Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Velfærdsstat i forandring

67 pct. arbejder for det offentlige. Vi er dem, der arbejder mindst. Vi er verdensmester i fortrængning, og skellet mellem de fattige og rige vokser. Kun halvdelen af danskerne mener, at vi har fattigdom herhjemme. Og en femtedel mener, at man selv er skyld i det. Nogle har fået kontanthjælp i 10 år. I denne gruppe vokser medicinforbruget. Hver dag mister 100 rettet til dagpenge. Og så diskuterer man om ældre skal i bad en eller to gange om ugen. Velkommen til Verdens lykkeligste land - Danmark.

Ældre bliver mobbet ud af arbejdsmarkedet
På det danske arbejdsmarked føler flere end hver fjerde ældre sig tvunget ud af arbejdsmarkedet. Der er store problemer med aldersdiskrimination. Men snart bliver samfundet nødt til at indstille sig på, at det bliver flere ældre og færre unge, der skal få det hele til at hænge sammen.
8.000 af 30.000 lønmodtagere over 60 år trækker sig hvert år fra arbejdsmarkedet. De ville gerne have blevet. Kun en tredjedel trækker sig på grund af helbred. Det er en farlig udvikling, når vi betænker, at i 2050 kan man først få folkepension, når man er 72 år.
Samfundet smider også ældre over 65 år ud af A - kassen. Men også retorikken og opfattelsen af ældre burde ændres.

Skal de vaskes en eller to gange om ugen?
Ja, tænk så diskuterer man til finansloven, om de ældre skal vaskes en eller to gange om ugen. Det er vanvittigt. Hvis vi andre ikke får en bruser mindst en eller to gange om dagen føler vi os ulækker. Vi kan ikke være bekendt, at behandle de ældre, som vi gør.

Hver dag mister 100 rettet til dagpenge
Et andet problem er, at hver dag mister 100 danskere rettet til dagpenge. Det betyder, at næste år kan 14.000 danskere vinke farvel til denne ret. En af årsagerne er forkortelsen af dagpenge perioden og fordobling af optjeningsperioden. Fatale fejlanalyser ligger bag dette. Politikerne har slet ikke været klar over, hvor fatale konsekvenserne ville være. Allerede nu står 4.500 danskere uden noget som helst.
30.700 ledige har inden for de sidste 10 måneder mistet retten til dagpenge. Mange familiers økonomi vil pludselig blive ødelagt.

Du må ikke leve på polsk
Det er nemlig ikke alle, der automatisk får kontanthjælp. En ny reform træder i kraft efter nytår. Den betyder at et par, der lever på polsk, får reduceret deres bidrag ganske betydelig. Ja kontanthjælpen forsvinder helt for et par uden børn. hvis samleveren tjener over 23.500 kr. om måneden.
Mange kontanthjælpsmodtagere vil opleve det som et chock, når de opdager det. Deres levevilkår vil blive stærkt forringet. Kommunerne bruger ulovlig overvågning til afsløring af social bedrageri, ja de udspørger ligefrem naboen.

Kontanthjælp - ti år i træk
Men tænk engang 10.600 danskere har fået kontanthjælp ti år i træk. Og i 2011 var 175.828 danskere på kontanthjælp.
Mere grotesk er det at tænke sig, at i København har 216 syge borgere ventet i over et år for at få deres sag behandlet. Ja nogle har ventet i over 14 måneder på behandling af ansøgninger om førtidspension. Ifølge loven skal ansøgninger om førtidspension behandles på tre måneder.

Medicinforbruget er stigende
Og det man også glemmer i Velstands - Danmark er, at medicinforbruget hos ledige og kontanthjælpsmodtagere er væsentlig højere end hos andre grupper. Det drejer sig om antipsykotiske lægemidler og angstdæmpende og beroligende medicin.
Der anvendes masser af medicin mod lidelser som astma, kol, hjertesygdomme og type - 2 diabetes.
Meget tyder på, at det pludselig at få kontanthjælp har haft meget store personlige konsekvenser. Personer uden for arbejdsmarkedet har mange andre problemer at slås med end ledighed.

Transporttid op til fire timer dagligt
Lovens krav siger i dag en ledig skal indstille sig på en daglig transporttid på op til tre timer for at komme i job. Men ni ud af ri vil ikke bruge mere end en halv time på transport. Det viser en undersøgelse som SFI har foretaget. Kravet til ledige er hårdere end dem der er i arbejde. Og problemet er også, at den offentlige transport ikke er fuldt udbygget alle steder.
Kigger vi lidt nærmere på bestemmelserne, ja så står der faktisk, at under særlige omstændigheder skal den ledige påtage sig 4 timers daglig transporttid.

Offentlig hjælp
I midten af 1990erne var 57 pct. af befolkningen ifølge Socialforskningsinstituttet meget enige i at de hellere ville klare sig selv frem for at bede de offentlige om hjælp, selv om man havde ret til den. I YouGovs nye undersøgelse er dette tal faldet til 27 pct.

Kun halvdelen mener, at der er fattigdom
Rystende er det også, at kun 48 pct. af danskerne mener, at der er fattigdom i Danmark. I undersøgelsen som Megafon har lavet for Dansk Folkehjælp , kender hver tredje dansker dog et barn, der lever med fattigdom eller afsavn.
I en anden undersøgelse mener hver femte dansker, at dem, der ender på samfundets bund selv er skyld i det. De er dovne og handlingslammede, siger danskerne.

Afstand mellem top og bund stiger
Afstanden fra top til bund er vokset i Danmark. Øget ulighed er noget man ser overalt i den vestlige, industrialiserede verden. Men man kan ikke bare beskatte de rigeste i samfundet med 10 pct. mere, for at dem i bunden får det bedre. Sådan fungerer samfundet bare ikke.
Men forleden kom en analyse fra AE - rådet, der viste at de 10 pct. rigeste danskere i gennemsnit har fået 100.000 kr. mere om året fra 2002 til 2011. Men de 10 pct. fattigste har oplevet et indkomstfald på på 90.000 kr. renset for inflation. Trods dette er Danmark dog stadig en af de mest lige lande i verden.

Hvor bor de rigeste?
Men hvor bor de rigeste i Danmark. ja vi tror garanteret, at det er nord for København, men skal vi måle det efter huspriser, ja så er det et helt andet område, der topper. Men det betyder alligevel, at du skal have den store pung frem, når du vil købe hus i Nordsjælland. Det billigste hus kan du købe i Nakskov. Det er boligportalen Bolia, der er kommet frem til denne hitliste. Den er baseret på den gennemsnitlige kvadratemeter - pris i første halvår sidste år og i år. Tallene i parentes er placeringen første halvår 2012:

1. Frederiksberg (2) 41.072 kr. mod 36.405 kr.
2. Charlottenlund (1) 40.058 kr. mod 37.735 kr.
3. Hellerup (3) 35.204 kr. mod 31.965 kr.
4. Rungsted Kyst (5) 33.451 kr. mod 28.337 kr.
5. Gentofte (4) 31.518 kr. mod 30.535 kr.

Lad os prøve at kigge på den gennemsnitlige disponible indkomst pr. person
Top: Gentofte Kommune 343.500 kr.
Bund: Langeland Kommune 164.495 kr.

Vi er verdens rigeste?
Selv med disse barske realiteter er vi Verdens lykkeligste folk. Vi er nemlig lykkelige, når vi tjener mere end naboen, har en større bil, campingvogn og hus end naboen. Oplevelser giver dog mere status end ting vi har købt. Oplevelser giver os mere lykke. Men også tillid giver os lykke. Mistro dræber lykke.
Det at kunne samarbejde og skabe effektivitet på arbejdspladsen, skaber lykke. Tre ud af fire danskere mener, at man kan stole på de fleste mennesker.

I toppen med jobindhold
Angsten for at miste den nærmeste og arbejdsløshed ligger højt på danskernes bekymringsbarometer.
Det at miste sit arbejde påvirker folks oplevelse af tryghed og lykke.

Danmark ligger i toppen, når det gælder jobindhold, muligheder for efteruddannelse, det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt arbejdsintensiteten.
På de næste pladser på den hitliste ligger Holland, Letland, Malta og Norge.

Lykkelige medarbejdere har større arbejdsglæde og færre sygedage. Lønnen er selvfølgelig vigtig, men også de sociale relationer. Arbejde giver også en hvis struktur i dagligdagen i modsætning til arbejdsløsheden.
Når beslutninger bliver taget over hovedet på medarbejderne, så mister de noget af arbejdsglæden. Udfordringer og faglig stolthed er vigtige parametre.

Sammenhæng mellem velstand og velfærd
Hos de selvstændige erhvervsdrivende opvejer friheden ofte ulemperne ved at være selvstændig.
Vi kan ikke købe os til et langt og lykkeligt liv. Men det er en sammenhæng mellem velstand og lykke. Men penge er vel et værn mod ulykke. At bruge penge på sociale relationer forstærker lykken.
Skal vi lige kigge på Verdens Lykkeligste lande?

1. Danmark
2. Norge
3. Schweiz
4. Holland
5. Sverige

Og i bunden har vi

155. Benin
156. Togo

Dansk lykke er tilfredshed
Dansk lykke er faktisk slet ikke lykke, men noget meget mere værdifuldt og holdbart, nemlig tilfredshed. Det er en tilfredshed med, at alle grundlæggende behov er opfyldt. Og så er danskerne gode til at fortrænge. Vi fortrænger vores nederlag i 1864 og vores middelmådige indsats under Anden Verdenskrig. Vi er gode til, at glemme tabene og nyde nutiden. Vi er gode til, at vende det blinde øje til vores egne fejl og skavanker. Netop ved at ignorere ubehagelige sandheder, har danskerne klaret sig godt i internationale lykkemålinger.

Er vi de mest sunde?
Når der laves undersøgelser, så hævder danskerne, at de er blandt de sundeste i Europa. Sandheden er dog, at vi er dem, der lever kortest i Norden.
Vi har en bemærkelsesværdig afslappet holdning til privat gæld og leveomkostninger.
Vi drikker mere end finnerne, ryger mere end alle andre og har de fleste kræftdødsfald i Norden. Ja sandheden er, at vi har det dårligste helbred i Norden.
Vi spiser mere slik end nogen andre i verden, ja og 65 kg. død gris om året.

67 pct. arbejder for det offentlige
22 pct. af os mener, at det offentlige gør det godt, ja og så arbejder 67 pct. af os i det offentlige. Vi har den største gæld set i forhold til indkomsten, og sparer mindst op i den vestlige verden. Og så er vi dem, der er mest flade for vores flag. Vi bruger det til enhver lejlighed, når vi skal juble.
21 pct. af danskerne arbejder slet ikke. Her er vi kun overgået af belgierne.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16