Hurra, politikkerne har fundet ud af, at fremkommelighed er godt for vores samfundsøkonomi. I årevis har Nørrebro følt at manglende fremkommelighed har ført til konkurrenceforvridende forhold. Når bilisterne er uønskede, burde den kollektive trafik fungere. Men det gør den lang fra, altid. Se blot på Kystbanen. Og S - togene døjer med signalfejl. Spørg bare dine medarbejdere, der kommer for sent om morgenen. Og så fungerer rejsekortet stadig ikke. Kun 10 pct. af rejserne foregår med kortet. Beregnet var det at 95 pct. skulle bruge det. Men det er det en årsag til.
Bilister skal nødig have adgang
I København laves der små enklaver, hvor bilisterne meget nødig skulle have adgang. Og når politikere taler om, at trafikløsninger ses som en helhed, glemmer de ofte, at analysere alle konsekvenser. Således har Nørrebro Handelsforening flere gange påpeget, at det man gør med Nørrebrogade er konkurrenceforvridende i forhold til andre handelsgader.
Frederiksberg - københavnernes billige p - plads
Når så pendlerne og kunderne ikke mere må komme i egen bil, må man så forvente, at de med samme tidsforbrug og lethed kan komme på arbejde eller ud at handle. Men sådan er det ikke.
Og på Frederiksberg er man godt trætte af de københavnske politikere, der ikke vil sænke p - afgiften og ikke indrette nye p - pladser. I dagtimerne er hver tredje p - plads på Frederiksberg optaget af en udenbys - bilist. Man er trætte af, at være Københavns gratis p - plads.
Tid er penge
En anden ting er, at grundet vejarbejde, må bilister i stigende grad holde i kø. Tid er penge også for bilister. Og endelig ser det ud til, at politikerne har fået øje på, at uorganiseret vejarbejde koster. Bøvl for bilister er rykket op i forhold til andre kriterier som økonomi og sikkerhed på vejene. Nu er forsinkelser, så gjort op i penge.
En privatperson, der bliver forsinket er sat til at koste 122 kr. i timen. Sidder man i kø i arbejdstiden koster det 522 kr. i timen.
Fremkommelighed er godt for samfundsøkonomien
København bygger på livet løs. Vi får Metro, cykelstier og der gøres plads til hurtigbusser. Fjernvarmerør udskiftes og nye bydele opstår. Så det er vel på tide, at politikkerne tænker på fremkommelighed. Denne fremkommelighed har i årevis forringet Nørrebros konkurrenceevne.
Så nu vil politikerne stille krav til de entreprenører, der udfører vejarbejde. Og det gælder ikke kun for kommunens egne 1.000 gravearbejder om året. Disse krav kan sagtens gøre selve gravearbejdet dyrere. men på den anden side, så betyder bedre fremkommelighed meget for hovedstadens erhvervsliv og for pendlerne. Endelig finder politikerne ud af, at fremkommelighed er bedst for samfundsøkonomien.
Hvert år gives der 10.000 tilladelser til at grave i København. Hver dag er der i gennemsnit 500 steder i byen, hvor der er vejarbejde i gang.
Vi kører endnu mest i bil
Fra 2010 til 2012 tilbagelagde danskerne hvert år omkring 54 milliarder såkaldte personkilometer i bil. Kun seks milliarder personkilometer blev tilbagelagt i tog viser tal fra DTU Transports Trafikundersøgelse og Danmarks Statistik. Regnet ud i procenter ser vores transportmønster således ud:
- 88 pct af transport i bil
- 9 pct af transport i tog
- 3 pct. af transport i bus
Virkningen af den såkaldte Togfond vil ikke have den store virkning på disse tal. Hvis balancen for alvor skal kippe, så skal der indføres roadpricing eller endnu flere begrænsede tiltag over for bilismen. Og det vel at mærke ikke kun på Nørrebro til skade for handelen.
Taxa - problemer på Amager
På Amager vil der ifølge Taxa - nævnet opstå en del nye problemer, når Amagerbrogade skal forvandles. For når taxaerne skal vente på busserne og ikke mere kan overhale, så bliver turene til lufthavnen både dyrere og længere. Politikerne i Københavns Kommune har afvist særregler for taxaerne.
Fornyelsen af Amagerbrogade skal give bredere fortov og cykelstier. Og ikke overraskende skal det give færre biler fra Chistmas Møllers Plads til Vejlands Allè.
Den forhadte kystbane
Den forhadte Kystbane skal ikke i udbud de næste fem år. I stedet skal ruten omlægges, så togene fra Helsingør ikke længere fortsætter til Sverige, men i stedet drejer mod vest i København og ud på Sjælland. ja sådan foreslår den nye transportminister, Magnus Heunicke.
Ruten er forhadt af pendlere, på grund af forsinkelser. Hver tredje af disse skyldes hændelser i Sverige. Ja tænk engang, de sidste halvanden år er tog på vej til Danmark 56 gange ramt af en elg.
DSB kunne spare mere
Det Miljøøkonomiske Råd har påpeget, at DSB har muligheder for at spare yderlige en milliard kroner. De såkaldte miljøvismænd baserer deres konklusion ud fra konsulentrapporter fra 2009 og 2011, samt erfaringer fra udliciteringen af togdriften i Sverige, Storbritanien, Tyskland og Holland.
Den besparing DSB selv kommer ud med, er på cirka 200 millioner kroner, men disse penge kommer stort set fra, at de kommer ud af de tabsgivende forpligtigelser i Sverige.
DSB havde egentlig regnet med et overskud på 600 mio. før skat, men hensættelser til tab i DSB Øresund tyder nu på et overskud på 350 - 375 millioner kr.
Store problemer hos S - togene
Den nye transportminister har igen engang banket i bordet. S - togs problemerne skal løses. På grund af omfattende signalproblemer har kun halvdelen af S - togene været på skinnerne. Og der har været omfattende problemer. Hvis det er pengemangel i Banedanmark, der er skyld i problemerne, så skal de komme til ham. Men det er åbenbart uoverskuelige tekniske problemer, der er årsagen. I skrivende stund er det uvist, hvornår man finder fejlen.
Inden for den sidste måned, har man fundet fem fejl på systemet.
Også her koster forsinkelser
Og igen koster det samfundet penge i form af forsinkelser. Således har beregninger vist, at hvis 50.000 mennesker på en dag mister en time, så koster det 10 millioner kroner i timen. og det er i særdeleshed erhvervslivet, det går udover. Man skal ikke forvente økonomisk erstatning fra DSB.
Rejsekortet dumper
Og for at det ikke er løgn, er der igen problemer med Rejsekortet. For mange fungerer kortet upåklageligt.
Problemet opstår ofte, når man glemmer at tjekke ud efter en rejse, og det koster.
Mange har svært ved at gennemskue billetsystemet, selv om det har været i brug siden 2011. En undersøgelse giver Rejsekortet en karakter på 57 i et internationalt anerkendt testmetode. Det er tæt på dumpegrænsen, og ville svare 02 på en dansk karakterskala.
Rejsekortet er dumpet i en brugerundersøgelse fra DTU, men dengang var der førstegangsbrugere, der brugte kortet.
30.000 henvendelser på en måned
Rejsekortets kundecenter har haft ekstremt travlt. På et tidspunkt var der 30.000 henvendelser om måneden.
Helt uoverskueligt er det at gennemskue prissystemet for den offentlige transport på Sjælland. De forskellige trafikselskaber kan ikke blive enige om et fælles takstsystem. For passagerne er det jungle, at finde ud af. De forskellige trafikselskaber vil ikke give afkald på deres kongerige. Hvorfor man ikke har løst dette problem, inden Rejsekortets indførelse, er dybt mærkværdigt. Derfor vil man nu forlænge klippekortets levetid. Så indtil 15. oktober kan man nu købe klippekort.
Mange har mistet tilliden
Mange har mistet tilliden til kortet. Forvirrende mængderabatter, zoneskift og skiftende myldretider gør priserne på rejser med rejsekortet så uoverskueligt, at systemerne åbenbart ikke kan håndtere det. Gennemskueligheden kan åbenbart ikke indføres.
I øst får man 20 pct. i rabat uden for myldretiden, i vest mellem 15 og 31 pct., i nord mellem 14 og 26 pct. og i syd udgør rabatten mellem 16 og 36 pct. Hvis man krydser fra øst til vest, eller fra nord til syd så bortfalder rabatten med et trylleslag.
Et sådant kort kan jo ikke bare rydde op i ulogiske beslutninger.
Det nytter heller ikke, at ringe til DSB hvad en togrejse koster med Rejsekort. I deres information ved de det ikke.
Mange husker den 14. februar, da Rejsekortet gik ned, da den skulle opdateres. Og det kan ske igen.
Rejsekortet bliver dyrere i drift
Måske er det også en årsag til, at under 10 pct. af alle rejser i 2013 foregik med dette kort. Målet var 95 pct. Men Trafikselskaberne skal alligevel betale de fulde omkostninger til kortet. Så man skulle da tro, at de var interesserede i, at det fungerede. Dette betyder, at Rejsekortet er langt dyrere i drift, end man har forudset.
DSB betaler årligt 120 millioner kr. til kortet, ja så kommer lige 20 millioner for at vedligeholde udstyret. DSB har skudt en milliard kroner i projektet, og ejer 46 pct. af selskabet bag kortet. Movia har en halv milliard ude at svømme.
Kære læsere, her på siden har vi i tide og utide beskæftiget os med den kollektive trafik. Den skal bare fungere, for bilisme er ikke særlig velkommen i København. Men igen engang burde politikerne få øjnene op for "Den nødevendige trafik" og det er erhvervstrafikken. Vi har i Nørrebro Handelsforening sagt det gang på gang. Butikkerne har brug for vareleverance for at kunne omsætte dem. Håndværkere har brug for særrettigheder, ellers kommer Fru Petersen til at betale for meget. Det burde være plads, når man tænker på, hvor meget Parkering København inkasserer hvert år. En stor ros er det dog, at man nu har erkendt at fremkommelighed er godt for samfundsøkonomien. I årevis har Nørrebro nemlig lidt under at fremkommeligheden ikke er til stede, og det er i den grad konkurrenceforvridende.
Hvis du vil vide mere:
Gå ind i vores elektroniske arkiv. Vi har masser af artikler om Nørrebrogade, fremkommelighed og mangel på samme, om den kollektive trafik, om infrastruktur og mangel på samme. |
