Hvordan går det med erhvervsuddannelsen?

Om 10 år mangler Danmark 100.000 faglærte. Hvordan kan det være, at Danmark er havnet i det dyre og uigennemtænkte uddannelsessystem? I 9/10 klasse kan 17 pct. ikke læse, skrive og regne. Folkeskolen må tage et medansvar. Og så mistænkes Københavns Kommune atter engang for kassetænkning. Det betyder, at der er 17 pct. færre elever på de københavnske produktionsskoler. En skole på Nørrebro har fået halveret deres elevantal, og det trods den største ungdomsarbejdsløshed gennem mange år. Og så mangler de unge lige 12.558 praktikpladser.

Øvelse gør mester
Mange politikere har talt om vigtigheden af en god erhvervsuddannelse. det har de ret i. Danmark har brug for unge faglærte mennesker.
Øvelse gør som bekendt mester og erhvervsuddannelse skaber godt liv. Ja det giver også unge mennesker adgang til vigtige funktioner i vores samfund.

Vi mangler 100.000 faglærte
Om10 år kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte. Hvorfor ikke bruge Folkeskolens 10. klasse til noget mere erhvervsrettet.
Året kan bruges til afklaring og målrettes til erhvervslivet.

Uigennemtænkt uddannelsessystem
Hvordan kan Danmark havne i denne situation? Vi har et vældig dyrt og særdeles uigennemtænkt uddannelsessystem, der hverken løfter de stærkeste eller hjælpe de svageste godt nok til at de kan beherske deres eget liv.

Ungdomsarbejdsløsheden er steget
Der findes et alternativ til gymnasiet. men der er langt mere prestige at komme i gymnasiet, selv om mange har svært ved leve op til de krav der her stilles. Tre ud af fire unge valgte gymnasiet i dag. I 1996 var det kun halvdelen.
Og så vil regeringen spare på erhvervsuddannelsen, hvorfor dog det? Jo, de har valgt at spare 980 millioner kroner på ungdomsuddannelserne, selv om ungdomsarbejdsløsheden aldrig har været større.

Et liv på kontanthjælp
De unge der dropper erhvervsuddannelsen kan se frem til et liv helt uden ungdomsuddannelse og et liv på kontanthjælp.
Over 10.000 af en ungdomsårgang ender med ikke at få en ungdomsuddannelse. En hel af disse ender med at stå helt uden for arbejdstyrken.
Hvis unge er uddannelsesparate, kan man give dem et uddannelsespålæg. Det betyder, at de mister kontanthjælp, hvis de ikke accepterer at blive sendt tilbage i uddannelsen.

Man tænker med pengepungen
I Københavns Kommune kritiseres man for at tænke mere med pengepungen, når de afgør, om unge er klar til en uddannelse. Ministeriet har forlangt en redegørelse.

Efter 9. klasse går de unge i dag enten direkte på gymnasiet eller erhvervsuddannelse., hvor staten betaler. man kan også komme på et særligt forløb på produktionsskoler, praktik eller 10. klasse. Her betaler kommunen helt eller delvis. En plads på produktionsskole koster årligt Københavns Kommune ca. 33.000 kr. for elever under 18 år. Og for unge over 18 år er regningen på ca. 56.000 kr.

Et fald på 17 pct.
Men mistanken går på, at kommunen har afvist plads på produktionsskolerne af sparehensyn. Det er hvis ikke helt lovligt at forringe den enkeltes rettigheder, hvis kommunen hellere vil give et billigere tilbud.
Fra 2012 til 2013 er antallet af unge, som er vurderet egnet til at starte på en produktionsskole faldet med 17,2 procent viser tal fra Undervisningsministeriet. På den måde er muligheden for at blive gjort klar til en ungdomsuddannelse gjort betydelig ringere. Kommunen bliver beskyldt for at sende folk fra en kommunal til en statslig betalt uddannelse.
Fra Københavns Kommune afviser man beskyldningerne.

Et fald af elever til det halve
På Nørrebro har den Økologiske Produktionsskole oplevet en nedgang fra 180 til 90 elever på et år. Der er blevet fyret syv medarbejdere og nedlagt fire skoleværksteder.
For et par år siden blev kommunen beskyldt for ikke, at aktivere de arbejdsløse på den rigtige måde.

Kassetænkning er en blindgyde
Uddannelsesvejledning må ikke lade sig styre af økonomiske hensyn. Ifølge vejledningsloven har alle unge ret til uhindret vejledning og til uddannelsestilbud, der matcher deres interesser.
Kan denne problematik måske føre til at erhvervsskoler er blevet en slags skraldespand, fordi de unge bliver sendt hertil i stedet for, at en produktionsskole måske havde været det rigtige valg?
Og måske er det her, vi har problemet. Vi ser ikke uddannelsen som en helhed, vi skubber nedad. Kassetænkning er en blindgyde. En produktionsskole kan modne den unge. Og det er det absolut nogen, der har brug for.

Der bliver brug for produktionsskoler
Når nu der skal stilles krav til de unge, når de påbegynder en erhvervsuddannelse bliver det i høj grad brug for produktionsskoler. men hvad hjælper det så, når kommunen bruger disse produktionsskoler til besparelser. Så er man jo slet ikke klar til at modtage det stigende antal elever. Hvad med dem, der har brug for en pause? Mange har brug for en afklaring. Og på produktionsskoler er det måske lidt mindre institution, og det er der også nogen, der har brug for.

41 procent af eleverne fra 61 ud af 78 produktionsskoler er gået videre til en ordinær uddannelse.
Men ak også staten ser besparelser i produktionsskolerne. Således bliver skolerne udsat for besparelser på 135 millioner kroner, hvis finansloven går igennem.

Dem der går på en produktionsskole er under 25 år. Sammenlagt må man højst gå her i et år.

Teknisk Skole udråbt som taberfabrik
Manglende viden, dårlig image og en dårlig vejledning gør ofte Teknisk Skole til en taberfabrik. Siden 2011 er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse faldet fra 33 pct. til 19 pct. Op mod halvdelen dropper ud undervejs.
Dette kan måske også skyldes, at kun elever med et særlig behov kommer i forbindelse med en uddannelsesvejleder i folkeskolen.

Der mangler 12.558 praktikpladser
Mange af dem, der dropper ud af ungdomsuddannelsen, er fordi de ikke kan få en praktikplads. Derfor må man sikre sig, at der det antal praktikpladser til rådighed, som der kræves.
For tiden mangler 12.588 unge en praktikplads. Og kun 70 virksomheder har brugt www.praktikpladsen.dk for at slå ledige praktikpladser op.

Tænk, ag sidste år kom der frem, at der kun var to lærlinge i Metrobyggeriet. 3F fortæller, at 58 ud af 98 kommuner har indført uddannelsesklausuler i deres udbud.
Er det ikke rimeligt, at staten går foran, som et godt eksempel og indfører praktikpladser i de store anlægsbyggerier. Når det offentlige putter penge i kassen, så skal der lærlinge med på byggeriet. Dansk Byggeri vil hellere gå frivillighedens vej.

Folkeskolen må tage et medansvar
Og her må man forvente, at også folkeskolen tager et medansvar og forbereder de unge på et erhvervsvalg. Man må forvente, at samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler i fremtiden bliver væsentlig bedre.

Og så skal man måske også lige fortælle, at det ikke er nemmere at tage en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse. Dette er nok en stor misforståelse. Rygterne vil vide, at Teknisk Skole tiltrækker de dovne elever i 9. og 10. klasse.

Se på Schweiz
I Schweiz er det lige modsat. Her vælger to ud af tre en erhvervsuddannelse.
Problemet herhjemme er mangel på praktikpladser, derfor vælger man det sikreste - gymnasiet.
Men i Schweiz får man ikke lov til at uddanne sig før man har en praktikplads. og de unge er ikke overladt til sig selv. Her hjælper man til fra folkeskolen. Man ansøger, går til jobsamtale, og gennemgår et snuseforløb.
Hvis alt klapper laves en aftale, og den unge er klar til en erhvervsuddannelse. Det hele foregår i et tæt samarbejde med virksomhed, den unge, klasselæreren og forældrene.

Den nye skolereform
Noget af det nye, som kommer i en ny skolereform. I fremtiden skal de unge og de voksne skilles. Elever i 20erne og 30erne skal kunne få merit for diverse arbejds - og uddannelseserfaringer. Dermed skal de kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse til smed, bager eller kontorassistent på kortere tid.
Spørgsmålet er, om det er en god ide, at skille de unge og de ældre. Og hvad med fagligheden hos de ældre. for den erfaring, man måske har fået ved tidligere arbejde, har måske ikke noget med ens nuværende uddannelse at gøre.

Skal der være adgangskrav til gymnasierne?
Det ville være en god ide, hvis man gav eleverne større muligheder for en videreuddannelse end det er i dag i erhvervsskolerne. Og så kunne det måske være en god ide, at der også på gymnasierne stilles krav om adgangseksamen. Et krav om et mindste - karaktergennemsnit fra folkeskolen ville måske også være en god ide.

17 pct. i 9/10 klasse kan ikke læse/skrive og regne
Der skal i fremtiden være færre og bredere adgang i stedet for de 12 hovedindgange, som der er i dag. Så skal der, som vi tidligere har berettet om, stilles adgangskrav. Dem der umiddelbart ikke har forudsætningerne skal gennem en adgangsprøve.
Meget foruroligende er det, at 17 pct. af en ungdomsårgang efter 9/10. klasse endnu ikke kan læs, skrive og regne.
I Schweiz skal eleverne allerede i 6. klasse spore sig ind på, om de vil i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse.

Gammel maskineri
De tekniske skoler bliver beskyldt for at bruge forældede maskiner, når de skal oplære de unge mennesker. Således bruges der ældgamle CNC - maskiner.

Går ikke nok i skole
Håndværksrådet har foretaget en undersøgelse blandt 2.800 håndværksmestre. Organisationen har sat fokus på debatten om erhvervsuddannelsen. Kun12 pct. svarede, at deres lærlinge havde fået de 37 timers undervisning. Hele 56 pct. svarer, at deres lærlinge får under 37 timers undervisning. Hver fjerde svarer, at deres lærlinge får under 32 timers undervisning.

Dansk Industri: Ungdomsuddannelsen - helt forfra
Dansk Industri mener, at hele ungdomsuddannelsen skal reformeres helt grundliggende. . Det bedste fra det nuværende skal overføres til det nye.Uddannelsen skal kunne levere det, der bliver brug for. Kun 18 pct. af dem, de i dag forlader 9. - 10. klasse vælger erhvervsuddannelsen.
Efter folkeskolem skal alle gennemgå det samme forløb efter DI's mening - lige fra de kommende studenter til de kommende håndværkere. Derefter skal man skilles.

www.norrebro.dk indeholder et hav af artikler om uddannelse. Gå ind i vores arkiv og brug søgefunktionen.