Enlig var begrebet ghetto blevet afskaffet. Men nu er begrebet blevet udvidet. To nye kriterier er blevet indført. Det betyder, at områder er forsvundet fra ghetto - listen og nye er tilføjet. En ghetto er et klistermærke. Man har svært ved at fjerne det. Kigger man nøje på Nørrebros ghettoer, så er de ved at forsvinde fra listen. Men uanset, så er der stadig store problemer. Er økonomisk straf til forældrene , hvis børn er kommet på den gale vej, den rigtige vej? I Mjølnerparken er der gigantiske planer for hele 800 millioner kroner. Lejlighederne skal moderniseres, og en masse butikker og caféer skal indrettes. Er det den rigtige måde, at gøre det på?
Ordet Ghetto er ikke pæn
Ordet Ghetto er ikke pæn. Umiddelbart kommer man til at tænke på kriminalfilm, hvor politiet skal have ekstra dækning, når de nærmer sig Ghettoen. Man tænker på folk, der hænger på gadehjørnerne, arbejdsløshed, kriminalitet, handel med stoffer og utryghed.
Ordet forbindes også med større ulighed og sociale problemer. Man tænker på indvandrere og manglende ligestilling. Man tænker også vold mod politiet og bandekriminalitet.
De kriminelle skal udvises
Dem, der bor i ghettoer følger sig også mere utrygge end andre steder, og her er en større kriminalitet. Og medierne er med tid at forstærke denne dårligdom. I årevis har man forsøgt at lave tiltag, områdefornyelse, væresteder og klubber.
Justitsministeren har på et tidspunkt ment, at politiets fortrolige data skulle videregives til boligorganisationer, så kriminelle kunne smides ud. Men hvor skal de smides hen? Og hvad siger Data - lovgivningen til dette?
En ghetto er et klistermærke
Egentlig havde regeringen afskaffet ordet. Nu skulle det hedde særlig udsat boligområde. Men det er som om, at ordet Ghetto igen er kommet på alles læber. Vi har nu fået en udvidelse af listen med tallene for kriminalitet, arbejdsløshed, etnicitet, uddannelse og Indkomst. En Ghetto er et klistermærke
Nye kriterier
Nørrebro har den ære, at have tre udsatte boligområder på listen. Det vil sige, at Blågården er på vej ud af listen, hvorfor?
Jo regeringen har sammen med De Konservative og Liberal Alliance tilføjet to nye kriterier, for at kunne kalde sig Udsat boligområde. Egentlig var det lagt op til færre kriterier. Og de nye kriterier er:
- Overstiger andelen af beboere i alderen 30 - 59 år, der alene har en grunduddannelse 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe?
- Er den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige 15 - 64 år i området mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen (her regnes studerende ikke med).
De velkendte kriterier
Og de velkendte kriterier fortsætter:
- Overstiger andelen af 18 - 64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse 40 pct.?
- Er mere end 2,7 pct. af indbyggerne over 18 år i området dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer?
- Er over halvdelen af indbyggerne i området indvandrere og efterkommere fra ikke - vestlige lande?
34 boligområder er social udsatte
Tidligere skulle et område på to ud af tre områder opfylde betingelserne for at få stemplet. I de nye bestemmelser, bliver det så tre ud af fem områder.
Dette betyder så, at der er 34 boligområder i Danmark, som er socialt udsatte. Områder med en høj andel af indvandrere og høj kriminalitet kan efter de nye regler ryge ud af listen. Og områder med lav indkomst og lav uddannelse kan ryge ind på listen.
Hvordan har ghettoerne på Nørrebro det?
Og hvordan ser det så ud på Nørrebro?
Blågården
Antal beboere pr. 1. jan 2012: 2.502
Uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse: 34,4 pct.
Dømte pr. år pr. 10.000 beboere: 275
Indvandrere og efterkommere fra ikke - vestlige lande: 62,6 pct.
Lundtoftegade:
Antal beboere pr. 1. jan 2012: 1.511
Uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse: 40,8 pct.
Dømte pr. år pr. 10.000 beboere: 400
Indvandrere og efterkommere fra ikke - vestlige lande: 52,5 pct.
Mjølnerparken
Antal beboere pr. 1. jan. 2012: 1.897
Uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse: 47,9 pct.
Dømte pr. år pr. 10.000 beboere: 315
Indvandrere og efterkommere fra ikke - vestlige lande: 87,9 pct.
Kigger vi lidt nærmere på listerne, kommer der spændende ting frem. For Blågården har kun fem domme for meget. Lundtoftegade er også tæt på, når det gælder beskæftigelse og uddannelse, samt andelen af indvandrere/efterkommere. Mjølnerparken opfyldte på den seneste liste aller tre kriterier. Det er ikke langt igen, når det gælder kriminalitet og uddannelse/beskæftigelse.
Aldersrogade er ikke mere med, men det er til gengæld Tingbjerg. Og på listen er stadig Bispeparken, Stærevej og Degnegården.
Arbejde og uddannelse
Nogle af løsningerne er arbejde og uddannelse. Selvfølgelig skal beboerne selv arbejde aktiv for at komme ud af deres situation. Men nogle af disse skal have hjælp. Jo vi husker endnu de hånlige bemærkninger, da Nørrebro Handelsforening foreslog en satellit af jobformidlingen i Mjølnerparken.
En trussel mod forældrene
Men lad nu være at dømme dem allesammen. Der er masser af aktive mennesker på arbejdsmarkedet i Mjølnerparken.
Der hænger en trussel over forældrene i ghettoerne. Social - og Integrationsminister Karen Hækkerup har truet med at trække i socialhjælp, hvis deres børn kommer på afveje. Men når et barn først er hårdkogt kriminel, så tænkes der ikke så meget på børnetilskud.
Åbenlys hash - handel
Omtrent midt blandt højhusene i Ghettoen i Lundtoftegade sælges der stoffer fra en salgsbod bemandet af en indvandrerbande. Ganske tæt på i Nørrebroparken er det etniske danskere med tydelige markeringer på deres ryg, der også sælger stoffer.
Øget information og rådgivning frem for økonomisk straf
Sproglige problemer og manglende forståelse for samfundet er ofte årsag til manglende forståelse fra forældrenes side. Allerede tidligt i daginstitutioner bør man gør det klart for forældrene, hvor vigtigt der er for at tage en uddannelse. Det er ingen tvivl om, at his den onde spiral skal vendes, så må forældrene mere på banen. Men er det ikke øget information og rådgivning, der skal til frem for økonomiske trusler? Det sidstnævnte kan let gå hen og forstærke problemerne hos de i forvejen ressourcesvage forældre.
Statistik belyser problmerne
Der er nogle generelle problemer. I 2012 havde kun 40 pct. af de 30 - årige mænd fra en ikke - vestlig nation en erhvervskompetancegivende uddannelse. Tallet for kvinderne var 62 pct.
Blandt de 50 - 59 årige danske kvinder var 27 pct. på overførselsindkomst. Tallet for ikke - vestlige kvinder var 62 pct.
Har man gjort det rigtige?
Særlig i og omkring Mjølnerparken er der gennem mange år gjort en masse. Om det har været det rigtige, kan altid diskuteres. Nu vil Lejerbo og Københavns Kommune bruge op mod 800 millioner kroner på at renovere Mjølnerparken.
Gallerier, cafeer og butikker
Lejerbo har søgt delvis finansiering hos Landsbyggefonden. I planerne er det cykel - og gangsti, en basargade, gallerier, cafeer, butikker og småerhverv.
Hele vejen langs Borgmestervangen fra Mimersgade og til Tagensvej skal der anlægges butikker med liv og handel. Det hele forventes at stå færdig inden for de næste fem år.
En helhedsplan i februar
I dag er der 560 lejemål i Mjølnerparken.
Cirka 115 boliger skal nedlægges ved at sammenlægge små boliger og ændre en række treværelseslejligheder. En helhedsplan fremlægges for beboerne i februar 2014. Mange af beboerne skal genhuses, når byggeriet går i gang. Om det så er huslejestigninger, ja det bliver sikkert også afsløret på et tidspunkt.
Lejligheder med tagterrasse og en cykelsti gennem området, skal åbne området for alle.
Job og uddannelse
Politikerne har også tænkt på trygheden. En ny undersøgelse fra Rambøll viser, at gadeplansarbejdet i børne - og ungeforvaltningen ikke har haft den ønskede effekt. Måske er det en uoverskuelig opgave at forhindre de unge i at rode sig ud i kriminalitet. Den vigtigste ting er, som vi har været inde på her i artiklen, job og uddannelse. En praktikplads er meget afgørende for en ung i en såkaldt ghetto.
Man ønsker også, at de nye gadeplansarbejdere får et tættere samarbejde med politiet, og de skal have mere kompetance til at kunne reagere hurtigere. De nye gadeplansarbejdere skal også have et tættere samarbejde med de erhvervsdrivende og de almindelige beboere. Men det bliver et langt og sejt træk.
Skaber man gode forhold for de lokale erhvervsliv er det måske også plads til en praktikplads.
Hvis du vil vide mere: Brug søgefunktionen og gå i vores arkiv:
- Fordi du skal
- Gør din Pligt - kræv din ret
- Reformer med konsekvens
- Mjølnerparken er cool (2007)
- Hvordan har Nørrebros mangfoldighed det? (2009)
- Fokus på Bandekonflikten (2009)
- Mange fattige på Nørrebro (2010)
- Ghettoplan - til glæde for Nørrebro (2011)
- Kom til Nørrebro - Joachim (2011)
- Ghetto og Folkeskole på Nørrebro (2012)
- Nørrebro ville være Danmarks fattigste kommune (2012)
- Når sagsbehandlingen sejler (2013)
- Fattiggården på Nørrebro (2013)
- Skævheder i samfundet (2005)
- Giver velfærdsstaten - velfærd for alle?(2006)
- Gadekrig på Nørrebro (2005)
- Er København den bedste by (2008)
- Mange fattige på Nørrebro (2005)
- Velkvalificerede indvandrere ønskes (2011)
- De fattige på Nørrebro (2012)
- Dovne Robert og fattige Carina (2012)
- Uligheden vokser - især på Nørrebro (2013)
- De svage bliver endnu svagere (2013)
- Er Nørrebro tryg eller utryg (2012)
|
