Bruger Politiet pengene rigtig?

Regeringen har bestemt, at der skal 75 ekstra fotovogne ud i trafikken. Det giver bonus, når man når nogle bestemte mål, dog ikke for den enkelte betjent. Han må ikke længere motorcyklen til at køre hjem på. Og nu skal han grunden besparelser, dele den sammen med andre. Og så har man fundet ud af, at politiet har for mange motorcykler. Samtidig med at politikere vil have mere politi på Nørrebro, er de samme politikere med til at skære ned på politiets budget

75 ekstra fotovogne
Pas på, for inden længe sender politiet, 75 ekstra fotovogne ud i trafikken. Officielt er det for at bilisterne skal overholde fartgrænserne.
I et debatindlæg i betjentenes eget blad, Dansk Politi, stiller en af betjentene spørgsmålstegn, om det har noget at gøre med trafiksikkerhed. Han kalder det for vejskat.

Det er ikke politiet selv, der har ment, at der skal se en firedobling af fotovognene. beregninger har vist at disse fotovogne vil indbringe 900 millioner kroner om året. En opsætning af 500 af de såkaldte stærekasser ville kun indbringe 494 millioner kroner.

Bødeindtægter frem for trafiksikkerhed
Tænker regeringen mere på bødeindtægter end færdselssikkerhed? Har betjenten ret? Det koster vel også mandskabstimer, at bemande disse fotovogne? Trods besparelser også på det område forventer politikerne, at politiet har mandskab til at bemande samtlige fotovogne.
Hovedformålet må jo være at redde liv. Men ville det ikke have en bedre effekt, såfremt betjentene blev frigjort til patruljekørsel.

På jagt efter bonus
Og når nu, staten får en større indtægt, så falder det ikke mere af til politiet. Her er der lagt op til omfattende besparelser, trods det at man hører mange politiske udmeldinger om, at der skal mere politi ud på for eksempel Nørrebro. Ja man har dog talt om en lokalpolitistation mere i bydelen.

Således fik udrykningstjenesten pludselig ordre til at gå på bødejagt. Pludselig var det så ingen til at køre fangetransport. Det måtte færdselsafdelingen så påtage sig.

Hvordan måles produktiviteten?
Og hvad mon meningen med denne bødejagt er? Antagelig er det fordi, man skal nå et mål. Og alt efter om det mål er nået, bliver der udbetalt bonusser til landets politidirektører. De får så mellem 65.000 og 80.000 kr. Underligt at politiet på den måde skal være en slags pølsefabrik, hvor produktiviteten skal måles efter bøder m.m.
Bonus gives også for antallet af opklarede forbrydelser, sigtelser og hastighed ved udrykning. Og måske er det ikke altid det mest presserende, man dermed går i gang med. Hvis man ikke når de fastsatte mål, så bliver systemet gennemsyret.

Betjenten må ikke længere køre hjem på Motorcykel
Det er jo underlig, når den enkelte betjent ikke mere, må køre hjem på sin motorcykel. Når han havde fri kørte han hjem til sin bopæl på cyklen. Men nu er det slut. Det sker, fordi politiet skal spare. Men mon ikke denne besparelse er en fejl, tænk hvor meget ekstra patrulje, denne kørsel bevirker. Man har faktisk en beregning, der siger 4.800 timer. Det svarer til en lønbesparelse på 1.554.96 kr. Trækker man så driftsudgifterne på motorcyklerne fra på 833.600 kr., så opnår Københavns Politi en besparelse på 720.496.

Nu skal flere dele samme motorcykel
Inden besparelserne havde hver betjent sin egen motorcykel. Nu har man så fundet frem til, at flere skal bruge den samme cykel. Dette indebærer en sikkerhedsrisko. Dem der har kørt motorcykel ved, at efter et hvis antal kilometer, skal motorcyklen indstilles til vægt/højde m.m. Inden da skal motorcyklen også indstilles. Men hvad nu, hvis der er to - tre brugere?

For mange motorcykler i Danmark
Rigspolitiets beregninger går ud på, at man kan spare 4,4 millioner kroner på, at en motorcykel til flere fører og slut med at køre til bopælen efter endt tjenestetid.
I øjeblikket råder Københavns Politi over 60 - 70 motorcykler.
På landsplan regner Rigspolitiet med, at der skal skæres ned med antal af motorcykler fra 210 til 140.

Nordisk rekord i indbrud
Vi har også det største antal indbrud pr. indbygger i Norden. Dette tager også en stor del af politiets tid. Hver tiende ansat i de danske fængsler bliver begået af en østeuropæer. Alene i 2012 blev 1.379 kriminelle udlændinge udvist af Danmark.
Og hver dag koster det 600.000 kr., at have fangere siddende fra Østeuropa.
Målt på indbrud pr. 100.000 indbyggere, ligger vi på 192. Det er fire gange så meget som i Sverige og hele ni gange så meget som i Norge.

Ikke ressourcer til at møde op
Antallet af butikstyverier måles i politianmeldelser. Men denne målemetode kan sikkert ikke anvendes. For mange butiksejere undlader at anmelde butikstyveri. Det bliver man ellers opfordret til, når man ringer, og siger at man har grebet en butikstyv, Ofte har politiet ikke ressourcer til at komme, så politiet opfordrer til at man bare udprinter en anmeldelse. Men dette er mange butiksejere utilfredse med. De mener, at der skal statueres et eksempel ved at politiet møder op.

Færre prøvesteder
Kørelærere har tidligere protesteret imod, at det er for lang ventetid, når det gælder ventetid på at komme til køreprøve. Måske kommer tålmodigheden atter en gang på prøve, for der lægges op til, at der skal være færre prøvesteder.

Kreative besparelser
Der lægges hele tiden op til flere og flere kreative besparelser i politiet. Og det betyder stress for den enkelte betjent. Og i befolkningen er tilliden til politiet dalende. Det burde egentlig være omvendt. Selv om politikerne fortæller, at trygheden i København er stigende, så er det stadig enkelte sorte steder.
Og det i særdeleshed på Nørrebro.

Daglig kan du i hvert fald mindst to - tres steder åbenlys købe hash på Nørrebro. Det er det ikke alle, der føler sig tryg ved.

Politikere lægger op til at, man eksempelvis ikke skal finde sig i offentlig hashandel. Samtidig går de samme politikere ind for fri hash. Forestiller man sig, at befolkningen tager kampen op mod pushere? Der er godt nok valgår, men alligevel!!!

Her på siden finder du flere artikler om politiets arbejde. Gå ind i vores elktroniske arkiv og brug søgefunktionen.