Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Atter jul på Nørrebro i 2013

Uanset, hvilken løsning man finder på i forbindelse med julebelysning, så møder det kritik. I år vil der blive julebelysning fra søerne til Holtegade. Næste år forventer man, at hele Nørrebrogade skal forsynes med julekæder, men det kræver meget større opbakning. I år bakker kun 27 pct. af butikkerne op. Og kun takket være tilskud fra Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg og ekstraordinære tilskud fra Nørrebro Handelsforening og Nørrebro Loppemarked bliver det mulighed for jul på Nørrebro. Gennem årene har dette tema været en udfordring. Talrige gange har julebelysningen været udsat for hærværk. Ikke alle mener, at der skal holdes jul på Nørrebro.

Altid kritik - uanset hvad
Uanset hvilken form for julebelysning, Handelsforeningen opsætter på Nørrebro, så afstedkommer det protester. For nogle er julebelysning kommercielt, for andre udstråler den varme, hygge og sammenhold.
Nørrebro Handelsforening mener, at handelen skal tilbage til Nørrebrogade, derfor har foreningen sat alle sejl til, at det bliver til noget.

Julebelysning er en kostbar affære
Nørrebro Handelsforening har i alle år forsøgt at etablere julebelysning. Og det har ikke altid været en belysning, der dækker hele Nørrebrogade. Julebelysning er en kostbar affære. I mange år dækkede foreningen underskuddet. Men på et tidspunkt sagde generalforsamlingen nej til dette. Efterhånden var underskuddet så stort, at det truede foreningens eksistens.

Ikke alle mener, at der skal være jul på Nørrebro
Det har også været sin sag, at etablere julebelysning på Nørrebro. Flere gange er julekæder og juletræ blevet udsat for hærværk. mange gange er juletræet på Runddelen blevet væltet og et par gange er det sat i brand. Åbenbart er det ikke alle, der ønsker, at der skal være jul på Nørrebro.
Nørrebro Handelsforening har flere gange afholdt Jule - Loppemarked. Dengang foreningen var blandt de største foreninger i landet blev der afholdt kæmpe juleoptog på gaden. Men grundet forskellige forhold er foreningen ikke mere blandt landets største.

Besøgt 147 butikker
I år har næstformanden, Johnny Beyer flere gange besøgt samtlige butikker på det område, man har påtænkt at opsætte julekæder. Og det har været 147 butikker. Foreningen har desuden udnævnt tre ambassadører, der skal forsøge at få de sidste penge hjem ved at opsøge deres nabobutikker.

Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening har brugt særdeles meget tid på sagen. Man håber så på en sidegevinst, nemlig øget medlemsskab til foreningen.
Atter skal det lige pointeres at bestyrelsesarbejde i Nørrebro Handelsforening er ulønnet. Og den tid bruger på bestyrelsesarbejde, indsamling m.m. , må man selv betale.

Problemet har også været, at mange større butikker er lukket på Nørrebro. De har ikke kunnet klare trafikreguleringer, økonomisk krise m.m. Flere butikker har desuden udmeldt sig af foreningen, fordi man mente, at foreningen skulle have gjort endnu mere for at forhindre, det der er sket med Nørrebrogade de senere år.

Større opbakning er nødvendig, næste år
Nørrebro Handelsforening har i år måttet investere i nye julekæder. Og økonomisk er det kun muligt at opsætte julekæder fra Søerne til Holtegade. Næste år vil der være økonomisk muligt at omfatte hele Nørrebrogade. Men det kræver betydelig mere opbakning fra gadens virksomheder. For det kniber i den grad med opbakningen. Kun ved hjælp fra Nørrebro Lokaludvalg, Københavns Kommune og ekstraordinære investeringer og tilskud fra Nørrebro Handelsforening er det i år muligt at opsætte julekæder på den nævnte strækning.

Denne besked kunne formanden for Nørrebro Handelsforening, Hans Mejlshede fortælle på et nyligt afholdt medlemsmøde. Han fortalte desuden, at foreningen har fået en ny Facebook - side, hvor de deltagende virksomheder kan få nogle fordele.

Kun 27 pct. bakker op
Opbakningen fra virksomhederne er kun på 27 pct. Kun 39 virksomheder vil deltage økonomisk. Sidste gang der var julekæder over hele Nørrebrogade var der 96 virksomheder, der bakkede op økonomisk. men det var så fordelt over hele gaden. Det var dengang, der var gang i forretningslivet i gaden.

Flere "Indvandrer" - butikker er med
Flere af de besøgende virksomheder har da også givet udtryk for, at de gerne ville have bakket op, men deres økonomi tillader det ikke. Og det er nok også en myte, at etnisk ikke danske butikker ikke vil bakke op, fordi det ikke er deres højtid. Som det vil ses på listen, så er flere af disse, der bakker op, mens en del større danske butikker ikke bakker op om julebelysningen.

Ved den sidste optælling af butikker, viste det sig at 55 pct. af butikkerne blev ejet af en person af ikke dansk herkomst.

Det er Handelsforeningens pligt?
Nogle få virksomheder mener dog, at det er Nørrebro Handelsforenings pligt, at opsætte julebelysning.
Men nu er det sådan, at ingen har pligt til at betale. Det har butikker i et center. De har forpligtet sig til at betale til at betale markedsførings - bidrag.

Andelsbolig - og Ejerforeninger har ikke vist interesse for sagen.

Der mangler stadig penge
I skrivende stund mangler der stadig penge til julebelysningen, men bestyrelsen har vedtaget at opsætte julebelysningen.

Disse virksomheder er med:
De deltagende virksomheder i år kan ses på nedenstående liste. I parentes er angivet nummeret på Nørrebrogade:

  • Irma City (3)
  • Mc Koman (7)
  • Benini Sko (29)
  • Natbutikken (31)
  • Jarlen Skomageri (33)
  • Teater og Cafe Glob (37)
  • Nørrebro Ure - Guld - Sølv (39)
  • Vila (39)
  • Multiaske (41 1. t.v.)
  • Matas (47)
  • Olsens Spilleland (49 a)
  • Vincy (49 a)
  • Leif Jensen Symaskiner & CO Aps (49 b)
  • Ahaaa, det arabiske madhus (51)
  • Værktøjshuset (55)
  • Natur og Sundhed (57)
  • Nordskovs spisestue (59)
  • Flügger Farver (61)
  • Street Cut (63)
  • Apotek (8)
  • Profile Optik (18)
  • Farve Forum (18 b)
  • Parfumeri Cherie (26)
  • Danske Bank (26)
  • Fotokæden (30)
  • Solborg Guldsmed (44)
  • Temple Bar (48)
  • Isenkræmmer (58)
  • VVS - Erik Larsen (60)
  • Is a`Bella (118)
  • Pumpkins Børnesko (118)
  • Irma City (124)
  • Kvickly (157)
  • Al Kawther Minimarked (161)
  • Synoptik (163)
  • Steenbergs Bog & Ide (163)
  • Nørre Bodega (152)
  • Matas (142)
  • Street Cut (148)

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16