|
|
Kampen om Tørklædet
Føtex skulle boykottes. Tørklædepigerne ville ikke finde sig i at være udelukket. Men Dansk Supermarked havde loven på sin side. Meget fornuftig tillader man tørklæde. Vi lever i 2013. I forvejen har Dansk Supermarked ansatte fra 55 lande. Og efter at forbuddet er ophævet, afspejler butiksansatte på Nørrebro endnu mere befolkningssammensætningen i kvarteret
Føtex på Nørrebro skulle boykottes
Enlig startede det med en opfordring til at Føtex på Nørrebro skulle boykottes af alle muslimer. Men også Bilka og Netto, som tilammen udgør Dansk Supermarked, skulle man undgå. Baggrunden skulle være, at Dansk Supermarked ikke tillod kassedamer med hovedtørklæde.
Kigger man rundt i Nørrebros butikker, afspejler personalet i byens butikker i høj grad bydelens befolkning. Her er både muslimske piger med og uden hovedtørklæde.
Det var ikke en religionskrig
Tørklædepigerne ville spørge Føtex - kunderne, om de virkelig ville lægge deres penge et sted, der forfordeler kvinder. Kunderne skal kunne spejle sig i medarbejderne. Hvad så med Nørrebro?
Og masser af piger med tørklæde arbejder i Nørrebro Handelsforenings butikker. At medierne havde blæst det op til en slags religionskrig, kan undre.
Behøver ikke at være kvindeundertrykkende
Tørklædepigerne havde også varslet demonstration. På en måde, er det stærkt, at de har mobiliseret sig. Og det at bære tørklæde, behøver ikke at være kvindeundertrykkende. Det kan være kvindernes frie valg. Og hvorfor skal det at bære tørklæde forhindre nogen i, at få arbejde i dagens Danmark?
Dansk Supermarked udarbejdede et regulativ
Debatten om piger skulle have lov til at bære tørklæder i butikkerne verserede i slutningen af 1990erne. Magasin sendte dengang en erhvervspraktikant hjem på grund af hovedbeklædning. Det førte til en retssag, hvor Magasin blev dømt for diskrimination.
Det førte til, at Dansk Supermarked udformede beklædningsregulativer, som forbød brugen af tørklæder. Reglerne skulle medarbejderne skrive under på.
Føtex vandt retssag
I 2005 førte til en retssag mod Føtex på Frederiksberg, der dog blev frikendt på grund af regulativet. Dansk Supermarked havde derfor loven på deres side. Højesteret sagde dog dengang, at man ikke kunne udelukke, at der var tale om diskrimination, men den pågældende pige havde skrevet under på beklædningsregulativet.
Hos Coop er det plads til det hele
Hos Coop er det plads til både kalot, turban og tørklæde. Men faktisk har det aldrig været oppe at vende, om der må bæres kalot eller turban. Det har ikke været aktuelt. Men tørklæde indgår i firmabeklædningen.
Dog siger man stop, når det gælder burka. Man skal kunne se de ansattes ansigt og øjne.
Dansk Supermarked har ansatte fra 55 nationer
Og hos Dansk Supermarked har man ændret holdning. Måske er det fordi, man har fået ny ledelse. Koncernen har ansatte fra hele 55 nationer. Beslutningen om nu at tillade tørklæder er tegn på mangfoldighed. Og måske betyder det for Nørrebro, at en masse muslimske piger nu kan få job i Dansk Supermarked.
Man har oplyst, at tørklæde - forbuddet skulle have været til diskussion senere på året, men at Tørklædepigernes protest har medvirket til, at det blev ophævet tidligere end beregnet. Ikke overraskende er det nogle, der kalder beslutningen for kapitulation.
Kalot endnu ikke tilladt
Dansk Supermarked har endnu ikke diskuteret omforbuddet mod at bære kalot skal ophæves.
Man må også hos McDonalds
Hos McDonalds Danmark må man gerne gå med tørklæde eller kalot, såfremt det ikke udgør et hygiejne - problem.
Og således kan Tørklædepigerne nu arbejde hos Dansk Supermarked. Og Nørrebro vil endnu mere afspejle befolkningssammensætningen i kvarteret |
|
|
