Mange pendlere er afhængige af DSB. De har haft mange problemer og præget af en syg kultur. Er de mon blevet kureret? AnsaldoBreda var et dårligt bekendtskab. Rejsekorten er blvet et nyt problem, der er 93 ejere. Tænk hvis vi kan komme til Odense på en time? Er det Dong, der skal betale for fremtidens jernbane – system? Ja så bliver det jo os! Pensionsselskaberne vil gerne være med, men de forlanger også afkast.
Mange afhængige af DSB
Hver morgen og aften bruger mange pendlere, der har deres arbejdspladser på Nørrebro, DSB. Og mange gange må de undskylde. De kommer for sent. Disse pendlere er meget afhængige af, hvordan det går i DSB. Snart får disse måske et alternativ, nemlig en letbane. Men den vender vi tilbage til.
Er sygdommen kureret?
DSB har masser af problemer. Rejsekort, Rejsekortet, Waterfront, DSB First. Listen er lang.
Selskabet har været gennem massiv bevågenhed. Man har reageret med løgne, brud på forvaltningsregler , latterliggørelse af kritikere, upassende vurderinger af politikere. Der var tale om en helt igennem syg kultur. Nu har man hvis nok iværksat en etisk oprydning mod denne kultur. Men er sygdommen helt kureret?
Ja og i 2006 smeltede skinnerne næsten i sommervarmen efter mange års misligholdelse.
Et dårligt bekendtskab
Og måske skulle man aldrig have allieret sig med italienske AnsaldoBreda. Los Angeles havde også stiftet bekendtskab med selskabet. Heller ikke særlig positivt. Men heller ikke Boston, Cleaveland, San Fransico og Buffalo har noget godt at sige om det italienske selskab.
Og i Göteborg blev 38 af 40 sporvogne taget ud af drift i marts 2012 på grund af rustproblemer.
DSB får først leveret de sidste vogne i 2015, 9 år efter, at de skulle være blevet leveret.
93 ejere af Rejsekortet
Indførslen af Rejsekortet har bestemt ikke været gnidningsfrit. Kortet har været stærkt forsinket. Men man skal også tage hensyn til 93 forskellige interessenter, og de skal alle høres. Det er alt for mange, der skal være enige – et ministerium, fem regioner og 87 kommuner. Og DSB mener, at de har for lidt indflydelse.
Indtil nu har kortet kostet 1,3 milliarder kroner. Og det kommer måske til at koste mere. Eksperter har vurderet en samlet udgift på op mod 5 milliarder kroner. DSB er bekymret m.h.t. kortets udvikling. Leverandøren er ved at drukne i alle de nye krav som ejerskabet forlanger. Men teknikken har også ændret sig, siden starten af Rejsekortes udvikling. Mange passagerer vil således gerne betale med Smartphone. Det kan Rejsekortet ikke rigtig leve op til.
Alle skal være enige
Alle skal være enige om ændringer. Der sidder ikke nogen for enden af bordet, der kan tage en beslutning. Movia ønsker en betalingsmodel, men DSB en anden model.
De regionale selskaber og Movia ønsker en betalingsmodel, hvor trafikselskaberne betaler et gebyr baseret på billetprisernes størrelse. Små priser, små gebyrer. Det er en fordel, hvis man sælger mange korte ture.
DSB ønsker et fast gebyr pr. transaktion uanset om man køber for 50 kr. eller 2.000 kr.
Ude af drift
I perioder har de scannere, der skulle checke rejsekortet været ude af drift. Og klager du, får du et gebyr på 50 kr. Og så går det op til tre uger, inden kort registrere, at du har indbetalt penge.
Imponerende er det trods alt, at 300.000 danskere i dag bruger rejsekortet. Systemet er endnu ikke udrullet i alle dele af landet. Projektet blev faktisk allerede startet midt i 1990erne.
Til Odense på en time
Regeringen vil investere 27,5 milliarder i den kollektive trafik frem til 2042. man har tænkt sig, at det er de selskaber, der indvinder nordsøolie, der skal betale.
Men nogle af de selskaber er fredet, så hvem skal egentlig betale det ikke helt billige beløb.? Er det sådan, at man bare dirigere rundt på diverse konti, så det i sidste ende er Familien Danmark, der skal betale.
Dong skal betale en væsentlig andel, og hvorfor er nogle af selskaberne fredet?
En grønnere rejseform
Selvfølgelig vil det være smart, såfremt man kan elektrificere alle hovedstrækninger inden 2025. Det vil betyde en time til Odense. Der skal etableres et nyt dobbeltspor over Fyn og en togbro over Vejle Fjord.
Men i trekantsområdet er man ikke synderlig begejstret, for som planen er lagt frem, suser toget bare forbi. En status som vækstområde kan vel ikke klares med adgang til regionaltog og bumle – tog.
Men mange passagerer vil, hvis planen iværksættes, tage toget frem for bil og fly. Dette vil også formindske CO2 – udslip. Visionen om grønnere og hurtigere tog er ikke ny.
Hvad med pensionsselskaber?
Pensionskasser er også interesseret i at købe tog, p – pladser m.m. Systemet hedder OPP (Offentlig Private Partnerskaber). Men regeringen er nu ikke så begejstret. De er bange for, at disse selskaber skal have så meget afkast, end den rente staten kan låne pengene til.
Hvis du vil vide mere om trafik og infrastruktur : Læs bl.a.
- Trafikkaos (2006)
- Infrastruktur skal forbedres (2007)
- Transport i Hårdknude (2008)
- Jernbanen på Nørrebro (2008)
- Nørrerbro 1820 – 1867 (2008)
- Er kollektiv trafik et alternativ? (2009)
- Nørrebro 1903 (2009)
- Inden Metroen på Nørrebro (2010)
- Der kommer altid en sporvogn (2009)
- Der var engang – på Nørrebro (2010)
- Sporvogn på Nørrebro (2011)
- Koks i det kollektive (2011)
- Stakkels Pendlere (2011)
- Tog på afveje (2013)
- Bliver trængselsproblemer løst (2012)
- Trafikken presser (2007)
- Biler uønsket – i København (2008)
- Kaos på Nørrebro (2008)
- Myldretid (2011)
- Hvad med pendlerne? (2011)
- Den nye bymur (2011)
- Mere om den røde mur (2011)
- DSB – ikke på skinner (2013)
- Letbane – en miljøvenlig trafik (2013) og mange andre
|
