Har vi et godt erhvervsklima?

Ja det mener politikerne. Man har frembragt 77 ideer til at forbedre det administrative og til at fremme sagsbehandlingen. Men spørger man erhvervslivet, så ser det ikke så godt ud. Således er der bøvl med at komme af med affald. Og ved Nørreport er erhvervslivet utilfreds med kommunens information. Den lavere takst i den kollektive trafik får ingen betydning. Havnetunnellen er skubbet bagud. Og så må vi ikke håbe at Trængsels - kommissionen fremkommer med de samme tåbelige ideer som lukning af Nørrebrogade. I farezonen er Østerbrogade og Amagerbrogade.

Tidskrævende
Har vi et godt erhvervsklima i kommunen?
Nogle vil sikkert sige nej. Der er alt for meget unødvendigt bureaukrati. Således er det også, når man skal af med affald. Rykkere, gebyrer og nye krav. Små erhvervsdrivende skal bruge en masse unødvendig tid på administration.
Det kan være uhyggelig bøvlet at skulle håndtere kommunens bøvlede krav.
Skal man aflevere ting på genbrugspladserne og kommer med industriaffald, skal man gennem en meget indviklet og tidskrævende procedure.

Ingen information
Og butikkerne ved Ny Nørreport er rasende. De kan ikke få, at vide, hvordan det går med byggeplanerne. På grund af byggerod bliver kunderne væk. Her er manglende kommunikation fra kommunens side årsag til masser af frustrationer.
Således vidste Københavns Kommune ikke noget om Bane Danmarks byggeplaner.

Er København en vækstmotor?
71 pct. af de virksomheder, der begyndte i København i 2001 eksisterer ikke mere i begyndelsen af 2012. Dette placerer Københavns Kommune på en syvende plads over kommuner med flest lukkede virksomheder.
Kun seks kommuner har klaret sig dårligere ifølge tal fra Experians erhvervsdatabase.

Problemet er bare, at det i København var flest, der forsøgte sig. I forhold til de andre regioner klarede Region Hovedstaden sig også dårlig. Fra 2001 til 2012 var der kun 32 procent af virksomhederne, som overlevede.

OECD understregede for et par år siden, at hovedstadens erhvervsliv er afgørende for Danmarks muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Hver gang, der skabes 100 arbejdspladser i København, skabes der 20 i resten af landet, vurderer OECD.

Der er beskæftigelse i en virksomhed
Jo der er da sket noget. I DI´s årlige måling af erhvervsklima er København rykket fra en plads som nr. 80 til plads 71.
Men skatter, afgifter og gebyrer plus langsom sagsbehandling hæmmer stadig væksten.
Egentlig burde kommunen fokusere meget mere på virksomheder, vækst og beskæftigelse.

77 ideer til forbedring
Vi skrev for noget tid siden , om Københavns Kommunes initiativ Copenhagen Business Task Force. Her blev der forslået 77 ideer. Og mange af disse er ført ud i livet til forbedring af erhvervslivets klima.

Ikke lovende for butikssektoren
Men for butikssektoren i kommunen ser det ikke så lovende ud. Og det er ikke kun internet og finanskriser, der er skyld i dette. Det skyldes kommunens trafikpolitik. Og her burde man måske lytte lidt mere til erhvervslivet.
Som det ser ud nu, glæder centrene sig over kommunens politik. De får serveret kunder på et sølvfad. Her er der masser af p – pladser.

Og kigger man på de københavnske politikeres ideer, så mener de, at strøggader er løsningen på detailhandelens problemer. Der skal gøres mere plads til buspassagerer, cyklister og gående.
Politikerne mener, at det er bilisterne, der tager i centrene, mens det er cyklister og gående, der handler lokalt. Tallene fra Nørrebro viser, at denne tankegang er forkert. Men nu bliver næste skridt Amagerbrogade, Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade.
Falder på halen for centre
Landet over, er det de sidste 30 år blevet opført mere end 300 storcentre. 15 nye er på vej og 15 står til at blive udvidet. Politikerne tror, at de har fundet de vise sten. Samtidig regulere de almindelige før så blomstrende handelsgader.

I USA er befolkningen ved at være trætte af storcentre. 2.000 såkaldte shopping malls står i dag tomme derover. Men i Danmark bygges der bare løs.

Bydele ligner hinanden
Alle byer i Danmark kommer til at ligne hinanden. Og i København kommer de forskellige bydele også til at ligne hinanden. De bliver strømlinet og mister deres egenart.
Og så bør politikerne også holde sig til fakta. I dag foregår 14 pct. af al detailhandel over Internet. Inden for de næste ti år, vil 50 pct. foregå over Internet.

Kære københavnske politikere, hvis I fortsætter, så kommer også København til at ligne en mellemstor butik i Sverige. Så er der kun grillkiosker og pizzarier tilbage.
Politikerne har glemt, at en fysisk butik er et stykke kultur. På Nørrebro kommer kunder stadig ind, giver udtryk for deres glæder og sorger. De butikker, der er tilbage fungerer også her som et socialt netværk

Hvem har 30 milliarder kr.?
Vi glædede os til i Nørrebro Handelsforening, at en havnetunnel var i vente. Men ingen har de 30 milliarder kroner, som det koster.
En havnetunnet vil gavne infrastrukturen i hovedstaden og absolut gavne erhvervslivet.

Forhåbentlig ikke tåbelige ideer
Betalingsringen blev opgivet og nu er Trængselskommissionen kommet frem til, at roadpricing er det bedste løsningsmodel. Men det skal være et nationalt projekt og ikke kun gælde for hovedstaden.
Det positive er, at man vil satse på en grøn bølge i justeringen af lyskurve. Men efter nytår kommer kommissionen med et idekatalog. Og forhåbentlig er det ikke de samme tåbelige ideer som lukning af Nørrebrogade.

Således er der planer i Københavns Kommune om lukning af Amagerbrogade og Østerbrogade. Her er man total ligeglade med de uheldige konsekvenser, som ændringerne har ført med sig for detailhandelen på Nørrebro.

Byggesags – gebyr
Kigger vi på byggesags – gebyrer, ja så er den mange gange større end i Odense. Også tidsmæssig tager det meget længere tid i København. Sådan noget fremmer ikke lige erhvervsklimaet.

Reelt bliver det ikke billigere?
Den kollektive trafik bliver trods mange mangler rost til skyerne. Og nu skulle det blive billigere, at køre med den. Men hvis du tager den til og fra arbejde, som politikerne foreslår, vil du nok ikke mærke de store forandringer i det daglige.
Reelt er det meget få danskere, der egentlig vil mærke en takstnedsættelse, som var bebudet af politikerne. Og den vigtigste aktør har store problemer. Dette belyser vi i en speciel artikel.

OK, hvis du vil møde ind i butikken før kl. 7, er der penge at spare. Ordningen vil nok ikke betyde det store for erhvervslivet.

Kære læsere – Vi ønsker et Godt Nytår , også for erhvervslivet – vi i Nørrebro Handelsforening er i gang igen.
Her på siden er der talrige artikler fra og om erhvervslivet i København – klik ind på arkivet.