Situationen på Nørrebro er efterhånden højspændt. Der er fundet våben i ungdomsklubber. Politiet siger selv, at de er overbebyrdet. Tilliden til politiet daler. Socialdemokrater vil have døgnbemandet politistation i brændpunktet. Justitsministeren mener dog, at politiet skal have arbejdsro. 200 betjente er på vej væk fra København. Banderne har aldrig været så synlig. Dette påvirker også omsætningen i bydelens butikker. Journalisternes specielle Nørrebro – Knap bliver flittig brugt. I nogle områder er det banderne, der bestemmer, hvem der må komme der. Og medierne holder sig væk fra disse områder.
Journalisternes specielle knap
Journalisternes specielle Nørrebro – knap har flittigt være brugt i den sidste tid. Det der sker i Nordvest bliver automatisk henlagt til Nørrebro. Det er det større effekt i. Og effekt er det også, hvis man nu blev stoppet af nogle bandemedlemmer på Lundtoftegade og Blågårds Plads, mens man filmede vagterne. I TV2 kunne man så i to udsendelser se en forherligelse af banderne. Jo medierne ved godt, hvilken knap, de skal trykke på.
Men al den negative omtale gavner bestemt ikke bydelen. Og rekrutteringen til banderne stiger.
Den massive medieomtale omkring banderne på Nørrebro, påvirker omsætningen i bydelens butikker. Kunder fra andre bydele tør ikke at begive sig til Nørrebro.
Stemningen er højspændt
Det er visse områder på Nørrebro, hvor journalisterne ikke kommer. Her er det åbenbart banderne, der bestemmer, hvem der må komme. Og så er det uanset, om spørgsmålet drejer sig om butiksdød på Nørrebro eller andet. Tænk at diverse vagtværn efterhånden har så stor magt.
De fleste er glade og trygge ved at bo på Nørrebro, men det er klart, at stemningen efterhånden er ved at være højspændt.
Skyderierne fortsætter
Skyderierne fortsætter, bandekriminaliteten forværres og narkohandelen og volden er stigende. Hvornår rammer det min gade? Spørger man.
Det er helt naturligt, at beboere på Nørrebro bliver påvirket. Man kigger efter mørke biler med fire unge fyre. Det skulle vel ikke være?
Tænk, politiet fandt 31 patronhylstre spredt i Lundtoftegade. Utrolig heldigt er det, at ikke flere af de vilde skud efterhånden har ramt flere tilfældige.
- I år er der blevet affyret 200 skud i hovedstadsområdet
- Folk er dræbt og såret
- Knive er også blevet flittig brugt
- 112 personer fra rocker – og bandemiljøet er varetægtsfængslet
- 644 sigtelser er rejst mod 505 personer
- Der er foretaget 140 ransagninger
- flere end 2.000 visitationer er foretaget
Våben i Ungdomsklubber
Det virker også grotesk, at banderne er begyndt at gemme våben i ungdomsklubber. Det er jo netop de klubber, der skal få de unge væk fra gaderne. For nylig fandt våben i en klub i Nordvest, og for ikke lang tid siden var det i en klub i Tingbjerg. Og konsekvensen er ikke særlig befordrende for bekæmpelse af banderne – man lukker klubberne.
Kvarterløft på 30 millioner kr.
Fra forskellig side kommer der mere eller mindre velmenene forslag til at løse problemerne. Men langt fra alle disse forslag er realistiske. Igen en gang skal Folkets Park nu renoveres. Det blev parken også for et par år siden. Det svarer næsten til den samme problematik, da Nørrebro Park Kvarterløft besluttede, at Nørrebroparken skulle renoveres. I et kontor på Rådhuset besluttede embedsmænd, at samme park skulle være byggeplads for Metroen.
Men en del af kommunens plan for at komme banderne til livs er et kvarterløft på Indre Nørrebro på 30 millioner kroner.
Fokus på Nørrebro
At journalister har fokus på Nørrebro er det en grund til. Bandekonflikt og utilpassede unge giver politiet rigelig med arbejde. Nørrebro er også det sted, hvor det foregår flest gaderøverier.
Hitzb ut – Tahrir har løsningen?
Det var også i Nørrebrohallen at 800 mennesker var forsamlet for at høre Hizb ut – Tahrir forslag til løsninger af bandekonflikten. På organisationens hjemmeside kan man læse, at de har skabt resultater, som ingen kommune – taskforce, politienhed eller folketingskommision har formået.
Kun Islam kan åbenbart løse konflikten. Hverken SSP – medarbejdere, kommunalpolitikere eller politi kan komme lige så tæt på de unge, som Hitzb ut – Tahrir.
Fra organisationen stiller man spørgsmålet, hvorfor man på Københavns Rådhus ikke råber vagt i gevær? Og hvorfor ringer alarmklokkerne, når unge muslimer bliver skudt i Tingbjerg og på Nørrebro. Men når Hizb ut – Tahrir arrangerer et stormøde, så tilkaldes hele presseorkesteret?
Måske skulle politikerne tænke over, hvorfor Hitzb ut – Tahrir kan slå plat på bandekonflikten. Der er sikkert mange, der gerne vil væk fra banderne og de religiøse fanatikere. Det er en falliterklæring for samfundet, uddannelsesinstitutionerne og forældrenes side, hvis Ali ender i en bande eller blandt religiøse fanatikere.
Og så skal københavnske politikere heller ikke tro, at Fri Hash er en mirakelkur mod bander. De vil ikke forsvinde af den grund. Ordningen skal nødvendigvis følges op af en rigtig social indsats, der bygger på samarbejde og ikke lugter af projektstyring.
Der skal skabes et reelt alternativ. Det må ikke være et valg mellem pest og kolera. Masser af krav må der nødvendigvis stilles til de unge, og så må forældrene med ind over.
Borgmester følte sig provokeret
Børne – og Ungdomsborgmester Anna Mee Allerslev var med til mødet. Hun følte sig provokeret, og mener ikke, at organisationen skal have eneret på, at løse de unges problem. Hun mener, at demokrati, frihed og et stærkt fællesskab og danske værdier, skal appellere til de unge.
Dette vakte ikke just Hizb ut – Tahrirs begejstring. På deres hjemmeside kunne man læse, at borgmesteren er mere optaget, at bekæmpe islam end at løse bandekonflikten. Hun vil forgifte de unge med de selvsamme danske værdier, som er årsagen til deres kriminelle færden.
Den vestlige kultur er skyld i bandekonflikten?
Og på mødet i Nørrebrohallen blev der igen fremhævet, at der er den vestlige kulturs livssyn og værdier, der er skyld i bandekonflikten. Strammere lovgivning kalder organisationen for desperate vestlige politikers krampetrækninger.
Retorikken på mødet var hadsk og voldsom. Fra Socialdemokratisk side kalder man ligefrem organisationen for en kriminel organisation, der består af forfærdelige mennesker. Herfra mener man, at den bedste måde, at møde dem på, er at ignorere dem.
Borgmesteren er i gang med at arrangere et alternativ møde, der skal sikre et klart og tydeligt alternativ til Hizb ut – Tahrir.
Gidseltagning satte fokus på exit – program
En gidseltagning på Politigården satte fokus på de vilkår indsatte, der gerne vil ud af banderne er oppe imod. I de danske fængsler er der i dag ingen Bandefri – afdeling. Og kommunerne indbyrdes kan ikke finde ud af, hvem der skal betale for, når et bandemedlem vil ud af kriminaliteten. Således har Rigspolitiet igennem to år kun haft 15 ud af 1.700 bandemedlemmer gennem et exit – program.
Man har valget med at blive i banderne eller lade sig isolere og få frataget de privilegier, som man har i et almindeligt fængsel. Fangerne er overladt til kedsomhed og meningsløs opbevaring. Hvorfor begynder man ikke her en form for rehabilitering.
Politiet er overbebyrdet
Og politiet er overbebyrdet. Før i tiden var det Ungdomshuset, der var skyld i betjentenes overarbejde.
At hver fjerde betjent har været udsat for vold, skyldes manglende respekt. Derfor fokuseres der meget på konflikthåndtering i betjentenes uddannelse. Men den enkelte betjent er også offer for politikernes konstante krav om besparelser.
Det kan da godt være at politiet har trukket tænderne ud på det militante bandemiljø, men det fortsætter. Og det selv om de fleste nøglepersoner er kommet bag lås og slå.
Ingen tvivl om, at bandekonfliktet tapper politiet for ressourcer. Og 200 betjente skal stadig forlade København.
Det har så fået De Konservative til at ville genåbne politiforliget. Men det vil Socialdemokraterne ikke høre tale om. Politikere skal ikke lege politidirektører, er svaret.
Andre socialdemokrater vil have en lokalpolitistation placeret i Folkets Park, på Blågårdsplads eller i Lundtoftegade. De mener, at den nuværende station er en parodi på en politistation.
Politiet skal tættere på borgerne
Men det er de samme politikere, der stiller krav til politiet, at de skal spare. Og politiet skal hele tiden bevise, at vi får noget for skattekronerne. Vi fodres med statistikker, hvor alt ser godt ud. Politiopgaver sættes i dag ind i et regneark. Og politiets ledere omgiver sig med økonomer og jurister. Nej vi må ikke tale om skyggeregnskaber. Men egentlig får man ondt af den enkelte betjent, der kun er et redskab i effektiviseringen.
Politiets døgnrapporter fortæller om en anden verden, end den jurister, økonomer og politikere har forestillet sig. Politiet skal igen tættere på borgerne.
Bare rolig, siger politiet
Bare rolig siger politikere og politi - ledelsen. Vi er blevet mere effektive. Flere og flere bliver fængslet. Vi skal nok opklare forbrydelserne efterhånden som folk bliver skudt eller er udsat for knivstik.
Fængslinger ikke lig med succes
Men fængslinger er ikke nødvendigvis ikke lig med succes. Bandekonflikten eskalerer. Og det er ikke nødvendigvis politiet, der alene skal løse problemet.
Mange af de ting, der er foretaget er projektmageri. Når pengene slipper op, ophører man, selv om det været en succes. Talrige initiativer er taget. Men det er sjældent, at man tager en vurdering. Et samarbejde mellem forskellige projekter eksisterer sjældent. Og samarbejde mellem statslige og kommunale projekter halter også.
Københavns Kommune har taget et initiativ
Københavns Politi og Københavns Kommune vil nu forsøge, at splitte banderne. Og det gælder blandt andet LTF (Loyal to Familia) og andre bandegrupperinger på Indre Nørrebro. Udenlandske erfaringer viser viser, at når man satser på en gruppering af gangen, så har man størst succes. Lige nu har politiet 200 personer i kikkerten.
Også banden Brothas blandt andet fra Mjølnerparken vil politiet kigge på. Denne gruppering er i konflikt med banden MOB Lunden, som hører til i Lundtoftegade.
Men kommunen vil dog ikke ansætte flere folk med fokus på Indre Nørrebro, og politiet skal stadig spare.
Politiet kender hver enkelt
Politiet fortæller, at omkring Blågårds Plads er der omkring 100 bandemedlemmer og 100 medløbere. Politiet siger, at de kender hver enkelt og fører log over dem. De unge skal lære, at der findes en anden verden end bandemiljøet. Således udtaler overborgmester Frank Jensen:
- De forhærdede kriminelle skal dømmes og straffes. De der endnu kan nå at trække sig ud, skal have et tilbud fra kommunen, der er meget svært at afstå. De unge skal skal forstå, at de sætter deres liv og fremtid på spil, hvis de lader sig lokke ind i hårdkogte bandekonflikter.
Og tilbudet fra kommunen er skolegang, uddannelse og en lærerplads.
Men der foreligger dog ikke en målrettet indsats for de helt unge fra 18 – 25 år.
På kamppladsen i Syrien
PET har sikkert også styr på, hvem der deltager i kamphandlinger i udlandet. Inden for bande – systemet er det prestige i det, at have kæmpet i en terrorgruppe i udlandet. Nu er Store A, kendt bandeleder på Blågårds Plads blevet filmet til et dokumentarprogram. Han har deltaget i kamphandlinger i Syrien.
Danskere, som træner og kæmper i Syrien, riskerer at blive straffet for overtrædelser af terrorloven, lyder det fra PET.
Frank, tal med justitsministeren
Overborgmester Frank Jensen har ellers fået pålæg fra Borgerrepræsentationen til at tale med Justitsministeren og få ham til at beholde de 200 betjente i København, som ellers skulle afgives.
Tillid til politiet daler
65 procent af danskerne har ikke tillid til, at politiet kan få bandevolden under kontrol. Det viser en meningsmåling, som YouGov har foretaget.
Selv betjentene selv, siger at antallet af opgaver har oversteget ressourcerne. Det koster så på kontoen for borgernes retssikkerhed.
I 2006 havde 80 pct. af danskerne tillid til politiet. I dag er dette tal faldet til 60 pct. Politireformen har bestemt ikke gavnet borgernes tillid. Og bandekonflikten har også haft en indflydelse på dette område.
Mon ikke det er på tide, at politikerne finder ud af, hvad der skal til for at politiet kommer, når den enkelte borger ringer efter dem. Hvorfor finder man ikke ud over, hvordan situationen i politiet er i øjeblikket her i midt i bande – konflikten.
Da Politireformen blev indført i 2006, var 78 pct. tilfredse med lokalpolitiet. En ny undersøgelser viser, at dette tal er faldet til 60 pct. Og som bekendt, så smitter mistillid. Og det bevirker, at man helt lader være med at anmelde ulovligheder og henvende sig til politiet.
Noget af det vigtigste i bekæmpelse af bandekriminalitet er tillid til myndighederne. Selvtægt og parallelsamfund er noget, der skal undgås.
36 pct. af danskerne har ikke tillid til, at politiet kommer, når det er brug for det.
Banderne er synlige
Banderne har aldrig været mere synlige end nu. Og det trods et massivt arbejde fra politi og sociale myndigheder. Detailhandelen hjælper så godt de kan, og vil selvfølgelig også gøre det fremover, men så skal det skabes tålelige forhold for detailhandelen på Nørrebro.
Skal skudsikre veste forbydes?
Det skal være strafbart for dømte bandemedlemmer, at bære skudsikre veste. Ja det mener DF, K og V. Det skal give bødestraf og en måneds fængsel. Socialdemokraterne og De Radikale mener dog ikke, at det har den store effekt, ligesom de mener, at det strider mod bestemmelserne i Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Vi hører ikke alt
Og så er det ikke engang alt, som vi får kendskab til. Københavnske skadestuer modtager månedligt ofre for knivstikkeri, der gerne vil behandles. Og de vil ikke have ordensmagten indblandet. Skadestuerne har heller ikke videregivet oplysningerne om disse knivstikkeri til myndighederne.
Og inden for disse kredse har man sin måde at afregne på.
Nye historiebog ønskes
For nogle år siden gjorde Nørrebro Handelsforening meget ud af, at fortælle om Mangfoldighed og tolerance på Nørrebro. Skulle det ske i dag, måtte man nok finde på andre stikord. Og egentlig trænger vi til en ny historiebog om Nørrebro – set ud fra detailhandelens synspunkt. Havde vi midler til det, kunne vi gå i gang.
Hvis du vil vide mere: Læs:
- Fri hash – ja eller nej (2013)
- Skud og knivstik på Nørrebro (2013)
- Bander på Nørrebro (2013)
- Stop, du skal visiteres ( 2013)
- Afpresning på Nørrebro (2012)
- Er Nørrebro tryg eller utryg (2012)
- Hash, hykleri og handlingslammet (2012)
- Politiet ” vi prioriterer” (2011)
- Hot Spot Nørrebro (2010)
- Bandevolden præger omsætningen (2009)
- Fokus på bandekonflikten (2009)
- Skud på Nørrebro (2008)
- Goddag, det er Politiet (2008)
- Hvor er Politiet (2008)
- En Politistation på Nørrebro (2012)
- Et trygt Nørrebro (2012)
- Jægersborggade – før og nu (2011)
- Benzin til bålet (2009)
- Bandekrig på Nørrebro (2009)
- Har vi et godt politi (2008)
- I gamle dage havde vi Bent (2008)
Hvis du vil vide mere: Om Hitzb – ut Tahrir: Læs:
- Hvad er Kalifat (2005)
- Islam og ytringsfrihed (2008)
- Hitzb – ut Tahrir må stadig marchere (2008)
- Hvad er Jihad (2008)
- Det Muslimske Netværk (2008)
- Hitzb – ut Tahrir opfordrer til væbnet kamp (2011)
- Hitzb – ut Tahrir vers. 2 (2011)
- Kan ytringsfrihed gradbøjes? (2011)
- Salifister på Nørrebro (2011)
- Salifister på Nørrebro må blive (2011)
|
