Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i April 2014

Vi skal igen en gang rundt i butikkerne. Hvilke priser er steget mest? Og kan det være rigtigt, at dem, der er glade på arbejdet er de mest produktive? Hvis det er sandt bør ledere være mere bevidst om arbejdsmiljøet. 65 pct. af danskerne mener stadig, at vi har finanskrise. Måske er det derfor, at de holder igen med forbruget. Vi er stadig verdens lykkeligste folk, men førstepladsen er truet. Ulighed og manglende dagpenge truer vores position. En handelsaftale med USA vil forgylde Familien Danmark. Kan det være rigtig? Og så har tilhængere af en bilfri Åboulevard fået nye argumenter. Restauranter er de største jobskabere herhjemme. Vi kigger lidt på branchen. Kære læsere, velkommen til en ny begivenhedsrig måned i dansk detailhandel.

Gang i den - i Påsken
Sidste år kostede påsken danskerne 1,5 mia. kr. I år bliver det endnu dyrere. Flere butikker har bebudet, at de vil have udvidet deres åbningstider. Onsdag før Påske er en af de største handelsdage på året. Gode vejrprognoser, penge tilbage i skat og børnepenge gør sit til, at der bliver brugt flere penge.

En spejlglat plads - i regnvejr
Den farvestrålende røde plads ved Nørrebrohallen er spejlglat i regnvejr, eller når det er koldt. Nu skal Københavns Kommune så bruge 11 millioner på at anlægge et nyt underlag. Men kommunen har til hensigt, at sende regningen videre til blandt andre Bjarne Ingels.
Det er grotesk, at man ikke fra start har valgt den rette underlag. det er også beskæmmende, at man skal vente så længe, inden der er kommet styr på underlaget.
Finanskrisen hærger stadig
Finanskrigen er ikke overstået endnu, svarer 65 pct. af danskerne i en ny undersøgelse. Kun en fjerdedel mener, at vi har lagt krisen bag os. Det viser en undersøgelse YouGov har foretaget for metroexpres.
Forbrugertilliden er ellers på vej op. Men mon ikke det er folks holdning, som er skyld i, at forbruget stadig er tilbageholdende?

Er Finanskrisen i Danmark overstået i Danmark?

  • Ja: 24 pct.
  • Nej: 65 pct.
  • Ved ikke: 11 pct.

Nye argumenter for en bilfri Åboulevard
Der er mange, der helst ser Åboulevard fri for biler, og en ny Ladegårdså. Disse tilhægere har nu fået et nyt argument. Under halvmaratonen faldt luftforureningen i København til en sjettedel.

Kvickly på Nørrebrogade mødt af kritik
Snesevis af den kontroversielle druk - brætspil var i Kvickly - Nørrebrogade opstillet i børnehøjde. I spillet er der snesevis af anvisninger på, hvordan man skal bunde diverse genstande. På Facebook markedsføres spillet med bræk. Det er foreningen Alkohol og Samfund, der har protesteret.

Danmark lander på en niendeplads
Danmark lander på en niendeplads på et indeks, der sammenligner livskvalitet og udvikling fra land til land. Sammenligner vi de nordiske lande, ja så falder vi tilbage. Norge er på en femteplads og Sverige er på en sjetteplads. Her er top 10:

  1. New Zealand 
  2. Schweiz 
  3. Island 
  4. Holland 
  5. Norge 
  6. Sverige 
  7. Canada 
  8. Finland 
  9. Danmark 
  10. Australien

Danmark klarer sig godt i basale menneskelige behov. Det samme gælder det for vand og sanitet, samt ernæring og medicinsk bistand.
Vi klarer os mindre godt i kategorierne tolerance og adgang til videregående uddannelse samt muligheder.

Vi er stadig verdens lykkeligste folkefærd
Vi er stadig verdens lykkeligste land. Men vores position er i fare. Men ulighed, ensomhed, manglende tillid og manglende tryghed i bred forstand er nogle af de ting som kan trænge Danmark fra førstepladsen. Et presset arbejdsmarked er også et minus. Men folk, der falder igennem dagpengesystemet kommer sikkert også til at sætte aftryk på analyser af lykkefølelsen.

Glade medarbejdere er dem, der knokler hårdest
Ny forskning viser, at glade medarbejdere er mere produktive. Det er en direkte sammenhæng mellem humøret og arbejdsindsatsen. I fire forskellige eksperimenter har man påvist at gladere personer var dem, der lavede mest.
Måske burde arbejdsledere og chefer tage medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde mere alvorlig i fremtiden. Jo mere motiverede medarbejderne var, jo mere fik man ud af dem. Og det hænger uløseligt sammen med arbejdsmiljøet, kollegaerne og ledelseskvaliteten.

Skyldnere bliver hurtigere fanget
Måske er dette system en fordel for detailhandelen i længden. Men for dem, der er i fanget i gældsfælden bliver det svært at få kredit i fremtiden. Skat, banker og realkreditinstitutter har i al stilfærdighed fundet et system, der lynhurtig kan vurdere dig.
Skat kan nu uden videre give oplysninger til bankerne. men er det nu så smart, for vi ved, at Skats tal ikke altid er aktuelle.

Arbejdernes Landsbank udvider
Man skulle tro, at unge mennesker bare brugte deres netbank, og ikke havde behov for en bankfilial i nærheden. Men undersøgelser har vist, at 18 - 29 årige netop vil have deres bank tæt på.
Blandt de 18 - 29 årige svarer 63 pct., at de tillægger en nærliggende filial stor eller nogen betydning for, om de vil være kunde i en bank. Det er mere end gennemsnittet af alle kunder, hvor den tilsvarende procent er 54 pct.
De unge vil have en personlig kontakt, for at føle sig trygge.
Mens de fleste banker skærer ned på deres filialer, så udvider Arbejdernes Landsbank.

Optimisme forud for handelsaftale
Det er i den grad optimisme at spore forud for en ny handelsaftale med USA. En typisk dansk familie med to børn vil kunne få 4.000 kr. ekstra i disponibel indkomst om året, som følge af, at varerne bliver billigere, siger handelsminister Mogens Jensen. Danske virksomheder inden for medicin, transport og industri vil inden for en overskuelig fremtid begynde at ansætte flere.

Priserne eksploderet
I år 2000 kunne du få 110 gram blandet slik for 9,95 kr. I dag må du nøjes med 60 gram. Det er ret dyrt at være forbruger i dagens Danmark ikke kun, når du er til slik. Den generelle prisudvikling de seneste 14 år ligger på omkring 30 pct.
Værst er det dog for dem, der sender breve og pakker. Her er prisen siden år 2000 eksploderet med 105 procent.
De mest markante stigninger har ifølge Søndagsavisen været på mælk, smør, brød, kornprodukter og fisk.
Hvis man ikke har ændret på sine vaner, har det i høj grad kunne mærkes på pengepungen.
Vand og elektricitet har også taget et gevaldigt prishop. De største prisstigninger siden 2000:

  1. Porto +105 pct. 
  2. Vandafledningsafgift +103 pct. 
  3. Smykker og ure +78 pct. 
  4. Aviser og tidsskrifter + 73 pct. 
  5. Busbilletter + 72 pct. 
  6. Diesel og motorolie + 67 pct. 
  7. Forsikringer + 64 pct. 
  8. Færgebilletter + 63 pct. 
  9. Smør, Spiseolie og margarine + 63 pct. 
  10. Taxakørsel + 61 pct. 
  11. Vand + 57 pct. 
  12. Elektricitet + 56 pct. 
  13. Frisørbehandling + 55 pct. 
  14. Finansielle tjenester + 53 pct. 
  15. Brød og kornprodukter + 52 pct. 
  16. Benzin + 50 pct. 
  17. Andre mælkeprodukter + 49 pct. 
  18. Tandlæge + 49 pct. 
  19. Daginstitutioner + 46 pct. 
  20. Kakao + 46 pct. 
  21. Togbilletter + 46 pct. 
  22. Fisk + 46 pct. 
  23. Restauranter, Café m.m. + 43 pct. 
  24. Mælk + 43 pct. 
  25. Sukkervarer + 43 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Elektronik i frit fald
ikke alene falder priserne på elektronik, men også teknikken bliver bedre. Aldrig har man fået så meget for så lidt som nu. Gennem de seneste fem - ti år har vi hvert år kunne få cirka 10 tommer fladskærm mere for samme pris. Der er kommet flere fabrikker og konkurrencen er i den grad skærpet.
Elgiganten har været med til at presse prisen i bund. Varer fra Sydkorea er blevet 14 pct. billigere takket være en handelsaftale med EU. Dette påvirker også priserne.

Prisfald: 

  • Telefonudstyr - 91 pct. 
  • Computere - 81 pct. 
  • Foto & videoudstyr - 77 pct. 
  • Radio, tv og lydanlæg - 53 pct. 
  • Spil, legetøj m.m. - 39 pct.

Kyllingekød tilbagekaldt
Fødevarestyrelsen havde tilbagekaldt en lang række produkter med kyllingekød. Kødet havde indeholdt en masse salmonellabakterier. Kødet blev solgt i en masse dagligvarebutikker. Symptomerne ved salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.

Kong Kaffe er lukket
Nu kan du ikke længere købe caffé latte eller en espresso hos Kong Kaffe. Kaffekæden, der har haft 18 cafeer i Danmark er gået konkurs. Selskabet kunne ikke få kæden til at løbe rundt. Man var økonomisk presset. I 2012 viste selskabet bag kæden et underskud på 668.000 kr. Kaffekæden havde 80 ansatte.

Restauranter er den største jobskaber
Danmarks flere end 14.300 restauranter har siden 2009 skabt 7.500 nye job. Det er over tre gange flere, end medicinalindustrien har leveret. Over 73.000 personer arbejde ultimo 2012 i branchen. Sidste år omsatte man for 34 mia. kr. Internethandelen har kun skabt 1.500 nye jobs. Branchen har rigtig mange udenlandske medarbejdere.
Grunden til den store succes er, at langt flere danskere bruger flere penge på at gå ud. Og danske restauranter som Norma, MASH, Sticks'n Sushi og Jensens Bøfhus er blevet internationale succeser.

I Horesta siger man, at det er Danmarks 500 kæde og konceptrestauranter, der går forrest. Her har man et gennemprøvet koncept og her udnytter man stordriftsfordele ved indkøb, markedsføring og administration.
McDonalds er suverænt den største kæde med 89 restauranter. Derefter følger Sunset Boulevard med 45 restauranter, Joe and the Juice med 28 og Monarch med 18 restauranter.

Hvert år åbnes over 2.000 nye restauranter i Danmark, men næsten lige så mange må lukke. Omsætningsfremgangen har siden 2007 været på cirka 14 procent.

Nu skal dit tøj passe
Danske iværksættere er klar til at lancere Fitbay.com. Konceptet skal målrette tøjsalg til den enkelte bruger. Mellem 30 og 40 pct. af alt tøj, der købes på nettet returneres, fordi det ikke passer i størrelse. Brugere, der har samme krops - profil bliver desuden matchet, så de kan anbefale hinandens varer. Man vil nu finde det tøj der både passer i stil og størrelse. Over to millioner kroner er investeret i firmaet.

Coop vil åbne apoteker
Forleden var Produktivitetskommissionen også ude efter apoteker - monpolet. Og det har så fået Coop til at øjne nye muligheder. De har planer om, at åbne apoteker i mange af sine butikker. I forvejen har Matas lagt billetmærke ind.
Man meddeler, at mange af de 1.200 butikker liger i Udkants - Danmark, hvor man har langt til nærmeste apotek. Man ligger vægt på at fastholde den høje grad af sikkerhed og tryghed for forbrugerne, der er med det nuværende apotekervæsen. Man vil bruge uddannede og fagligt kompetente medarbejdere og om muligt samarbejde med de nuværende apoteker, siger man.

I Apotekerforeningen er man ikke så begejstret for den tanke. Man synes, at det er helt forkert at blande receptpligtig medicin og andet. Apoteker er en del af sundhedssektoren med fokus på uvildig sundhedsfaglig rådgivning, siger man herfra.

Fakta er et dyrt bekendtskab for Coop
De mange Fakta - butikker, der er skudt op, koster Coop - koncernen. regnskabet for 2013 viser et resultat før skat og renter på 85 millioner kroner mod 287 millioner kroner sidste år. Efter skat lander resultatet på 57 millioner kroner.
Dette betyder, at der ikke skal etableres så mange Fakta - butikker som bebudet. Man mener, at det dårlige resultat skyldes ophævelsen af lukkeloven.
SuperBrugsen og Irma kan prale med et bedre resultat, mens Dagli'Brugsen fik karakteren, Tilfredsstillende.

Coop satser på Nettet
Indtil nu har coop.dk været en stor butik. Men nu lancerer man seks nye special butikker på nettet. De seks specialbutikker er 

  • Haveliv (møbler, maskiner, udstyr m.m.) 
  • Legetøj (ting til leg og læring) 
  • Cykler (kvalitetscykler til gode priser) 
  • baby (alt til de første år) 
  • Vin (unikke vine, der typisk ikke fås i butikkerne) 
  • Bolig (møbler, bolig - og køkkenudstyr)

Kunderne kan bestille varerne til levering i de 700 Kvickly, SuperBrugsen, DagligBrugsen og LokalBrugsen.

Mangler vi online - supermarkeder?
Halvdelen af danskere vil gerne købe dagligvarer på Nettet, men de store supermarkeder holder igen. Vi køber sko og tasker på nettet, men ikke smør og rugbrød. Men det vil åbenbart ændre sig. Iflg. webbureauet Dwarf bliver 21014 året, hvor danskerne for alvor bruger nettet til dagligvarer. Undersøgelsen er lavet blandt 2.000 danskere.
15 pct. handler jævnligt eller en gang imellem dagligvarer på nettet. I 2014 forventer hele 49 pct. af danskerne at de vil prøve at gøre det.
Skal vi tro på undersøgelsen, vil det betyde, at omsætningen af dagligvarer på nettet vil stige fra 1,5 mia. kr. til 6 mia. kr. i 2014.
Hvis dette er realistisk, vil det betyde, at indkøbsvaner skal ændres.

Dagrofa har røde tal
Dagrofa der blandt andet ejer Superbest og KiwiMinipris præsenterede røde tal for 2013. Ja det blev til et minus på hele 221 millioner kroner.

Hver femte, mener at Danmark er for kedelig
68 pct. af danskerne mener, at vi har meget at tilbyde turisterne. Men 21 pct. mener i en YouGov undersøgelse at Danmark ikke har meget at byde på for turister.

Arbejdsgivere kræver straffeattester
Har unge fået en plet på straffeattesten har de svært ved at finde et job. Selv simple fritidsjobs kræver ren straffeattest. Det er måske lidt tvetydigt, for ofte er et job en adgang for en ung, for at komme ud af sin kriminalitet. Straffeattesten er måske en unfair dobbeltstraf. Personen har måske allerede betalt en bøde, siddet inde eller udført samfundstjeneste, og nu bliver man så udelukket fra et job.
Arbejdsgivere i dansk erhverv vil dog ikke have ophævet straffeattesten. Måske skulle man ændre straffeattesten, som i dag kun beskriver, hvilken paragraf, man har overtrådt. En straffeattest kunne måske indeholde det som man egentlig har gjort. Det kunne måske skabe en dialog. Og det må være første skridt til et job.

Butikker udnytter ledige i løntilskud
HK mener, at supermarkeder og butikker udnytter muligheden at få ansat medarbejdere på det offentliges regning. Det skriver detailfolk.dk. De ansætter virksomhedspraktikanter eller medarbejdere med løntilskud i stedet for at ansætte folk på ordinære jobs.
HK mener, at det er et stort problem. Beskæftigelsesministeren vil nu kigge på brugen af de statsstøttede jobordninger i butikker og supermarkeder.

Priser holdes hemmelige
92 pct. af danskerne er trætte af, at der mangler priser på varerne i discountbutikkerne. I Lidl, Fakta og Netto kan det være umuligt at se, hvad kampagne - og spotvarer koster. Det er i strid med gældende regler, at priserne holdes hemmelige for kunderne. Det er som om, at butikkerne ikke vil være deres priser bekendt.

Elev - fyring koster
Nu bliver det ekstra dyrt for arbejdsgivere, hvis de fyrer praktikanter uden god grund. En ny højesteretsdom giver blandt andet kontor - og butikselever ret til dobbelt erstatning.
Det koster 52.000 kr. at ophæve uddannelsesaftalen med en funktionærelev. det er dobbelt så dyrt, som det har været indtil nu.
Hvert år ophæves hele 11.500 uddannelsesaftaler. Men langt fra alle med gyldig grund.

Det kan betale sig, at prutte om prisen
Flere og flere forsøger, at prutte om prisen i butikkerne. Således tog Søndagsavisen en forhandlingsekspert med på en shoppetur.
Indgangsvinklen er, at få ekspedienten til at tale sig varm. Derefter bør man sætte ind med et spørgsmål som, Hvor meget rabat kan du så give mig? Og Søndagsavisen giver flere tip med flere spørgsmål som, 

  • Du må da kunne gøre det lidt bedre? 
  • Har du ikke en sælgerrabat, du kan give? 
  • Du ligner en, der har været her længe

Man behøver ikke, at være professionelt for at kunne få rabat. Men der er dog ikke alle steder, man får rabat. Søndagsavisen anbefaler 

  • at man starter med at øve sig på loppemarkeder 
  • man skal tale med en person, der har myndighed for at give rabat 
  • spørg på den rigtige møde: "Hvad kan du give i rabat?" 
  • et nej er ikke en konklusion 
  • forbered dig hjemmefra, hvad kosten varen andre steder, eller på nettet? 
  • vær klar til at gå, når du ikke får rabat 
  • vær klar til at modtage en tilgift, hvis du ikke opnår rabat. 
  • vær flink, venlig og opmærksom. Du opnår ikke rabat ved at være sur, skrap eller krævende. 
  • gå efter rabat, der hvor du handler ofte, her kan du også få et godt forhold til de ansatte.

På Søndagsavisen' s shoppetur opnåede man tilgift og rabat i 8 butikker. I tre butikker fik man ikke noget ud af det.
De fleste ekspedienter er sikkert opmærksomme på, at kunder forsøger at opnå rabat. de allerfleste butikker har en politik på området, men det er menneskeligt at fejle.

Unge køber ting de ikke har brug for
mere end hver anden unge dansker har lyst til at købe unødvendige ting hver eneste uge, viser en ny undersøgelse. En lidt kedelig dag kan blive lidt mere spændende ved at købe noget neglelak. Det viser en ny undersøgelse som YouGov har foretaget for metroexpress.
Impulskøb bliver hurtig et underholdningselement i hverdagen, når man skal forkæles, trøstes eller bare keder sig. Og dette forhold er mange butikker gode til at udnytte. Tilbuds - og Spotvarer trækkes frem. trangen til at købe unødvendige varer falder med alderen. De unge, er de mest omskiftelige.

Hvor tit har du lyst til at købe noget, du ikke har brug for?

  • 18 - 29 årige
  • Dagligt: 14 pct.
  • 2 - 6 gange om ugen: 18 pct.
  • En gang om ugen: 23 pct.

Alle:

  • Dagligt: 7 pct. 
  • 2 - 6 gange om ugen: 9 pct.
  • En gang om ugen: 16 pct.

Butiksejer straffer tyve: Bliver selv anmeldt
Expert i Holbæk er blevet meldt til politiet for at offentliggøre overvågningsbilleder i en sag. hvor to tyve stjal mobiltelefoner. 44.000 kr. stjal de to tyve for. Butikkens ejer valgte at offentliggøre overvågningsbillederne på Facebook, dog uden at afsløre ansigterne.
I en sag fra Nakskov i oktober sidste år, blev en indehaver af en lystfiskerbutik idømt en bøde på 5.000 kr. for at offentliggøre overvågningsbiller i Ekstra Bladet. Tyvene fik kun en bøde på 2.000 kr. hver.

Dette var, som vi havde valgt at bringe i vores klumme, Detailhandel. Vi vender frygtelig tilbage i maj måned med nye historier fra dansk detailhandel.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16