning
Det brutale overfald fandt sted ved Folkets Park, tæt ved Blågårds Plads, som er arnested for den berygtede gadebande af samme navn.

Normalt er der fred og ro på hele Nørrebro. Men der kan hurtig opstå en nervøs stemning. Således er der flere gange været tilfælde af overfald omkring Folkets Park. En gang imellem sker der noget, meget hurtigt.

I nattens muld og mørke forsvandt politistationen fra Nørrebro. Alle undrede sig. Men etaten skulle spare, så de gik sammen med kollegaerne på Østerbro. Men kriminaliteten og utrygheden er væsentlig større på Nørrebro.

Station på Hermodsgade
Længe efter, at Østerbro Avis kunne offentliggøre, at den nye politistation på Nørrebro kommer til at ligge på Hermodsgade ved Harladsgade, er den resterende del af medierne blevet opmærksom på, at politistationen på Østerbro skal flytte.

På det nye sted, skulle der være plads til alle og der er fornuftige lokaler. Fra starten har det været meningen, at sammenlægningen på Østerbro kun var en midlertidig løsning.
Politiet har været på udkig efter lokaler, der kunne rumme mellem 35 og 50 politifolk, deriblandt efterforskningsfolk, lokalbetjente, politielever og kriminalpræventive medarbejdere.
Der skal være plads til at låse politikøretøjer og grej inde.

Og nu har avisen.dk fundet adressen. Det er Hermodsgade 3, der ligger mellem Jagtvej og Bispebjerg Station. Indflytningen sker i august eller september.

Den nye politistation får adresse i et nybyggeri i tre plan. Supermarkedskæden Fakta slår dørene op for en butik i stueetagen. Og politiet rykker ind på første og anden sal, der måler knap 800 kvadratmeter.

Man kan sige, at stationen kommer til at ligge langt fra Nørrebros brændpunkter.
Den nye station skal dække områderne, Ryparken, Frihavnen, Svanemøllen, Indre Østerbro, den Grønne Trekant, Hothers Plads, Skt. Hans Torv, Blågårds Plads og Nørrebroparken.

Din Betjent skal være synlig
Man har fra politiets side gang i projektet Din Betjent. Og dette projekt går blandt andet ud på, at hver betjent er ansvarlig for et område i bydelen. Her skal han så lære lokalbefolkningen at kende. Og det som man efterlyser på Nørrebro, at være synlig i gadebilledet.

Utryghed
Og det bliver lidt af en udfordring at styre Nørrebro – rødderne. Især må man forvente, at politiets indsats bliver forstærket omkring Mjølnerparken og Blågården. Men der er også andre områder på Nørrebro, hvor befolkningen føler sig utrygge.

Et stigende antal butikstyverier
De handlende på Nørrebro føler desuden, at der er et stigende antal butikstyverier og – røverier. Ja og så er Nørrebrogade det sted i Danmark, hvor der bliver udøvet flest gaderøverier.

Kæmpe social indsats
Måske er det Politiets P.R. Afdeling, der i forbindelse med stigende utryghed har givet anledning til at komme med meldingen for at skabe mere tryghed.
Men politiets tilstedeværelse gør det jo ikke i sig selv.

Der bliver lavet et kæmpe socialindsats rundt omkring i bydelen. Hot Spot og meget mere, som vi tidligere har beskæftiget os med her på siden.
Men er situationen på Nørrebro blevet bedre?

Venstre utilfreds
Venstres retsordfører Karsten Lauritsen er i hvert fald ikke tilfreds med forholdene. Han mener, at politidirektør Johan Reimann bevidst holder sine betjente fra at patruljere i tilstrækkeligt omfang på Nørrebro. 

  • Der hersker lovløshed på Nørrebro og Københavns Politi lader alligevel være med at patruljere særlig meget i bydelen. Når der er en anden retstilstand på Nørrebro end i resten af landet, sender det et signal til forbryderne om, at de får længere snor end andre steder og bare kan begå flere forbrydelser. Det er er fuldstændig uacceptabelt for det fører til situationer, som den vi så i lørdags, hvor fire uskyldige jyder blev knivoverfaldet på Nørrebro, efter at de vare faret vild i deres bil.

Når betjente opererer i visse områder af Nørrebro skal det være en back up. Det kan godt forsinke en politiindsats.

Justitsministeren har fuld tillid til politiet
Justitsministeren mener dog, at Venstres angreb er skudt helt ved siden af. Han har fuld tillid til Københavns Politis ledelse.

Partifælder utilfredse
Men det ser ikke ud til at alle hans partifæller deler samme opfattelse. Således siger Lars Aslan Rasmussen, som har boet hele sit liv i bydelen, og som sidder i Borgerrepræsentationen: 

  • En lokal politistation vil være en permanent løsning, som skaber tryghed og løser mange af Nørrebros store problemer med kriminalitet.

Og hans partifælde Kim Christensen, der er formand for Lokaludvalget: 

  • Vi vil ikke acceptere, at vores parker og pladser overtages af forskruede kriminelle

vis du vil læse mere om Politiet på Nørrebro her på siden – Læs (brug søgefunktionen):

  • Overfald kunne ikke anmeldes 
  • Nørrebro uroligheder dræner ”Politikassen” 
  • Er Nørrebro ”en krigszone” 
  • Politiet: ”Vi prioriterer” 
  • Nørrebro – fra Røverier til fest” 
  • Nørrebro Nærpoliti bliver styrket 
  • I gamle dage havde vi Bent 
  • Fokus på bandekonflikten 
  • Nørrebro – for journalister og jyder 
  • Bål, brand og stenkast på Nørrebro 
  • Bandevolden præger omsætningen på Nørrebro 
  • Bandekrig på Nørrebro 
  • Hot Spot Nørrebro 
  • Hærværk og graffiti på Nørrebro 
  • Butikstyveri – og hvad så? 
  • Nørrebro – den 18. maj 1993 
  • Stop terroren på Nørrebro 
  • Nørrebro i gas og knippelsuppe 
  • Gadekrig på Nørrebro 
  • Goddag, det er Politiet 
  • Kommer Politiet?

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16