Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Besøg af en borgmester

Først kom 25 embedsmænd på besøg. Så kom der en borgmester. De ville høre, hvilke udfordringer handelslivet har i dag. Og det er virkelig mange. Københavns Kommune har mange ambitioner med hensyn til erhvervslivet, men de kan ikke rigtig leve op til det. Nørrebro Handelsforening finder det meget positivt, at man kommer ud, hvor problemerne opstår. Og som, man siger i foreningen, Det er en grund til at man brokker sig. Måske er det flere borgmestre på vej? Husk, at vi har kommunalvalg til november!

En grund til, at man brokker sig
Det er ingen tvivl om, at Nørrebro Handelsforening blander sig i debatten. Og det er ikke i den partipolitiske debat, men debatten om en bedre infrastruktur og bedre forhold for erhvervslivet. Og når de beslutningstagende politikere og embedsmænd vil lytte til foreningens argumenter, er det pragtfuldt. Foreningen forventer ikke, at alt bliver taget for gode varer. Men det er prisværdigt, at politikere og embedsmænd vil komme ud og snakke med foreningen.

Ofte betragter disse to grupper Nørrebro Handelsforening som forening af brokke - hoveder. Men det er en grund til, at man brokker sig.

25 embedsmænd på besøg.
Som vi tidligere har nævnt, var 25 embedsmænd fra Københavns Erhvervsservice på rundvisning på Indre Nørrebro. Afslutningen fandt sted i det nye Iværksætterhus, Nørrebrogade 88. Man startede hos Logik og Co. Og embedsmændene var lidt chokeret over, at se det store antal lukkede butikker. Det svarede måske ikke helt den virkelighed, de gennem deres egne undersøgelser havde fundet frem til.

Besøg af Anne Mee Allerslev
Nu har foreningen også haft besøg, at borgmester Anna Mee Allerslev. Nørrebro Handelsforening var vært for en bid brød og havde lejlighed til at inspirere borgmesteren. Modsat fremkom borgmesteren også med hendes planer for fremtiden.

Vil være erhvervs – borgmester
Ambitionerne for Københavns Kommune er at skabe 5.000 nye job blandt de mindre og mellemstore virksomheder. Borgmesteren fremkom også med en plan om at oprette en erhvervs - , vækst – og beskæftigelsesborgmester ved næste valg.
Hun ønsker også, at målrette to mia. kr. af de offentlige erhvervsstøtteordninger udelukkende til hovedstadsområdet. De Konservative er ikke begejstret for disse planer. De mener, at erhvervspolitikken fortsat skal bliver hos overborgmesteren.

Ikke det bedste ry
Vitterlig er det positivt, hvis man vil gøre mere for erhvervslivet i København. På det område har hovedstaden ikke det bedste ry. Således har DI placeret Københavns Kommune på nummer 70 af 98 kommuner. Det er især sagsbehandlingen og dialogen med erhvervslivet, det kniber med.
Således var det nærmest kaos for detailhandelen, da Nørrebrogade på Indre Nørrebro blev omlagt. Der var nærmest ingen information til detailhandelen, hvad man foretog sig. Og den man så endelig fik, var mangelfuld.

Man venter for længe på byggetilladelse
På mødet med Nørrebro Handelsforening blev borgmesteren således også konfronteret med den langsomme sagsbehandling. Formanden for foreningen, Hans Mejlshede havde således den 25. februar søgt om byggetilladelse til det nye iværksætterhus. Men først den 3. maj forelå byggetilladelsen. Alt imens ventede håndværkere på at komme i gang. Det er simpelt hen for dårligt. Andre kommuner kan gøre det betydelig bedre.

Kommunen har store ambitioner
Københavns Kommune har en ny ambition om, at nedbringe de erhvervsrettede gebyrer. Og positivt er det også, at man vi i dialog med kapitalkilder om formidling af risikovillig kapital til vækstvirksomheder.
Nørrebro Handelsforening mente også, at man skulle tage forbindelse til de samme kilder medhensyn til forbedring af den trafikale infrastruktur.

Fleksibel erhvervsparkering
Foreningen foreslog også mere fleksible regler for erhvervsparkering. Man kunne lave en ordning med akut . Parkering, hvortil man skal have en speciel tilladelse. Et telefonnummer på chaufføren skulle være på denne label, i det tilfælde at bilen holder i vejen, så man hurtig kan få fat i chaufføren.

Bedre servicekultur
Man foreslog også en bedre servicekultur fra kommunens side. Så simpel en ting som ledsager – breve, kan formuleres meget venligere. Og her har foreningen faktisk allerede opnået resultater. For det samme argument brugte man over de 25 embedsmænd, der var på besøg. Og det brev, der kom i forbindelse med affaldssorteringen er både mere forståelig og meget venligere i sprogbruget.

Handelsforeningen fortalte hende, at flertallet af virksomheder i Danmark består mest af virksomheder med 2 – 3 mand. Og her var Nørrebro et godt eksempel.

Hvilke udfordringer har handelslivet
Det var foreningens indtryk, at borgmesteren var oprigtig interesseret i, at høre, hvad der kunne gøres for handelslivet og hvilke udfordringer, man står over for i dagligdagen. Så kunne man også godt tænke sig stik til til julebelysningen, når man nu alligevel går i gang med næste afdeling af Nørrebrogade. Det kan gøre kommende julebelysninger væsentlig billigere.

København sakker bagud
København tegner sig for 40 pct. af beskæftigelsen og omsætningen i Danmark. Ja over 50 pct. af landets eksport foregår fra hovedstaden.
Men problemet er, at København sakker bag ud i forhold til konkurrenterne fra Stockholm, Berlin og Hamborg. Det ser også ud til, at internationale investeringer går uden om København.

Flere hotelværelser
Noget tyder på, at dele af erhvervslivet i København har fået det bedre. Således har hotelbranchen oprustet. Fra 2007 til 2011 er antallet af hotel – værelser vokset med 4.000. Der er flere forretningsfolk på hotellerne, ligesom København har fået flere turister, der tager på en forlænget weekend.

Mange nye attraktioner
Nye internationale attraktioner som Den Blå Planet og udvidelser inden for krydstogter trækker flere mennesker til.
I Zoo er det blevet udvidet med den 150 millioner kroner dyre Den artikske ring. Her boltrer isbjørne sig, og folk kan komme ganske tæt på.
I Roskilde åbner Danmarks Rockmuseum. En arena er planlagt i Ørestaden. Og så har Carlsberg planlagt et stort udstillings – og oplevelsescenter. Ja og så skal vi ikke glemme et kommende naturhistorisk museum i Botanisk Have i hjertet af København.

Huller, byggepladser og kraner
I dag er København nok ikke så attraktiv at fremvise for turister og andre gæster. Overalt er der huller, byggepladser og kraner. Byer er i den grad under ombygning.

Hvis du vil vide mere: Læs
www.norrebro.dk indeholder over 3.000 artikler. En masse af disse handlerom infrastruktur og mangel på samme. Mange artikler indeholder også de daglige problemer, som erhvervslivet står over for.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16