Vi har krav på at vide, at vi bliver overvåget. Vores retssikkerhed er i fare. Sikkerhedstjenesten skal lægges ind under FE. De skal frigøres for en række love. kirkeministeriet har sagt nej. Det går ud over præsternes tavshedsløfte. Kun to kommuner har tilsluttet sig. Skat har fået over 10.000 anmeldelser. Hvor mange af disse der var anonyme, vides ikke. Men alle tages alvorlig, siger Skat. Selv den fra din sure nabo. NemID er atter misbrugt. Og se, hvordan din konto bliver lænset. Ja og så bliver 320 ledere stadig aflyttet af NSA.
Vores retssikkerhed bliver krænket
Velkommen til vores 11. artikel i serien.
Med de nye tekniske hjælpemidler, bliver vores retssikkerhed i stigende grad krænket. Det er som om lovgivningen ikke følger med.
40 pct. af landets befolkning på nettet
I dag er 40 pct. af verdens befolkning tilkoblet internettet. Og man må sige at magthavere er blevet lige så dygtige til at bruge nettet som aktivister. Ja nogle magthavere bruger nettet til at opspore protest - og oppositionsledere. Ja der findes sågar i nogle lande internetbetjente, der går ind i online samtaler. Nettet har vist sig mindre potent mod tyranni end forventet.
Politisk polarisering
Kun 16 pct. af amerikanerne mellem 40 og 50 år læser i dag trykte aviser. I aldersgruppen i 20erne er andelen helt nede på 6 pct. Man indhenter kun de oplysninger, der bekræfter ens forudfattede synspunkter. Med andre ord, de digitale medier giver brændstof til politisk polarisering.
Et særligt kommunalt retssystem
Og det offentlige bruger i stigende grad sladrehanke. I fuld offentlighed opfordres man i bedste Stasi - stil at anmelde vores nabo, vores familie eller overboen. Som hævn er det jo en udmærket lejlighed til at gøre det. Inden for det Kommunernes sociale system hersker der åbenbart et særligt retssystem. Man skulle tro at forvaltningsloven til tider er ophørt med at fungere. Politikerne er heller ikke særlig lydhøre over for at grundloven skal overholdes. Det samme gælder for borgernes retssikkerhed.
Man overhører lovgivningen
Det er ikke kun Skat, der gør brug af anonyme anmeldelser. Det gør en række kommuner så sandelig også. Problemet er vokset de senere år i forbindelse med socialt bedrageri. Er vi virkelig blevet et samfund, hvor vi går rundt og skuler mistænkelig til hinanden. Hvordan kan man træffe en juridisk afgørelse på baggrund af en anonym anmeldelse? Det kunne være praktisk at få at vide, hvor mange afgørelser, der er truffet på grundlag af anonyme anmeldelser. Og disse anmeldelser er stigende. Overvågningssamfundet breder sig.
Ombudsmanden har ellers pålagt, at de offentlige myndigheder, at navnet på anmelderen skal være kendt. Men det er som om, man overhører dette.
Skat modtog 10.451 anmeldelser
Åbenbart gælder der ikke de samme regler i det offentlige system i Danmark. De kan åbenbart ikke selv finde ud af, hvad der er ret og uret.
I 2013 har Skat modtaget 10.541 anmeldelser fra borgere. Hvor mange af disse, der er anonyme vides ikke. Skat oplyser, at de tager alle henvendelser alvorlig, også dem, der ingen afsender har.
Skat kan desuden kræve oplysninger uden at give en konkret begrundelse.
Sikkerhedstjeneste under FE
Og så skal Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) betjene Center for Cybersikkerhed. Det har med rette afstedkommet et hav af protester. En af opgaverne er stigende overvågning af nettrafikken i offentlige myndigheder.
Det er virkelig grund til bekymring, når man ser, hvilke bemyndigelser som Center for Cybersikkerhed (CfCS) får. Se bare på dette udkast:
- CfCS undtages af persondata -, offentligheds - og forvaltningsloven
- CfCS må udlevere personfølsomme data fra email og nettrafik til udenlandske efterretningstjenester
- CfCS må bryde kryptering uden retskendelse og fristerne for, hvornår myndighederne skal slette data, udvides markant.
Guds hus siger nej
Men spiontjenesten får ikke adgang til Guds Hus. Kirkeministeriet og dermed folkekirken har sagt nej til at blive koblet på den statslige varslingstjeneste. Det handler ganske enkelt om præsternes tavshedspligt. Og det handler også om præsternes sjælesorg.
Ret til at videregive personfølsomme oplysninger
Det er forsvarsminister Nicolai Wammen, der har fremsat lovforslaget, der skal udvide Center for Cybersikkerheds adgang til at overvåge nettrafikken for bedre at beskytte samfundets infrastruktur. Listen over hvem der kan kobles på Sikkerhedstjenesten bliver udvidet markant. Tjenesten skal have lov til at opbevare pakkedata i 13 måneder mod nu 14 dage. De skal også have ret til at videregive trafikdata, altså ip - adresser samt e - mail adresser til FE.
Kun 2 ud af 98 kommuner er tilkoblet. Og det forstår man jo godt.
Hvad går det ud på?
Også Teleselskabet TDC advarer om, at Forsvarsministeren er ved at skyde sig selv i foden. I stedet for at beskytte mod hackerangreb sker det stik modsatte. Og placere sikkerhedstjenesten under FE sætter igen retssikkerheden i fokus. Man burde kunne finde en balance mellem effektivitet og hensynet til databeskyttelse.
Det er ved at gå for vidt med de data, man vil gemme. Selvfølgelig er det vigtigt at beskytte os mod hackerangreb og lignende. Men regeringen retter aktiviteterne mod landets borgere. Spionvæsner render rundt og inddriver data uden dommerkendelse på dansk jord. Hvordan hænger det hele sammen rent juridisk. Kan vi have tillid til at vi reelt er beskyttet? Det er jo ingen, der siger, at FE, skal fortælle, hvad de får tiden til at gå med. Men set i lyset af, at FE udveksler data med alverdens spiontjenester, ville det måske være rart, hvis en eller anden forklarede, hvad dette gik ud på.
Skal politiets arbejde generes?
Også politi og anklagemyndighed er bekymret over lovforslaget, fordi FE fremover risikerer at genere politiets IT - efterforskning. Kun politiet må efterforske mod danske borgere og FE skal holde sig langt væk. Sådan lyder den usædvanlige kritik fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Er vi i gang med at få en retstilstand herhjemme?
Her troede man så, at vi herhjemme havde en retsplejelov, som tog hensyn til borgerne i alle henseende.
Oplysningerne bliver ikke slettet
Med denne lov er der skabt en kanal, hvor data legalt indsamlet i Danmark, videregives til FE og videre til NSA i kraft af deres samarbejde. Problemet er, at vi faktisk ikke ved, hvad NSA har gang i. Det ville jo være rart, at have en snor i NSA.
Nu kan al trafikdata videregives til udlandet, og vi har ingen garanti for, at det bliver slettet.
FE og Skat behøver ikke dommerkendelse
Politiet må ikke uden dommerkendelse gå ind i borgernes kommunikation, deres breve og ejendom. Det må FE og i mange tilfælde Skat.
Hvad nu med fremtidens persondatalov, offentlighedslov og forvaltningslov?
Borgernes sikkerhed er forringet
Lovforslaget er også udskudt på ubestemt tid grundet de mange forbehold. Den massive kritik af lovforslaget er åbenbart blevet forsøgt skjult.
Rådet for Digital Sikkerhed er stærk kritiske over for lovforslaget. Det forringer borgernes sikkerhed over for staten.
Folketinget har ikke været orienteret om den massive kritik af lovforslaget. Dette kan undre i lyset af NSA.
NemID atter misbrugt
Københavns Politi kan have blotlagt et hul i sikkerheden for NemID. Det er ikke så meget håndteringen af data, men fejlen ligger hos Københavns Borgerservice.
Tre mand og en kvinde er sigtet for at have bedraget sig til 70.000 kr. ved hjælp af NemId. De havde held til at bryde ind i en mands bankkonti via NemID. De vekslede hele hans indestående med såkaldte bitcoins, en virtuel data, som er i stærk fremgang på nettet.
Åbenbart har man gennem falske identitetspapirer fået udstedt nyt NemID. Bevæbnet med disse papirer har man lænset konti.
Mange net - røverier
Kriminelle går nu målrettet efter at lænse netbankkonti. Siden 2006 er det registeret 1.024 indbrud i danske netbankkonti med et samlet tab på 28,5 millioner kroner. I samme periode har der været 699 almindelige bankrøverier. I 2013 blev der kun begået 35 almindelige bankrøverier.
I bankerne gør man meget for at stoppe de såkaldte net - røverier. Både systemer og medarbejdere sidder og overvåger. De kriminelle er dygtige til at finde ud af bankernes sikkerhedssystemer. Og de finder hurtig ud af det, når bankerne skifter system. Og dem, der begår røverierne kan sidde i Sydamerika eller i Afrika.
Hvad skal jeg lige gøre?
Men hvad er det lige, som de gør:
- De finder computerens svage punkt, måske en forældet version af Java eller Flash. Det bruger de, for at lege spion på din computer. Spionen registrer dine passwords og tager billede af din netbank. 47.000 danskere fik i 2013 stjålet oplysninger på denne måde.
- Hackeren har nu dine passwords og oplysninger. Når du næste gang går på nettet ligger hackeren et falsk skærmbillede over dit. Når du tror, at du taster de fire tal på dit nøglekort, viser du i virkeligheden den kriminelle din kode.
- Nu hæver han et beløb og sætter det enten direkte på en udenlandsk konto eller overfører det til et dansk "muldyr", der transporterer pengene ud af landet.
Spørgsmålet er så, hvad man selv kan gøre?
- Hav altid alle dine programmer fuldt opdateret. Husk at der ikke mere kommer opdateringer på Windows XP fra april.
- Brug dine sunde fornuft. Bliver du bedt om et password, og det virker mistænkeligt, eller ser en postering på din konto underlig ud, så kontakt din bank.
- Sørg altid for at have antivirus - programmer på din computer.
- Hav ikke passwords, cpr - numre eller lignende oplysninger liggende i et dokument eller på Google - drevet.
320 ledere bliver stadig overvåget
Over hos storebror i Frihedens Land, har det amerikanske senats efterretningsudvalg åbenbart fået hacket deres computere af CIA. Tidligere har Obama ellers udtalt sig om at regeringsorganer i USA ikke bliver overvåget.
Åbenbart var det ikke kun Frau Merkel, der blev overvåget. Bild am Sonntag oplyser, at 320 ledere fra den vestlige verden blev aflyttet. Den anonyme kilde, som avisen citerer, fortæller, at man har fået ordre på om ikke at tillade noget tab af informationer efter at Frau Merkel ikke mere bliver aflyttet.
Danmark er ikke undtaget
Fra dansk side er man ikke så kritisk over for amerikanernes overvågning af danske statsborgere. Danske politikere er bange for at tage diskussionen med amerikanerne. Det er fordi vi har et særdeles tæt samarbejde med dem ikke mindst på efterretningsområdet. Vi nyder godt af deres programmer. Der kommer nye oplysninger til PET og FE hver dag. Man vil bevare det gode forhold til amerikanerne. Det er derfor, at politikerne siger så lidt som muligt uden at lyve. Læg mærke til, at de siger, at de ikke har kendskab til noget ulovligt. På den ene side, har de givet lov til overvågning, eller på den anden side, har de ikke kendskab til dette.
Regeringen taler bevidst udenom. Hvis de ikke gjorde det, ville det gå ud over det sikkerhedsmæssige samarbejde med amerikanerne.
Hvorfor skulle Danmark være undtaget for overvågning?
Vi har krav på at vide, at vi bliver overvåget
Men har vi som danske statsborgere ikke krav på at vide, når vi bliver overvåget. Når vi går rundt i butikken har vi krav på, at få at vide, hvis vi bliver overvåget. der er også snævre regler for, hvordan denne overvågning skal foregå.
Men som vi kunne berette i artiklens indledning, så kniber det efterhånden på mange områder med borgernes retssikkerhed.
Vi fortsætter vores serie om cirka en måned. I mellemtiden kan du gå ind i vores elektroniske arkiv og læse om Aflytning, Overvågning og Hacking. |
