Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er Nørrebros mangfoldighed i fare?

Igen engang bliver Nørrebros mangfoldighed diskuteret. Den er i fare lige så længe journalisterne har den såkaldte Nørrebro – knap monteret. Mangfoldighed handler om tolerance og respekt for andres meninger. På Nørrebro er der masser af borgerinitiativer og god karma på cykelstien. Men hvad hjælper det, når gaden er tømt for biler, og butikkerne lukker. Det farverige Nørrebro var engang mere farverig. Heldigvis er der stadig initiativrige og farverige mennesker i bydelen.

Hvor er skudvesterne
En række konfirmander fra Varnæs syd for Aabenraa skulle besøge Anna Kirke på Nørrebro. Da de kom til Hovedbanegården spurgte en del af konfirmanderne deres lærere, hvor det kontor var, hvor de skulle hente de skudsikre veste.

Den specielle Nørrebro – knap
I det jyske er Nørrebro indbegrebet på ballade, skyderier, rockerkrig, bål og brand. Medierne har sikkert med deres specielle Nørrebro – knap været med til at forstærke denne opfattelse.

Mangfoldighedens bydel
Og balladen omkring Nørrebrogades trafik og butikslukninger har også skadet Nørrebros omdømme som Mangfoldighedens bydel.

Masser af borgerinitiativer
Til gengæld har flere borgerinitiativer været med til at skabe det modsatte indtryk. Senest i forbindelse med afpresninger i restaurations – miljøet. Her har lokalmiljøet i den grad bakket op omkring uretfærdigheder. Kampen om de grønne områder i De Gamles By og kampen for frilægning af Ladegårdsåen, bevarelse af Sjællandsgades Badeanstalt er også nogle af de lokale initiativer.

Dagen efter hver alvorlig episode indtager Nørrebro – borger gaden. Det er med til at understrege, at borgerne ikke vil finde sig i at deres bydel skal blive udsat for vold.
Journalisterne fortsætter
Kriminaliteten på Nørrebro er faldende, men det mærker man ikke i medierne. Her pustes begivenheder, der finder sted, stadig op. Nørrebro – knappen er bestemt ikke forsvundet fra journalisternes computere.

Utrygge steder
Sandheden er, at der stadig er utrygge steder på Nørrebro. Og det er Blågårds Plads og Folkets Park.

Nørrebros befolkningssammensætning
Tager vi befolkningssammensætningen på Nørrebro, ja så finder vi nogle få højtlønnede. Vi finder cirka en femte del indvandrere eller som det hedder meget fint, af en anden etnisk herkomst end dansk. I Nordvest og på Nørrebro har vi nok en af de største grupper i København med lavindkomst.

På Nørrebro bor der usædvanlig mange unge studerende, hvis indkomst nok heller ikke er blandt de højeste.

Stort og varieret bydel af noget
Hvad betyder ordet Mangfoldighed. Slår man op i en ordbog, ja så står der Stort og varieret antal af noget.

Her finder du hele verden
Per Pallesen, der engang var direktør på Nørrebros Teater definerede det på en meget smart måde: 

  • Har du ikke råd til at tage til udlandet, så tag en tur ned gennem Nørrebro, her finder du hele verden.

Et farverigt Nørrebro
Vi forsøgte jo netop i Nørrebro Handelsforening at sælge aktier i et Farverigt Nørrebro. Men det måtte vi ikke.

Smag på verden
Et godt eksempel på mangfoldighed er netop den årlige mangfoldighedsfestival Smag Verden på Nørrebro.

Inflation i begrebet mangfoldighed
Men nu skal man så lige passe på, at det ikke går inflation i begrebet mangfoldighed. Butikslivet på Nørrebro er ikke nær så mangfoldigt, som det har været. Bevares, der er kommet en masse ny restauranter, spisehuse m.m. Og Jægersborggade er et godt eksempel på en mangfoldig handelsgade. Men også disse trendy erhvervsvirksomheder skal kæmpe hårdt.

Er det mangfoldigt at ødelægge bydelens egenart ?
Er det mangfoldigt at lukke veje? Er det mangfoldigt at ødelægge en bydels egenart ved at strømlinje den?

Mangfoldighed handler om virkelighedsopfattelse 
På Nørrebro og i Nordvest findes nogle af de største koncentrationer af arbejdsløse. Unge mennesker bliver lokket med penge for at holde vagt omkring Blågårds Plads. Pludselig er de involveret i bandekonflikter. Det er bestemt ikke mangfoldigt.

God karma på cykelstien
God karma på cykelstierne, og bilfri gader til skade for de handlende, er det mangfoldigt?

Respekt over for andres meninger
Husk lige, at mangfoldighed også handler om tolerance og respekt for andres meninger. Man behøver ikke at være enige med dem.

Mangfoldighed er bestemt ikke ved at true ekspedienten med – Vi ved, hvor du bor.

Mangfoldighed handler også om at besøge Tingbjerg og Mjølnerparken. 

  • Men er Nørrebros mangfoldighed i virkeligheden ved at forlade bydelen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16