Allerede i Folkeskolen går det galt. Her fokuserer man i stigende grad på test, målinger oh kontrol. Man burde i stedet satse på udvikling af identitet, forståelse, fleksibilitet, kreativitet og samarbejdsevne. På erhvervsskolerne mangler der et samspil mellem den teoretiske og praktiske undervisning. 12.000 unge mangler en praktikplads. Er det forsvarligt, at sende 16 – 17 årige til Tyskland, sådan som undervisningsministeren foreslår? Fire ud af ti bruger ikke deres gymnasieuddannelse. Og nu stilles der i stigende grad, adgangskrav.
Hver tredje ville have valgt en anden uddannelse Hvis vi tænker tilbage, er sikkert mange ting, vi ville have gjort anderledes. Sådan tænker en tredjedel af os med hensyn til vores uddannelse. Dette viser en undersøgelse som Wilke har lavet for avisen.dk.
Måske går mange rundt på baggrund af dette og mistrives. Dansk Industri mener, at man skal tænke langsigtet, når man vælger uddannelse:
- Sammenlignet med andre lande tænker danskere mindre over, hvad de har lyst til at studere og mindre over, hvad de kommer til at arbejde med på den anden side. Det er super ærgerligt. Uddannelse er kun en kort periode, mens resten af livet er et arbejdsliv.
Mange vender ryggen til Folkeskolen
Når man taler om de unges uddannelse, skal man nok allerede begynde nede i folkeskolen. Og her ser det ikke så godt ud. De ressourcestærke familier vender ryggen til den. På mange skoler er det en form for mismod, ja sådan er det i hele uddannelsessystemet. Men hurra, det går ganske godt på daghøjskoler, produktionsskoler og efterskoler.
Målinger, tests og kontrol
Mange ting virker negativt på selve læringen, for eksempel diverse tests, målinger og kontrol. At vi har verdens bedste uddannelsessystem, ja sådan var det måske engang. Folkeskolen producerer også et stigende antal adfærdsvanskelige børn.
Måske er målinger ikke så negativ, men der er ikke alt, der bare sådan kan måles. Og på de områder sker der en nedprioritering, for eksempel i udvikling af identitet, forståelse, fleksibilitet, kreativitet og samarbejdsevne.
Stress og præstationsangst
Med det system, som man har nu, prøver man helle tiden på, at gøre sig bedre end man egentlig er. Presset betyder, at de unge mere er fokuseret på at præstere end egentlig at lære. Denne stress og præstationsangst følger de unge videre i uddannelsessystemet. Måske er det et modsætningsforhold mellem den enkeltes holdning og det man kan måle.
Kun 80 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse
Alt dette bevirker, at der kun er 80 pct. af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse.
Fire ud af ti bruger ikke gymnasieuddannelsen
Det er mange unge, der ikke bruger deres gymnasieuddannelse til at komme videre. Fire ud af ti bruger den ikke som et springbræt til videre studier. Mange tager også en gymnasieuddannelse og derefter en erhvervsuddannelse.
Dansk Industri har fundet ud af, at 38 pct. af landets gymnasieelever falder fra undervejs. Noget af dette skyldes en lav karakter. Tidligere opgørelser viser, at et gennemsnit under 4 i folkeskolen sjældent fører til en videregående uddannelse. Kort skitseret er DI ’ s konklusion:
- 10 pct. dobbeltuddanner sig
- 13 pct. bruger ikke uddannelsen
- 15 pct. falder fra
Adgangskrav
Og atter engang diskuteres der, om der skal stilles adgangskrav. Man burde måske guide de unge noget bedre. Det burde man starte med allerede tidlig i folkeskolen. Så skal man heller ikke betragte erhvervsuddannelsen som skraldespand.
Gymnasieeleverne advarer selv mod adgangskrav. De mener, at man kommer til at frasortere en masse elever, som i virkeligheden havde motivationen og evnerne til at gennemføre en gymnasial uddannelse.
Bliver den sociale arv fastholdt?
Det er de borgerlige, der slår på tromme for adgangskrav til gymnasiet. Der mere røde mener, at dette hindrer mønsterbrydere til at tage uddannelsen. Og det underminerer også kravet om, at sidestille ungdomsuddannelsen. I ældre tid var gymnasiet en elitær institution for de få.
Tænketanken Cevea påpeger, at adgangskrav til gymnasier kan fastholde den sociale arv.
12.000 banker forgæves på
Der er heller ikke meget hjælp at hente hos staten for de mange tusinde unge på en erhvervsuddannelse, der mangler en praktikplads. Den skal de bruge for at gøre deres uddannelse færdig. I mere end 41 pct. af tilfældene har de statslige myndigheder ikke levet op til det såkaldte følg eller forklar – princip.
Ifølge 3F banker over 12.000 unge forgæves på ude hos virksomhederne for at få en praktikplads. Tallene har 3F fra Undervisningsministeriet. Udviklingen i antallet af oprettede praktikpladser er tilsvarende dyster. Der har været konstant tilbagegang. Det virker også underligt at arbejdsgiverorganisationer udtaler, at de sagtens kan gøre deres uddannelse færdig via skolepraktik i praktikcentret. Det er vel det samme, som ar flygte fra ansvaret. Mon ikke regeringen skal gribe ind på dette område?
Er det forsvarligt, at sende 16 – 17 årige til Tyskland?
Undervisningsministeren har opfordret de unge til at søge lærerplads i udlandet. I Tyskland er der mangel på lærlinge. Men lønnen er ikke den samme, og for mange kan sproget være et problem.
Foreningen af danske Rejsearbejdere fraråder dog, at de unge tager syd på. Det er halsbrækkende arbejde på isglatte stilladser og månedsvis af monotont slæbearbejde uden læringsmæssig værdi, siger de. Der hersker tyk kadaverdisciplin. Men Dansk Byggeri udtaler, at de sagtens kan bruge elever uddannet i Tyskland.
I Slesvig – Holsten mangler der alene 1.200 lærlinge. Men i de fleste fag er lønnen kun halvdelen af, hav den er i Danmark.
Men ærlig talt, løser det problemet med bare, at lade de unge rejse syd på? Skal man bare skubbe ansvaret over på 16 – 17 årige, fordi erhvervslivet ikke kan levere det antal pladser, der skal til?
Man skal kunne dansk og matematik
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er helt oppe på 50 pct. Skyldes dette udelukkende manglende forudsætninger? Uanset svaret så kræver både LO og DA, at her skal eleverne kunne påvise et hæderligt resultat i dansk og matematik, før de påbegynder en erhvervsuddannelse. Men man skal vel også stille krav til uddannelsens kvalitet?
Hver fjerde af de unge, der i dag går på erhvervsskolerne vil fremover bliver sorteret fra, hvis ikke de har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.
Det er lærerne, der skal levere
Den nye reform skal sikre, at eleverne får mindst 14 pct. flere undervisningstimer. Men der følger ikke penge med, og det er lærerne sure over. Det betyder nemlig, at de ikke kan bruge så meget tid på forberedelse.
Kun 15 pct. af pigerne vælger erhvervsskolen
Et andet problem er, at pigerne fravælger erhvervsuddannelsen. Kun 15 pct. af de piger, der forlod grundskolen i 2011 begyndte på en erhvervsskoleuddannelse. Men 51 pct. styrtede til gengæld direkte mod det almene gymnasium.
HG – uddannelsen halveret
Også på handelsskolerne raser man. For her betyder reformen også en forringelse af uddannelsen. Det er især halveringen af den såkaldte HG – uddannelse, der får alarmklokkerne til at bimle. Den bliver nu kun på et år. Eleverne mener, at det går ud over det faglige niveau og ikke svarer til erhvervslivets krav.
Der er også kommet protester fra erhvervslivet, blandt andet fra Dansk Supermarked, Coop, Jysk og Matas, der tilsammen aftager 2.000 elever. Dansk Erhverv mener, at det er at spille hasard med de unges fremtid. Med sådan en markant nedskæring af timeantallet er de unge ikke klædt på til at kunne klare de daglige udfordringer.
Regeringens plan er, at de elever, der kommer fra 9. – 10. klasse får et grundforløb på 40 uger, mens de i dag får 76 uger. Elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen vil dog kun få 20 ugers grundforløb. Det gælder cirka to tredjedel af alle eleverne på erhvervsskolerne.
Der mangler samspil mellem det praktiske og det teoretiske
Problemet er nok også, at uddannelsen på skolen er for teoretisk. Det burde være et samapil med det, der sker ude i virksomhederne. Det skal ligne virkeligheden.
Vi har her på siden flere gange beskæftiget os med uddannelse og ungdomsarbejdsløshed. Gå ind i vores søgesystem og find artikler fra vores elektroniske arkiv. |
