Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Fri Hash på Nørrebro?

I sommers var der jo nærmest en menneskestrøm mod Nørrebroparken for at købe sig en joint. Fordi så mange nyder hash og for at afkriminalisere banderne, skal hashen frigives. I Borgerrepræsentationen er man parat, og det er der også mange politibetjente, der er. Efterhånden er Pusher Street blevet en turistmagnet. Men man kan vende det om - det er et håbløst tegn på bekæmpelse af narkokriminaliteten. Man er gammeldags og hyklerisk, når man ikke anerkender og klapper hash - nydere på skulderen. Ja måske er det hyklerisk, når undertegnede erkender at nyde en halv flask whisky en gang imellem og i sjældnere tilfælde en cigar. Men hvor bliver advarslerne mod rygning, alkohol og hash i grunden af?

162 millioner hashburgere
Er det hykleri, at hashen ikke er frigivet? Er du gammeldags, når du ikke accepterer hashen?
Siden 1970 har hashen været udbredt, og der har aldrig været røget så meget som nu. Alle ryger hash - fra alle samfundslag. Det er turisten, den arbejdsløse, det er unge, det er gamle, det er drenge og piger. Ja nogle bruger hashen som medicin.
32,5 pct. af den danske befolkning har prøvet at ryge hash. På verdensplan siges det, at være 162 millioner hashbrugere.

Livlig tilstrømning
På hjørnet af Hørsholmgade og Stefansgade var der sidste sommer rig mulighed for at købe hash - joints. Hver dag i sommers var der her en særdeles livlig trafik, ja nærmest et tilløbsstykke. Vi har tidligere berettet om dette. Og nogle gange lå politiet på lur.

En bøde på 1.000 kr.
Vær så god, en bøde på 1.000 kr. for besiddelse af en joint. Dermed er du blevet kriminaliseret.
Skal det fortsat være kriminelt at ryge hash? Mange siger nej, blandt andet et flertal i Borgerrepræsentationen i København. Og nu er politibetjente også begyndt, at argumentere for en frigørelse af hash. Vel sagtens fordi de på grund af ressourcemangel er nødt til at prioritere deres opgaver. Og det at bekæmpe salg af hash er en åbenlys håbløs opgave. Ja tænk engang, at det er blevet en turistattraktion at fremvise Pusher Street på Christiania - et bevis på den håbløse opgave.

En kæmpe indtjening
Her kan en hash - handler let tjene omkring 50.000 kr. om ugen. En bod kan tjene 700.000 kr. med sådan en enorm omsætning har man overskud til at ansætte et effektivt vagtværn.

Man er klar i København
I København er man klar med et tre - årigt forsøg, hvor hashen skal afkriminaliseres. Her skal der laves offentlige salgssteder, hvor der kan købes hash. Man vil så have lov til at importere hash fra et sted, hvor hashen dyrkes lovligt.

Man begår en kriminalitet
For begge ender, stod dem der var lavest i bandehierarkiet og holdt vagt. Pusherne havde deres faste pladser på Jægersborggade. Men de foretrak til Nørrebroparken. Men det var som om at her var riskoen lidt større end i Jægersborggade. For pludselig så man dem igen i denne efterhånden flotte handelsgade.
Masser af lokale køber også deres hash hos dem. Dermed er de med til at støtte de lokale bander, der så igen er i lommen af en større organisation. Ja hver gang man vil have sig en joint begår man noget kriminelt, og man skal i forbindelse med pushere.

Det vil sikkert være mere behageligt, at hente denne hos det lokale apotek.

Banderne tilpasser sig
At politikere så har bildt befolkningen ind, at en frigørelse af hashen, stopper banderne, ja det skal man nok ikke tro på. De vil altid tilpasse sig markedet, og få en bid af kagen.
Der er også fremført argumenter som:

Hvorfor accepterer vi som samfund, at en flok lavsociale og uudannede tjener styrtende med penge på hashsalg, som de derefter forsvarer med vold og magt?

Det sociale fællesskab
Men vil en legalisering virke som en et kriminalbekæmpende middel? Måske vil færre indtægter ikke tiltrække så mange, som nu. Og dog, det sociale fællesskab og betydningen af, at man er noget i fællesskabet er for mange ret væsentlig.

Indvandrerbander står parat
Det er ikke lang tid siden, at politiet fandt 650 kg. hash til en værdi af 30 millioner kr. i en lejlighed på Nørrebro. Det absurde var, at det var efter et tip fra det svenske politi, der førte de danske kollegaer til lejligheden.
For ikke lang tid siden fik politiet oprullet en kokain - ring, hvor man både fandt et kartotek over leverandører og kunder. Mon ikke mange københavnere i den forbindelse kan vente et besøg af ordensmagten?
Hver gang, der er bid, stiger prisen på hash, narkotika m.m. Og kan de etablerede forbindelser ikke levere varen, ja så står indvandrerbander parat.

De kriminelle tjener stadig styrtende med penge
Der er fremført argumenter som, at vi bare kan se mod Holland og de forskellige cofee shops. Men her er salg og produktion af hash faktisk stadig forbudt. Myndighederne ser bare gennem fingrene på det. Og de kriminelle tjener stadig styrtende med penge.
Masser af kriminalitet
I forbindelse med hash - salget opstår der kriminalitet som drab, vold, røveri, tyveri og afpresning. Alt dette har vi også set på Nørrebro. Gaderøverier m.m. er måske kriminalitet, der føler i kølvandet.

Hash fremstilles under primitive forhold
Hash er lige som cigaretter og spiritus farlig, og kan give et afhængighedsforhold. Noget af hashen bliver fremstillet under primitive forhold, og kan indeholde diverse stoffer. Dette er hvis aldrig blevet checket.

Det kan betale sig for staten
Der bruges enorm mange udgifter til retssager, politiarbejde, kontrol m.m. Så måske kan det betale sig for Staten at sælge hashen. Det siges, at stater i USA har sparet milliarder af kroner ved at kontrollere salget af hash.

Uruguay og Colorado
Også Uruguay har frigjort hashsalget. Det skete efter en 13 - timers debat med en stemmes flertal. I Colorado har 136 butikker i otte byer fået lov til at sælge marihuana lovligt. De fleste ligger i hovedstaden Denver.
Flere butikker har søgt, om at få lov til at være hash - handler. Man har ansat inspektører, der holder øje med salget og sørger for at salgsstederne forstår statens lov.
Det er primært statens egne beboere, der får glæde af den nye lov. Rejsende og besøgende vil kunne købe begrænsede mængder.
I Denvers lufthavn advares der mod, at man ikke må medbringe hash eller pot på hjemturen. Det forventes, at hash - salget vil indbringe Colorado en årlig indtægt på 3,1 milliarder dollars.
Årtiets mislykkede kamp mod hash og narkotikakriminalitet er blevet opgjort. Hash - og narkotikakriminelle vil fortsætte.

400 sidder indespæret
Til stadighed er ca. 400 af de hårde kriminelle rockere buret inde herhjemme. Dertil kommer en del af deres håndlangere. Rigspolitiet har en liste over 1.647 rocker - og bandemedlemmer.

Hvorfor advarer samfundet ikke?
Herhjemme har de unge verdensrekord med hensyn til indtagelse af alkohol. Det er socialt accepteret, at alkohol er en del af festen.
Men nogle mennesker kan ikke styre indtagelsen, og det koster samfundet adskillige milliarder af kroner hvert år. Det samme er tilfældet med hash.
Hvorfor advarer samfundet ikke noget mere mod indtagelse af både hash, cigaretter og alkohol. Alle tre ting kan forudsagde varig skade. De penge, man bruger ved at smide folk ramt af disse ting i fængsel, skulle hellere bruges til oplysning og forebyggelse.

Det er smart at ryge hash
Man burde sige til folk, at det er en dårlig ide, at ryge eller spise hashprodukter i større mængder med mindre man har et medicinsk behov. Og man burde til stadighed advare mod rygning og for meget spiritusindtag. Men det er som om man har glemt dette i debatten.

For det at ryge hash er smart i mange kredse. Her er ikke plads til etiske, moralske og sundhedsmæssige diskussioner. Man skal helst klappe folk på skulderen og vise respekt og anerkendelse for deres indtag af hash.
Faren er nu, at undertegnede vil blive kaldt hyklerisk, når han nu fortæller, at han til tider godt kan lide, at nyde en halv flask whisky. Han har også tidligere nydt en cigar i ny og næ.

Her på siden vil vi fortsætte vores serie om bandemiljøet. Indtil videre kan henvises til følgende artikler på www.norrebro.dk.
Brug søgefunktionen, gå ind i arkivet og læs:

  • Benzin til Bålet (2009)
  • Gadekrig på Nørrebro (2008)
  • Bål, Brand og Stenkast på Nørrebro (2008)
  • Skud på Nørrebro (2008)
  • Bandevolden præger omsætningen på Nørrebro (2009)
  • Er Nørrebro en krigszone? (2009)
  • Afmagt, frygt og vrede på Nørrebro (2009)
  • Bandekrig på Nørrebro (2009)
  • Hot Spot Nørrebro (2010)
  • Hash, Hykleri og Handlingslammet (2012)
  • Et trygt Nørrebro (2012)
  • Nørrebros åndehuller skaber problemer (2012)
  • Bander på Nørrebro (2013)
  • Skud og knivstik på Nørrebro (2013)
  • Fri hash - ja eller nej (2013)
  • Hash, politi og Nørrebroparken (2013)
  • Hashsalg på Nørrebro (2013)
  • Hvidvaskning og cyberkriminalitet (2013)
  • Fokus på Bandekriminalitet (2009)
  • Goddag - det er Politiet (2008)
  • Har vi et godt politi? (2008)
  • Kommer Politiet? (2009)
  • Hvor er Politiet? (2011)
  • En politistation på Nørrebro (2012)
  • Et trygt Nørrebro (2012)
  • Stop - du skal visiteres (2013)

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16