Regeringen har fremlagt sit store trafikforlig for en milliard kroner. Der er mange gode ting i den. De værdig trængende får alle en lille smule. Men det er et spørgsmål, om det forbedrer miljøet og trængselsproblemerne. Ogder sker en masse på Nørrebro. Handelsforeningen kunne godt tænke sig gratis cykelstativer foran butikkerne. Men i dag skal man betale afgifter for dette. Foreningen håber, at detailhandlere ville blande sig i debatte. Håbet er, at debatten bliver mindre egoistisk, og minder om at der skal være plads til ”Den Nødvendige Trafik”.
Regeringsgrundlaget
Ifølge regeringsgrundlaget skulle betalingsringen:
- reducere biltrafikken sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer
- reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden.
Kommission skal aflevere katalog
Hovedstadens trængsels problemer er parkeret i en kommission. I januar 2013 skal man aflevere et katalog med fordele og ulemper med forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet. I august 2013 skal kommissionen aflevere et forslag til samlet strategi. Vi må da så håbe, at detailhandelen har haft indflydelse.
Vi holder for rødt
Man kunne jo så fortælle kommissionen, at danskerne spilder masser af tid, benzin og penge ved at holde for rødt. Lyssignalerne i København fungerer ikke optimalt. De er slet ikke koordineret eller indstillet korrekt. Mange steder er de defekte og umoderne.
En optimering af lyskryds koster. Og de penge har man ikke.
Sammenlæg den kollektive trafik
havde man bare lidt indflydelse kunne man fortælle kommissionen, at det ville være en god ide, at samle den kollektive trafik i et selskab. Godt nok bruger man 21 milliarder kr. til en ny Metrocityring. Men den får kun biltrafikken til at falde med 2 pct.
Hvad sker der i trafikken?
Vi skal kigge på den nye trafikaftale. Hvad betyder den? Skal man nu ikke mere holde i kø på cykelstien? Får vore kunder lettere ved at finde rundt på Nørrebro? Hvad sker der i trafikken?
Udfordringer for detailhandelen på Nørrebro
Hvis vi kigger på Nørrebro i fremtiden vil der ske store forandringer. Og inden disse forandringer er færdige, vil det medføre store udfordringer for detailhandelen. Selv om Nørrebro Handelsforening gang på gang bliver beskyldt for at gå imod forbedring af miljøet, må vi atter engang påpege, at dele af detailhandelen er meget afhængig af, at kunder kan køre til butikken.
Den nødvendige trafik er vigtig
Man skal fra kommunens side heller ikke ignorere behovet for den nødvendige trafik. Her er det tale om fremkommeligheden for varelevering og for håndværkere m.m. Hvis den bliver væsentlig forringet, så går det ud over konkurrencen. Det vil forstærke tilstrømningen til centrene.
Det bliver også spændende at vide, hvornår man begynder at prioritere godstrafikken. Butikker på Nørrebro skal kunne få varer uden forsinkelser og forringelser.
Detailhandelen skal søge indflydelse
Detailhandelen på Nørrebro må nødvendigvis søge, at få indflydelse på de beslutninger, der tages. Og det er et langt sejt træk, at få indflydelse. Men nu indkalder Nørrebro Lokaludvalg til et orienteringsmøde, tirsdag den 19. juni. Man starter godt nok kl. 17, hvor de fleste detailhandlere har travlt.
Det sker på Nørrebro i nærmeste fremtid
Blandt de udfordringer, der møder detailhandelen på Nørrebro er
- Fire Metrostation, der skal være færdige i 2018
- Fra Nørrebroparkens byggeplads forventes massiv lastbiltrafik
- Ved Nørrebro Station anlægges et Torv, hvordan og hvorledes vides ikke
- Lige i nærheden under højbanen forventes anlæggelse af en bussluse
- Den yderste del af Nørrebrogade omlægges til cykelgade
- Ved Farumgade anlægges et nyt butikscenter
- Mellem Blegdamsvej og Nørre allé anlægges en 17 – etagers bygning
- Omkring Nørrebrogade/Meinungsgade får vi et Empire Campus, Københavns Erhvervsakademi rykker ind med 1.500 elever.
Trængslen bliver næppe løst
Trængslen på Københavns gader bliver næppe løst med den nye trafikaftale. Aftalen er kun første hug mod de omfattende trængsels - problemer, der hersker.
Trafikeksperter vurderer, at hvis der er 10 skridt til målet, så har aftalen medført et halvt skridt.
Regeringens trafikplan
Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet enige om at nedsætte taksterne i den kollektive trafik med 500 millioner kroner årligt og afsætter 500 millioner kroner til investeringer af den kollektive trafik. Hovedelementerne er følgende:
- Det bliver 20 pct. billigere at tage toget/busserne mellem 11 – 13 og 18 – 7.00 på hverdage samt i weekenderne.
- Studerende på ungdomsuddannelserne skal punge ud med 330 kr. pr. måned for et hypercard, der kan transportere dem mellem hjem og uddannelse. For studerende på videregående uddannelser og andre i alderen 16 – 19 år er prisen 578 kroner
- Metroen kommer til at køre 20 pct. oftere
- Supercykelstier skal etableres i landets store byer
- Den kollektive trafik i yderområderne styrkes.
- Sporforbedringer skal forbedre rejsetiden
- Jernbanedriften skal baseres på el – drift i fremtiden. I første omgang elektrificeres strækningen København – Esbjerg og Esbjerg – Grænsen.
- IR 4 – togene skal indrettes, så de minder om IC – 3 togene
Huller dækkes i togdækningen
Der lukkes ifølge politikkerne nogle store huller i togdækningen ved at investere i nyt materiel og mere kapacitet, så stationer ikke springes over. Der vil også komme flere pladser. Flere byer får desuden letbaner.
Men man kunne godt have ønsket sig flere penge.
Billetpriser nedsættes i myldretiden
Aftalen betyder, at billetprisen uden for myldretiden nedsættes. Det sker for at lokke flere fra bil til kollektiv trafik. Men dette vil dog kun have begrænset effekt på belastningen i myldretiden. Det vil næsten ikke kunne mærkes på biltrafikken, mener en anden ekspert.
Der skal flyttes rigtig mange bilister over i den kollektive, før det kan mærkes på vejene.
En større miljøbelastning
Hvis man forbedrer den kollektive trafik, betyder det, at dem der i forvejen bruger den kollektive trafik, begynder at bruge den endnu mere. Men set i forhold til målsætningerne om et bedre miljø og mindre trængsel for biler, så rykker det ikke ret meget.
Mere kollektiv trafik er ikke nødvendigvis godt, fordi det er miljøbelastende. Hvis den ekstra kollektive trafik ikke kommer fra mindre biltrafik, så er det samlede regnestykke sådan set en større miljøbelastning.
Vil man mærke det?
Det er mange gode intentioner i aftalen. Man forsøger at fordele til alle værdig trængende. Og dem er der mange af på området. Spørgsmålet er, om man vil mærke det.
IC 4 kaster en skygge af sig
IC – 4 togene kaster sine skygger ind over alt. Man vil ikke give en krone til opgradering af togene, før man ved, om de kommer ud at køre.
Forligspartierne har aftalt en anden strategi, når der skal indkøbes materiel. Aftalen er genial. For der skal kun anskaffes velafprøvede tog, som allerede er i drift andre steder.
Man vil anskaffe 55 dobbeltdækkervogne for 660 millioner kroner.
Fart i pedalerne
Og så glæder en cyklist som undertegnede sig til mere cykelsupersti.
- Den betyder mere fart i pedalerne, ekstra service langs cykelstierne og højere sikkerhed på ruterne.
Cykelsuperstier er et sammenhængende net af cykelstier på tværs af kommunegrænserne, hvor det er høj fremkommelighed og god komfort. Vi skal kunne komme så hurtig frem som mulig med så få stop som muligt. Der skal etableres grønne bølger, hvor trafiksignalerne tilpasses cyklisternes fart.
Fodhviler, vandposter og toiletter
Der skal desuden være god belysning og ryddes for sne i vinterperioden, lige så hurtigt som hovedvejene. Det lykkedes i hvert fald ikke for nogle vintre siden. Her var det tydelig forskel på Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Som en ekstra service skal der være pumpestationer, fodhviler, vandposter og toiletter langs ruten.
26 cykelsuperstier i København
I Københavns Kommune håber man med dette initiativ, at forhøje antallet af cyklister med 30 pct.
Og så har man planer om hele 26 cykelsuperstier i kommunen. Håbet er så om en af dem kommer til at gå fra Nørrebro til Østerbro. Her er det sandelig problemer med at lægge sig i overhalingsbanen. Der er stor risiko, at når det er mørkt, at lande i et hul.
20 ansatte gør cyklisternes liv sødere
Forleden undrede det en journalist fra Berliner Zeitung, at der i Københavns Kommune er ansat 20 mennesker kun for at gøre livet sødt for cyklister.
Lav da en kampagne
Man skulle så tro, at nogle af de 20 ansatte kunne lave en kampagne, så vi fik en bedre cykelkultur i København. Cyklister ved ikke, at de skal give tegn. De ved ikke, at de skal trække ind igen, når de har overhalet. De kender ikke reglerne ved busstoppesteder. De ved ikke, at de ikke må køre på fortove og cykelstier.
Overborgmestren tror på mindre trængsel
Overborgmesteren forventer mindre trængsel på de københavnske veje. Han er sikker på at nu vil man kunne lokke bilister over i tog.
Handelsforening vil have gratis cykelstativer
I Nørrebro Handelsforening håber man, at tonen bliver mindre egoistisk, når det drejer sig om planlægningen af trafikforholdene på Ydre Nørrebro.
Man har fra foreningens side allerede stillet forslag om, at der burde etableres gratis cykelstativer foran butikkerne. Det er sådan i dag, at butikkerne skal betale en afgift for at måtte gøre det.
Foreningen mener, at der må kunne udvikles et nyt smart design inden for cykelstativer. Det kunne måske være en ide for en af produktionsskolerne eller tekniske skoler.
Hvad med statistikken?
Balladen om at begrænse bilernes adgang til Nørrebro og de københavnske gader er bygget på otte år gamle tal. Trængslen i byen har kommunen delvis skabt. Analysen bygger på en række fejlkilder.
I Indre København er trafikken ligefrem faldet siden 1970.
Selvskabt trængsel
Masser af reparationer, Metrobyggeri og dårlig indstillede trafiklys skaber trængsel. Det er ofte en selvskabt plage. Og det faktum, at kommunen har begrænset trafikken på Nørrebrogade, skaber trængsel andre steder.
Nye skatter til bilejere
Og så benytter politikerne skattereformen til at pålægge de i forvejen hårdt plagede bilister til at betale endnu mere. Man beskatter bilejerne med en ekstra milliard kroner. De lægges oven i de 43 milliarder kr. som de i forvejen betaler.
Regeringen har også planer om at hæve miljøtillægget på firmabiler med 50 pct. og forhøje udligningsafgiften på dieseldrevne person – og varebiler.
Men meldingen er vel fuldt på højde med det som nogle partier går ind for:
- Det skal være dyrt og besværligt at tage bilen. Det handler om at turde. Hvis man vil ændre folks adfærd, skal det gøre ondt på nogen. Det er også derfor vi har et skattesystem og det er også den vej, man skal gå, når det handler om de grønne løsninger (Nina Thomsen til politiken.dk)
Hvis du vil læse mere:
Denne side indeholder over 60 artikler om Trafik, infrastruktur eller mangel på samme. |
