Danmark har mistet en verdensrekord. Vi har nu ikke mere den højeste moms, men vi har de højeste forbrugspriser. En del detailhandlere var afhængige af en gode julehandel. Men forbrugertilliden er dalende. Lukkeloven rammer hårdere end antaget. Hvorfor forholder politikerne sig ikke til fakta, når det gælder udviklingen i detailhandelen? Læs den nyeste udvikling inden for detailhandelen. Og godt nytår til alle vore læsere.
Stærk iværksætter – gen hos Indvandrere
Indvandrere er ikke vokset op med den lønmodtagerkultur, som man nærmest får ind med modermælken i Danmark. Det ligger mere til dem, at skabe sin egen fremtid og blive selvforsørgende. Men det at oprette egen virksomhed, kan også være en nødløsning, fordi man er blevet arbejdsløs.
10,4 pct af ikke – vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse i Danmark er selvstændige. Den tilsvarende procentdel hos etniske danskere er 6,6 pct.
38 pct. er beskæftiget inden for hotel – og restaurationsbranchen. Afkastet er ikke særlig stort, og frafaldet stort.
Hver 10. frygter at blive fyret
Mange danskere frygter at blive fyret i 2013. En undersøgelse som Gallup har foretaget for Berlingske viser at 10 pct. i den adspurgtes hustand finder det meget sandsynligt eller overvejende sandsynligt at blive arbejdsløs i løbet af det kommende år.
Friske tal fra Danmarks Statistisk understøtter det dystre billede, idet danskerne forventer stigende arbejdsløshed.
Og disse ting påvirker også forbruget. Så lader folk være med at købe større ting.
Danskernes købelyst halter
Hver femte dansker frygter deres økonomiske råderum bliver forværret i 2013. Det viser en rundspørge som Epinion har lavet for DR. Det går ud over forbruget. Og så har vi gang i den onde cirkel, for manglende forbrug skaber øget arbejdsløshed.
Krisen har ramt Dansk økonomi
fra 2007 til 2011 er det danske BNP – bruttonationalprodukt faldet med 3,9 pct. Det er faldet mere end andre lande. Men stadig ser man Danmark som et godt land at investere i. Men privatforbruget er faldet med 2,7 pct. og investeringerne med hele 22,4 pct. Produktionen i industrien er faldet med 31 pct.
Lukkeloven rammer hårdere end forventet
Mange Fakta – og Netto – butikker giver den fuld skrue. De lukker først kl. 23 eller 24. I løbet af de næste fem år vil ca. 1.000 butikker inden for dagligvarehandelen lukke eller blive overtaget af en discountkæde. De små butikker har ikke mere søndagen og de sene åbningstider for sig selv, og det kan mærkes hårdere, end forventet.
Det vil gå hårdest ud over små købmænd og kioskejere, der er uden A – kasse og som skylder penge i deres butik.
Rekord – Jul på nettet
Dankortet blev brugt flittigt op til jul. Hele 343 millioner kroner blev det brugt mere end sidste år. Men en stor del af disse blev brugt for at handle på Nettet. Flere Net – butikker har haft en fremgang på 50 pct. Alt i alt regner branchen med at juleomsætningen på Nettet er steget med 20 pct.
Dan – Kort – rekord
Den 21. december slog Dankortforbruget rekord. 1,7 milliarder kroner købte vi for på en dag. Det er det største beløb nogensinde. Kortet blev brugt den ene dag 4,3 millioner gange.
De første 23 dage blev der omsat for mere end 25 milliarder kroner. Det giver en stigning på 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Fields udvider
Fields vil her til foråret sætte gang i en 8.000 kvadratmeter stor udvidelse af centret, der skal indeholde ikke mindre end ni store biograflærreder med omkring 1.500 sæder samt nye butikker.
Købmænd delte sig
Omkring 80 købmænd bliver i SuperBest, mens lige så mange går over i kæden Eurospar. Denne kæde bliver så på over 100 stykker. Nogle af SuperBest – butikkerne er tidligere gået over i Super Spar og Kiwi.
Coop omrokerer
15 mindre SuperBrugsen bliver i begyndelsen af 2013 omdannet til Fakta butikker. I Coop vil man dog ikke lave om på SuperBrugsen butikker.
Koncernen har også lukket to LokalBrugsen. Og man indrømmer, at flere lukninger er på vej. Prognoserne siger, at nærbutikkerne vil miste 30 pct. af omsætningen. Et udskilningsløb er i gang på grund af lukkeloven.
E – handelen af dagligvarer vil i 2025 udgøre 15 – 20 pct.
Lukkelov får Dagli'Brugsen til at sænke priserne
En række priser nedsættes kraftig i Dagli´Brugsen. Fjernelse af lukkeloven har været dyr for butikkerne. Derfor har butikkerne valgt at sænke priserne på 230 varer. Således sænkes prisen på leverpostej fra 12,95 kr. til nu 8,55 kr.
De lavere priser koster kæden et tocifret millionbeløb.
Kvickly lukker varehus
Dagligvarekæden Kvickly har valgt at lukke sit varehus i Rosengårdcentret. Varehuset er simpelthen for stort. Det har ikke været muligt at gøre varehuset mindre. 135 medarbejdere mister deres job.
Kunder har glemt reglerne
Efter julen er det store bytteræs i gang. Man forventer at danskerne bytter for 300 millioner kroner. Men adgangen til at bytte er ikke en ret, men en service. Det er vigtigt, at man har en bon med, eller at der sidder et byttemærke på varen. Og så skal gaven afleveres i samme stand, som da man fik den. Mærkerne må ikke være pillet af, og den skal selvfølgelig afleveres i original emballage.
Bytteret gælder kun til ombytning af andre varer. Som hovedregel byttes den til den oprindelige pris. Hvis varen imellem tiden er blevet nedsat til halv pris, kan kunden ikke kræve en vare ombyttet til to af den samme.
Alle disse regler, er det som om kunden har glemt.
Fup – butikker snyder danskerne
Mærkevarer lokker kunder til fup – butikker. Man kopierer simpelthen bestående netbutikker. Kunderne tror, at de får et godt produkt til særpris. Man får kundens betalingsoplysninger, men kunden får intet eller kom et meget dårligt kopi – produkt. Kunderne må simpelthen bruge deres kritiske sans.
Hvis en netbutik tilbyder mærkevarer til langt under prisen i de øvrige butikker, kan det være for godt til at være sandt.
Spis brød til
En analyse viser, at prisen på brød siden 2007 er steget langt mere i Danmark end i Sverige og Tyskland. Møllerierne, brødproducenterne og detailhandelen bedyrer ifølge Jyllands Posten, at det ikke er dem, der løber med den ekstra gevinst.
I 2009 undersøgte Konkurrencestyrelsen prisdannelserne på brød og konkluderede, at især supermarkeder og møllerier havde hævet avancerne.
Billigere varer efter nytår
En masse er blevet billigere. Det er fordi, at fedtafgiften er blevet afskaffet. Forbrugerrådet glæder sig over meldingen, men mener, at supermarkederne, discountbutikkerne og den øvrige dagligvarebranche bør kigge på råvarepriserne. Rådet mener ikke, at branchen er hurtige nok til at nedjustere priserne.
Hvorvidt priserne rent faktisk falder øre for øre, svarende til det ekstra, som fedtafgiften i sin tid tilføjede til priserne, er dog op til forbrugerne selv, at holde øje med. Forbrugerrådet har ikke selv mulighed for at kontrollere det.
Nye afgifter
De Samvirkende Købmænd kaldte fedtafgifterne for et misfoster. De var svære at administrere. Derfor blev de afskaffet. Ifølge Dansk Erhverv har de kostet 200 millioner kroner i administrative omkostninger i engros – og detailleddet.
Men nu har man så hævet afgifterne på øl, vin, sodavand, chokolade og slik. Så mon ikke grænsebutikkerne syd på, sender en venlig tanke til politikerne.
Forbrugere advares mod prisfinter
Forbrugerrådet advarer mod prisfinter. Men de forekommer nok ikke så hyppige i Danmark, som i udlandet. Således gennemførte Forbrugerombudsmanden i 2010 en stikprøvekontrol af 32 butikkers brug af tilbudspriser. Ud af 5.500 stikprøver fandt de kun 15 tilfælde, der var så slemme, at de blev anmeldt til politiet.
Aktive Forbrugere advarer især mod fire typer prisfinder:
- Produkter solgt i sampak med dyrere stykpris, end hvis du købte produktet enkeltvis.
- Produkter solgt til ”nedsat pris” selv om prisen har været sat ned så længe, at ingen kan huske, hvad normalprisen var.
- Produkter solgt til overpris i en kort periode, inden de blev solgt til ”nedsat pris”.
- Tilbudsvarer mærket med højere førpris, som varen aldrig har været solgt til .
Pizzeriaer med 19 sure Smileys
Et pizzeria på Vesterbro har fået 19 sure smileys på et år. Og det er blevet politianmeldt 15 gange. Alligevel fortsætter man som hidtil. Det har fået Dansk Folkeparti til at kalde fødevareminister Mette Gjerskov i samråd.
Afhængige af julehandelen
For store dele af detailhandelen er julehandelen alt afgørende. Man spejder nervøst efter indekstallene. Bankerne har skruet bissen på, så butikkerne må bevise, at de stadig kan. For nogle butikker var julen absolut den travleste periode. For andre var omsætningen ganske stille. Men hvem havde mest travlt. Vi har lavet en liste takket være beregninger fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv:
- Detailhandel med spil og legetøj
- Detailhandel med køkkenudstyr, glas porcelæn m.m.
- Detailhandel med musik – og videooptagelser
- Detailhandel med bøger
- Detailhandel med drikkevarer
- Lædervareforretninger
- Detailhandel med ure, smykker og guld – og sølvvarer
- Forhandlere af gaveartikler og brugskunst
- Radio – og Tv – forretninger
- Forhandlere af musikinstrumenter
- Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje
- Tøjforretninger
- Detailhandel med elektriske husholdningsartikler
- Boligtekstilforretninger
- Detailhandel med computere, ydre enheder og software
- Slagter og viktualieforretninger
- Forhandlere af sports – og campingudstyr
- Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger
- Fotoforretninger
- Detailhandel fra postordreforretninger
En nation af rabatjægere
Danskerne er blevet en nation af rabatjægere. Vi er vilde med Spar 20 pct. - Under halv pris – Uhørt billigt. 37 pct. fortæller, at de i dag køber flere varer og tjenester med rabat end for to år siden.
I fremtiden bliver der på nettet flere udsalgsevnets, mere lagerslag og maget mere udsalg. Folk står inde i en kædebutik og tjekker via deres mobil, hvad priser er på nettet. De bruger så denne pris til at presse personalet i den fysiske butik.
Men prisen kan også blive så lav, at det ikke er penge til at nyudvikle. I City2 i Taastrup planlægger man at åbne Danmarks største outlet – center med ikke mindre end 80 butikker klods op af det eksisterende storcenter. Man regner med, at det nye outlet – center får 1,8 millioner kunder det første år.
Online boomer hos Fleggaard
Antallet af online – ordrer vælter i stigende grad ind hos Fleggaard syd for grænsen. Man har nu mulighed for at købe Apples – produkter samt hvidevarer og elktronik. Men man har nu udvidet med legetøj, sportssko og fritidssko. Omsætningen er på et år steget med 40 pct.
Afgift skævvrider detailhandelen
De mindre butikker og specialforretningerne kommer til at betale dyrt for den nye afgift på tilbudsaviser. Det kan nemt komme til at flytte markedføringen fra en tilbudsavis til et andet sted.
Dette betyder en skævridning af detailhandelen. Og det er ikke dette detailhandelen har brug for i den nuværende situation.
Danmark har ikke mere højeste moms
Danmark har ikke verdensrekord i højeste moms. Vi er blevet overhalet af Ungarn med 27 pct. Men også Island er kommet stærk, og ligger nu på en anden plads med 25,5 pct. Men Danmark fastholder momsen på alle varer modsat de andre lande, bortset fra aviser. Ser vi på hitlisten med højeste moms, ser den således ud:
- Ungarn
- Island
- Danmark
- Norge
- Sverige
- Finland
- Grækenland
- Irland
- Polen
- Portugal
Vi har stadig de højeste forbrugspriser
En rekord er dog ikke slået, og det er forbrugspriserne. Vi ligger her i top med 44 pct. over EU's gennemsnitspriser. Kun i Norge og Schweiz kan man leve på ti de danske priser. Og det skyldes dyre distributions – udgifter.
Grunden til de høje danske priser tilskrives høje afgifter og lønninger. Og så efterlyses mere konkurrence i den danske detailhandel. Men det er nok ikke de butiksansattes lønninger, der vejer tungest.
Men siden finanskrisen satte i gang i 2008 er konkurrencen skærpet gevaldigt i detailbranchen. Omsætningsindekset er faldet fra 106 i 1008 helt ned til 92 i år.
Og fremtiden ser ikke lovende ud. Institut for Centerplanlægning forudser, at helt op til 40 pct. af udvalgsbutikkerne vil forsvinde inden 2020.
Inden for fødevarebranchen vokser de seks discountkæder konstant, mens almindelige supermarkeder og varehuse lider under krisen. Indtjeningen i detailhandelen er i dag rekordlav.
I stigende grad kører danskerne syd for grænsen. Dette er en stor udfordring for politikerne. Skal man stadig have et velfungerende butiksnet skal man finde penge til at nedbringe momsen, så klart er budskabet.
Kigger man på forbrugertilliden, ja så oplevede den også et dyk. I november var den på – 1,3 og i december helt nede på – 4,7 Det er endnu et hak i tuden på detailhandelen.
Med disse sørgelige kendsgerninger vil Johnny Beyer og Uwe Brodersen byde læsere velkommen til vores månedlige klumme her på siden. Hvornår mon de københavnske politikere begynder at forholde sig til disse kendsgerninger, som vi har beskrevet her, når de planlægger byens drift og infrastruktur. |
