I en krisetid er det åbenbart de svage, der bliver skudt på. Medierne fokusere på, at de ledige og kontanthjælpsmodtagere ikke gider at rejse sig fra sofaen. Samtidig skærpes jagten på de svage. Retssikkerheden sættes ud af spil, forvaltningsloven suspenderes og de svageste bliver endnu svagere. Staten aflønner 2,2 millioner mennesker. Vores velstand er truet. Uligheden vokser, men et flertal i den danske befolkning hilser en kontanthjælps – reform velkommen. Snart mister 17.000 – 23.000 deres dagpengeret. Og de får ikke alle automatisk kontanthjælp. Ikke alle unge sidder på sofaen. De har taget dobbeltuddannelse. Der er ingen arbejde.
De svages retssikkerhed overskrides
Vi bryster os af, at have verdens bedste sociallov. I Danmark er alle lige for loven. Men er det nu rigtig? Undertegnede vil vove den påstand, at sådan er det desværre ikke. I krisetider er det som om, at de svage skubbes endnu længere ud. I dag kan du sættes på gaden, uden at det er hjælp at hente. Og er du først havnet i en ond spiral, er der ingen til at samle dig op. Der er absolut ingen sikkerhedsnet. Forvaltningsloven overtrædes gang på gang, uden at nogen anfægter dette. De svages retssikkerhed overskrides ofte. Ingen vil se på deres sag. De er nederst i samfundets rangorden.
Du har en andelsbolig
Krisen har kostet Danmark 170.000 jobs, og er i dag er 160.000 arbejdsløse. Mange har søgt hundredvis af jobs. Samtaler på jobcentret har været resultatløs. Et brev til et møde ender hos naboen i ferien. Ens fagforening tror ikke på historien. Vedkommende bliver smidt ud. Ingen dagpenge. Heller ikke nogen kontanthjælp.
- Du ejer jo en andelsbolig
Men er det i grunden lovligt, at agere på den måde. Hvor er den ramtes retssikkerhed? Medierne har travlt med at håne de ledige og kontanthjælps – modtagerne. Særlig den nuværende krise, har fået denne hån til at vokse.
Og DR´s Aktion socialt bedrageri er med til at forstærke den nedladende holdning. Underklassen er et let offer. Hvorfor sparke til folk, der ligger ned?
Et flertal bakker op
Et flertal af danskere bakker regeringen op om deres kontanthjælps – reform. Grunden til dette er sikkert, at unge skal have uddannelse i stedet for kontanthjælp. Dette argument sælger godt.
Den langvarige krise betyder også, at danskerne fokusere på mådehold. Dette betyder, at man skal spare. Og her skal kontanthjælpsmodtagerne også bidrage. At medierne så også har tegnet et negativ billede af de svageste, betyder at regeringen har let ved at sælge deres reform.
Parallelt retssystem
Enlige mødre lever uansvarligt, får høje sociale ydelser, føder flere børn end de selv kan forsørge, og lever ikke op til middelklassens normer. Det er nogle af fordommene. Men de er skyldige end til det modsatte er bevist. Ja socialt bedrageri kaldes jo nærmest folkesport. Hele tiden forarges politikerne og sætter stramninger i gang lige som kontrollen med kontanthjælpsmodtagerne forstærkes. Kommunerne skal ikke bevise, de skal kun sandsynliggøre at man har fat i en skyldig. Man kan sige, at der nærmest køres et parallelt retssystem. Efterforskning og domfældelse uden retssikkerhed.
Ulovlig indhentede oplysninger bruges flittigt. Kontrolgrupper overskrider deres beføjelser uden konsekvenser. Men for den person, de observerede kan det få store konsekvenser. Ulovlig indsamlede observationer bliver ikke frasorteret i Ankestyrelsen. Man glemmer også, at fortælle om den enkeltes rettigheder.
Mange steder bliver der foretaget systematiske observationer af pensionerede politifolk. Igen er de svagestes retsstilling truet.
Danmark – et Stasi – land?
Skal man tro nogle politikere er Danmark en nation af anarkistiske skatteundragere og sociale bedragere. Vi laver alle sort arbejde og bevidst snyd med overførselsindkomster. Ja det er så galt at det offentlige ligefrem har indrettet hotline, så man kan anmelde hinanden. Tysk Tv omtalte Danmark som et andet Stasi – land.
Vi skal overholde lovgivningen
Selvfølgelig skal vi alle overholde lovgivningen. Hvert år udbetales mellem 5 og 12 milliarder kr. i ydelser til folk, der slet ikke burde have dem. Men nu skal man ikke tro alt hvad man ser i TV, eller læser i avisen. De 12 milliarder kr. beror på et skøn fra KMD. Og det er selvsamme firma, der leverer IT – værktøjer til at bekæmpe socialt bedrageri.
Staten forsørger 2,2 millioner
I løbet af 2013 runder antallet af offentligt forsørgede til 2,2 millioner. 322.000 er folkepensionister. Men tallet dækker også over personer på overførselsindkomster som dagpenge, efterløn og folkepension, ligesom der også er indregnet personer på skånejob og fleksjob. Antallet af personer i støttede job er på 100.000.
I 1970 var kun 800.000 aflønnet af det offentlige. Kan vores velfærdssamfund blive ved med at holde til dette? Det er også tankeværende, at de beskæftigede kun er i flertal i tre danske kommuner ud af 98. Det kan vores velfærdssamfund ikke holde til.
Hvis vi ser på tallene gældende for folk i den arbejdsdygtige alder, er dog kun godt 855.000 forsørgede og 2,8 millioner beskæftigede.
Flere svage
På tre år er gruppen af de svageste kontanthjælpsmodtagere vokset med 70 pct. De svage ledige er blevet dårligere og parkeres ofte på passiv forsørgelse end tidligere. 29.000 kontanthjælpsmodtagere har i dag så alvorlige problemer, at de hverken kan sendes i arbejde eller aktivering.
De sociale problemer bliver større og tungere.
Og gang på gang skal disse mennesker finde sig i at blive kaldt dovne.
Når en ledig ikke har haft job i længere tid, er man ilde stedt. Man rykker længere og længere og længere ned i matchgruppe.
Kommunerne kan se en fordel i, at placere den svageste på passiv forsørgelse for at spare penge. Det kan betale sig for en kommune, at placere en svag kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 3.
Efterladt på sofaen
De svageste kontanthjælpsmodtagere bliver efterladt på sofaen. De får mindre og mindre hjælp. Rund regnet bliver 40.000 efterladt på sofaen, uden at kommunen forsøger at hanke op i dem. Og dem, der ikke bliver aktiveret af jobcentrene risikere at glide længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. De får virkelig lov til at sejle deres egen sø. Kan det være rigtig?
Folk skal ikke gemmes i kasser
Kommunernes tilskud til ledige i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob er nemlig markant højere end tilskuddet til ledige i visse offentlige aktiveringstilbud.
Tidligere blev kontanthjælpsmodtagere delt i fem matchgrupper. Det burde være slut med at putte folk i kasser, og forsøge at hjælpe alle.
Klager over afgørelse vokser
Kommuner bruger bevidst ankesystemet, for at prøve, hvor lidt de kan spise borgerne af med. Retssikkerheden er i fare. Flere kommuner går bevidst efter underkanten, hvad de ifølge sociallovgivningen skal yde. Fra 2007 til 2011 steg antallet af klager over de sociale ydelser med 60 pct. DR og andre medier vil heller vise den anden side af sagen, hvor borgere franarrer det offentlige penge. Men det modsatte er sandelig også tilfældet. Socialt bedrageri forekommer også fra det offentlige.
Der bliver pillet ved kontanthjælpen
Atter engang har man pillet ved kontanthjælpen.
Unge under 30 år skal ikke længere have kontanthjælp. De skal uddanne sig, og derfor vil regeringen give dem uddannelseshjælp, som svarer til halvdelen af kontanthjælpen.
50.000 unge under 30 år modtager i dag kontanthjælp.
Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse
Samlevende kærestepar får gensidig forsørgerpligt. Hvis en person i parforholdet tjener nok til begge, så kan den anden person ikke få kontanthjælp. I dag gælder forsørgerpligten kun når man er gift. På denne konto sparer regeringen 360 millioner kr. om året.
Dette forslag vil ramme ca. 8.000. Og der er ingen hjælp at hente, når manden tjener over 30.000 kr. hver måned.
Gruppen 25 – 29 årige mister 4.800 kr.
Regeringen vil halvere perioden med løntilskud i offentlige virksomheder fra 12 måneder til seks måneder. Dette giver en besparelse på 65 millioner kr. om året.
Mange unge har dobbelt – uddannelse
Men hvad med alle de unge under 30 år, der ikke kan finde en praktikplads og færdiggøre deres uddannelse? Har regeringen fået styr på dette problem?
Mange unge har desuden gennemgået en dobbelt uddannelse, fordi de ikke kan finde arbejde.
Faktum er at stigende antal unge søger gymnasierne, fordi erhvervsuddannelserne simpelthen er for dårlige.
De unge skal enten tvinges i uddannelse eller arbejde, men hvilken uddannelse og arbejde, skal de tage?
Nyttejobs
Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal fremover arbejde for deres kontanthjælp i såkaldte nyttejobs.
Og disse nyttejobs bliver havearbejde, snerydning, oprydning m.m.
Hvad med huslejen?
Regeringen forventer, at reformen vil indbringe det offentlige knap 400 millioner kroner i 2014 og omkring en milliard årligt fra 2015.
Reformen har vakt vild forargelse. SF, Enhedslisten og DF mener ikke, at de svage skal betale for, at erhvervslivet skal betale mindre i selskabsskat. Også en del socialdemokrater er forarget. Ja over halvdelen af SF'erne mener ikke, at de mere skal være i regering.
Ja Enhedslisten mener, at Socialdemokraterne kører mod et kæmpe valgnederlag ved næste valg.
Mon ikke et stigende antal mennesker nu sættes på gaden? Som undertegnede tidligere har været inde på, er det ikke nogen hjælp at hente, når det sker.
Sygedagpenge
Og lige så stille har man indført en ny sygedagpenge – reform. Den betyder, at 9.300 langtidssyge fremover mister deres sygedagpenge. Der er antagelige mange flere.
Var det ikke noget med, at man dengang man gik til valg, ville afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge for alle?
Kontoen ”Sociale ydelser” vokser
Problemet er, at kontoen Sociale ydelser er voksende.
Fuldtidspensionister 139.953
Antallet af fuldtidspensionister i alt er lidt højere end de tre matchgrupper tilsammen.
Matchgruppe 1: Jobklar 39.364
Borgere, der efter jobcenterets vurdering er parate til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet, inden for de næste tre måneder.
Matchgruppe 2: Indsatsklar 70.843
Borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.
Matchgruppe 3: Midlertidig passiv: 28.843
Borgere, der har alvorlige problemer, at de p.t. ikke kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.
Dagpenge opbrugt
Et større antal mennesker end frygtet har i løbet af 2013 opbrugt deres dagpenge. Tallet er mellem 17.000 og 23.000.
Landets 50.000 akutledige har i gennemsnit været på offentlige overførelser i mere end fem af de seneste ti år. Man har vugget ind og ud af systemet de seneste mange år. 10 pct. har levet af offentlige ydelser i syv ud af de seneste ti år. En stor del af disse ledige falder helt ud af regeringens akut – pakker.
Faktisk modtager allerede hver femte af de akutledige allerede kontanthjælp. Hele otte ud af ti har i perioden modtaget sygedagpenge mindst en gang.
Uligheden vokser
Ifølge OECD er uligheden i Danmark steget stødt gennem de sidste år. Med den nye kontanthjælpsreform vil dette tage yderligere fart.
Og mange mener at ledige og kontanthjælpsmodtagere er mere end dovne. De mener, at der skal stilles flere krav til dem. Men faktisk er det kun Norge, Tyskland og Polen, der stiller strengere krav til deres ledige.
Danske ledige skal leve op til nogle af verdens skrappeste krav;
- ledige skal udnytte deres arbejdsmuligheder
- ledige skal tage et job med dags varsel
- ny – ledige skal straks lade sig registrere i jobcentret
- ledige skal tage job inden for en radius på tre timers offentlig transport.
Jobcentre bruges ikke af erhvervslivet
De fleste virksomheder anvender slet ikke jobcentrene i dag. Man er ikke gearet til hinanden. Mange arbejdsgivere fravælger jobcentrene, når de skal finde arbejdskraft. Jobcentrene kender ikke virksomhedernes behov. Således antager Dansk Erhverv, at kun 10 – 20 pct. af de 17.000 medlemsvirksomheder bruger jobcentrene.
Virksomhederne bliver slet ikke betragtet som kunder, men blot et sted, hvor man kan afsætte de ledige. Det ville jo være smart, såfremt jobcentrene kendte virksomhedernes behov.
Og så skal der lige nævnes, at jobcentrene faktisk koster 6 milliarder kroner at drive hvert år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 7 pct. af samtlige nyansættelser foregår via jobcentrene.
Men nu skal der andre boller på suppen. Mange jobsøgnings – og aktiveringskurser, hvor de ledige skulle finde deres eget dyr, nedlægges. Der skal nu etableres nærmere kontakt mellem virksomheder og jobcentre.
Er det en spareøvelse?
Problemet er nok mangel på ressourcer og have tid til den enkelte borger. En reel frygt er, at det hele er en spareøvelse. Prisen kan blive høj ved at fjerne de enkelte matchgrupper. Man har ikke tænkt i baner som psykologhjælp og andre kostbare tiltag.
Akutjob – ordningen en fiasko
De næste par måneder mister 17.000 – 23.000 danskere deres dagpenge. De får ikke alle automatisk kontanthjælp. Dagpenge – problemet er ganske givet blevet undervurderet.
Metal mener, at mange af de akutjobs, der er slået op, kun er til pynt. Statsministeren lovede ellers 12.500 akutjobs. Ja hos fagforeningen mener, man ligefrem at ordningen er pinlig og uanstændig. Fagbevægelsen kalder ordningen en fiasko.
Du skal rejse fra Tønder til Skagen
Samtidig er der politikere, der forlanger, at en arbejdsløs skal tage fra Tønder til Skagen efter job.
Igen og igen råber politikere op om at ledige ikke gider at tage et arbejde, fordi ydelserne er for store. Men igen, det er en myte at ledige er for dovne. I de første tre kvartaler af 2012 har jobcentre i 893 tilfælde straffet dagpengemodtagere for at blive hjemme på sofaen i stedet for at stemple ind på et job.
Fordrejninger af kendsgerninger
Ja så kunne medierne berette om, at de dovne arbejdsløse ikke ville tage et job til en bestemt løn. Disse jobs, måtte gives til polakker. Medierne glemte så bare at nævne, at mange butiks - ansatte i dag arbejder til den løn.
Pludselig kunne medierne så fortælle om, at 10.000 jobs ikke kunne besættes. Det viste sig så senere, at det var en and.
Hvis du vil læse mere om emnet her på siden – Læs
- Plads til alle på arbejdsmarkedet (2006)
- Jagten vildt 1 – 3 (2006)
- Er arbejdsløse jagtet vildt (2006)
- Mange fattige på Nørrebro (2010)
- Hvad uddannes vi til? (2011)
- Kom til Nørrebro, Joachim (2011)
- Gør din pligt, kræv din ret (2011)
- De fattige på Nørrebro (2012)
- Dovne Robert og Carina (2012)
- Fordi du skal (2012)
- Uligheden vokser – især på Nørrebro (2013)
- Nørrebro ville være Danmarks fattigste kommune (2012)
|
