Hvad med en letbane gennem Nørrebrogade, når biler alligevel er helt bandlyst? De er mere støjsvage end busser, og indeholder langt flere passagerer. I en ny rapport er denne tanke ikke opgivet. Men den første strækning, der sikkert bliver realiseret bliver fra Lundtoft i nord til Ishøj i syd. Turen vil tage 55 minutter. Og hvert togsæt vil tage 230 passagerer. Tænk hvis p – afgift til staten kunne anvendes i en fond, der kunne bruges til den kollektive trafik, for eksempel letbaner.
Hvad med de brede cykelstier
Måske kan pendlere fra vestegnen på vej til Nørrebro i fremtiden opleve en ny transportform, Letbane.
For nogle år siden havde Nørrebro Handelsforening inviteret nogle folk ind for at holde et indlæg om en plan omkring en letbane fra Husum gennem Nørrebro til Indre By. Planen blev i første omgang ikke til noget. Så havde det nok heller ikke være plads til de brede cykelstier.
Letbaner med ”Højklasset” busbetjening
Hovedstadsregionen er fremkommet med to forslag. Det ene kombinerer letbaner med såkaldt højklasset busbetjening, der er moderne busser, der kører i eget spor. På den måde undgår man, at få letbaner helt ind til centrum. Dette forslag indeholder fire af de hurtige buslinjer og tre letbanelinjer, der tilsammen koster 12 milliarder kroner.
Fem letbanelinjer
Det andet hovedforslag indeholder flere letbaner, som blandt andet går gennem centrum, og som derfor kommer til at skubbe bilisterne til side. Forslaget rummer i alt fem letbanelinjer med forgreninger og vil i alt koste 17 milliarder kroner.
Strækninger med størst ”gevinst”
En rapport peger på, at en letbane ad Frederikssundsvej og videre ad Nørrebrogade, hvor bilisterne i nær fremtid bliver total uønsket, var en oplagt investering. Strækningen er på 9,6 kilometer. Investeringen er på to milliarder kroner.
En anden mulighed kunne være en letbane mellem Rådhuset og Kløvermarken på Amager. Strækningen er på 8,4 kilometer og vil koste 1,9 milliarder kroner.
Som tidligere nævnt, kan fremkommeligheden på grund af pladsmangel være en udfordring.
Fra Lundtoft til Ishøj
Der er mange planer, men det første projekt, ser nu ud til til at blive realiseret. Og det er et samarbejde mellem Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner. Den skal løbe fra Lyngby i nord til Ishøj mod syd. Strækningen kan mindske trængslen i Indre By.
Ifølge eksperter vil banen tiltrække 13 – 14 millioner passagerer om året og dagligt flytte 4.000 ture fra bilen til den kollektive trafik.
Anlægsarbejdet af letbanen vil tidligst begynde i slutningen af 2015, og togene vil tidligst køre fra 2020.
I dag foregår der en særdeles livlig pendling på Ringvejen.
Mange kommuner langs den kommende letbane ad Ring 3 vil sikkert gerne investere et beløb svarende til værdistigningen på den jord, som bliver resultatet, når letbanen først er bygget.
Ruten følger omfartsvej Ring 3 og passerer en del S – togs – stationer. Den forventede pris vil blive omkring 5,2 milliarder kroner. De stationer den passerer er blandt andet Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.
En strækning på 55 minutter
Vi har at gøre med 27 kilometer, helt nøjagtig fra Lundtoft i nord og Ishøj i syd. Der er 27 stoppesteder på turen. Frem til år 2032 vil ruten generer 20.000 arbejdspladser. Men hvis hele potentialet udnyttes forventes det at kunne give helt op til 100.000 nye arbejdspladser. De erhvervsarealer, der ligger langs strækningen vil kunne udnyttes langt bedre.
Brug for 27 togsæt
Og skal vi lige kigge på den letbane, der tænkes anvendt på strækningen? Ja så har de en længde på 35 meter, og vil have plads til 200 – 230 passagerer. På strækningen skal der køre 27 togsæt. Rejsetiden på hele strækningen vil være 55 minutter. 43.000 vil daglig tage turen. Hver femte minut vil der være afgang.
Mindre luftforurening
I mange andre europæiske byer, har man taget letbaner til sig. De kører gennem gaderne på skinner sammen med bilerne. Der er forholdsvis god komfort, stor kapacitet samt kortere rejsetid. I krydsene har letbanen fortrinsret. Letbanen får sin kørestrøm fra ledninger. Den udleder mindre luftforurening og CO2 end både busser og biler. Letbaner har indstigning direkte i gadeplan.
I Trængselskommissionens idékatalog lægges der op til, at et sammenhængende letbanenet skal undersøges.
Kunne P – penge ikke anvendes til dette?
Egentlig er det lidt mærkeligt, at staten skal have andel i byernes parkeringsafgift. De penge kunne lægges i en trafikfond, der kunne forbedre den kollektive trafik. Og den kollektive trafik kunne sagtens være letbaner.
Hvis du vil læse mere om Trafik og Infrastruktur: Læs blandt andet:
- Trafikkaos (2006)
- Infrastruktur skal forbedres (2007)
- Transport i hårdknude (2008)
- Jernbane på Nørrebro (2008)
- Nørrebro 1820 – 1867 (2008)
- Er kollektiv trafik et alternativ? (2009)
- Nørrebro 1903 (2009)
- Inden Metroen på Nørrebro (2010)
- Der kommer altid en sporvogn (2009)
- Der var engang – på Nørrebro (2010)
- Sporvogn på Nørrebro (2011)
- Koks i den kollektive (2011)
- Stakkels Pendlere (2011)
- Tog på afveje (2013)
- Bliver Trængselsproblemerne løst (2012)
- Trafikken presser (2007)
- Biler – uønsket i København (2008)
- Kaos på Nørrebro (2008)
- Myldretid (2011)
- Hvad med Pendlerne (2011)
- DSB – ikke på skinner (2013)
- På sporet af DSB (2013)
|
